Viser opslag med etiketten Påskeklokker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Påskeklokker. Vis alle opslag

mandag den 28. marts 2022

Marts 2022. Lidt heldig har man da lov, at være :-)

 Jeg plejer aldrig, at vinde noget. Sikkert fordi jeg aldrig deltager i konkurrencer eller spiller. Det eneste spil jeg deltager i, er Klasselotteriet, hvor jeg har 2 kvarte lodder, jeg har vundet et par små præmier, men venter stadig på den store :-) Men i sidste uge var jeg heldig, at vinde en rigtig god præmier hos Zinkbakken, jeg vandt hele 20 staudeholdere i forskellige størrelser, det må man da sige er en god præmie til en med mange stauder.

I denne uge har vi fået lavet noget i haven. Jeg har fået priklet, det der trængte mest, men jeg kan se, at jeg snart skal i gang igen. Jeg er gået tør for så-prikle jord, men Javsen har lovet, at hente noget i dag, så er jeg klar igen. Javsen har været ved, at beskære Gedeblad ved bålhytten, de var væltet en del på grund af sneen i vinter og trængte i det hele taget til at blive beskåret.

Søndag fik vi startet på, at lægge omsat hestemøg i bedene. Vi prøver på at få det gjort sådan at alle bede får et lag hver andet år. I år er det Den gamle Have og Skovbedet, der står for tur.

Den fine præmie

Javsen er i gang med saksen

Ikke så let, at se, men der er forsvundet en del.

Bedene ser så fine ud når de bliver topdresset.


Den gule Træpæon har ikke mange knopper i år og nu lover de frost igen.

For et par år siden flyttede vi en del frøplanter af de dobbelte Påskeklokker over i bedet ved overskudsplanterne. Jeg havde håbet på, at der blev nogle dobbelte, det ser det ikke ud til, men der er en del, der ikke er så ringe endda.






Vintergæk Henley green spot er lidt sen her hos os

Det samme er Trymlet

Til gengæld er Kobjælden næsten altid lidt tidlig.

Og i år står Foldblad rigtig fin, nu må vi håbe, at vi kan holde sneglene fra den.

Fredag var himlen helt fantastisk.

God uge.


onsdag den 23. marts 2022

Marts 2022. Blomster i haven lige nu

Tiden løber af sted. 

Jeg har været på kursus i 3 uger og fredag skete endelig det vi har ventet på i 2 år. Hele familien var samlet, alle børn, svigerbørn og børnebørn. Vi var på forlænget weekend i Rønbjerg Feriecenter og hold op, hvor var det skønt :-)

Jeg har slet ikke fået svaret på jeres kommentarer, det må jeg se om jeg ikke kan blive bedre til, for der er nu ikke noget som den kontakt man kan have og jeg synes selv, at det er dejligt når mine kommentarer bliver besvaret.

Vi har ikke fået lavet så meget i haven den sidste tid, men jeg håber at komme en del derud de næste par uger. Javsen har fået delt noget Feramol ud, de små snegle er allerede godt i gang og det er vigtigt, at få has på dem, mens de er små. En af de næste dage, skal han have givet gødning til vores Roser og så skal Påskeklokkerne have lidt kalk efter anbefaling af en på Facebook. Jeg har fået sået det sidste, jeg vil så denne gang og Tomaterne kom op efter få dage :-) 

Lidt billeder fra den sidste uge.

Gårdspladsbedet med Rhododendron 




Dorothealilje med gule prikker

Og med grønne

Lidt flere Påskeklokker








Færdig med at så.

Ny jernkrukke/vase til haven

Til sidst, den vilde hvide Anemone titter frem.




 

mandag den 12. april 2021

2021 uge 14. Drivhus

 En kold uge, som sluttede af med sne. Lørdag aften var vi i Aalborg og hele vejen hjem kørte vi i snevejr.

Javsen har været ved, at flytte rundt i køkkenhaven. Nu står bærbuske i den ene side af køkkenhaven og Hindbær og Blåbær i den anden side. Rabarberne er flyttet over som kant ved den gamle pergola ved overskudsplanterne. 

Og så har vi endelig fået gjort drivhuset forårsklart, i snevejr -- det har vi godt nok ikke prøvet før.

Sådan så det ud lørdag morgen.

Klar til at rydde drivhuset

Boblehuset skal også tages ned.

Ryddet og klar til rengøring

Bobledrivhuset klar til vinteropbevaring oven på værkstedet.

De frostfølsomme planter er kommet i drivhuset igen. Vi tør ikke sætte dem ud endnu.

Reolen er på plads og klar til alle mine prikleplanter.

Vinen begynder, at springe ud.

Fine skud, svært at forstille sig, at den kommer til at fylde næsten hele loftet i drivhuset

Jeg slutter af med lidt flere Påskeklokker. Jeg har fået en del flere Påskeklokker på det sidste, mere om det en anden gang :-)





God uge.


mandag den 5. april 2021

2021 uge 13. En travl tid.

 Uge 14 blev virkelig en haveuge. Javsen blev færdig med, at formklippe og sætte grenrettere på juletræerne, så nu er der en lille pause, hvor han kan komme i haven :-)

Vi fik gravet græs/jord af to stier i Skovhaven. Der er efterhånden en del skygge, så græsset kan ikke gro. I stedet har vi valgt, at putte stabilgrus på, ligesom der er på stierne i Statsskoven heromkring.

Der blev lavet et bord til planter bag drivhuset, det perfekte sted til småplanter, der venter på at komme  i kasserne med overskudsplanter.

Javsen fik hentet hestemøj og vi fik kørt noget ud på et af bedene i Parken. Vi kan ikke nå, at køre hestemøj på alle bede, så vi deler det op sådan at Parken får et år og resten et andet.

Gunneraen blev pakket ud. Det trængte den til, der var meget fugtigt ved den, men vi kan se liv, så den skal nok blive stor igen :-)

Jeg har fået priklet tomater, de vokser meget og ser rigtig fine ud. Og så har jeg fået sået det sidste, som skal forkultiveres. Jeg er spændt på om der bliver plads til det hele, lige nu er der ved at være trængsel under grolyset.

Det er godt med hjælp fra det ældste barnebarn.

Næsten færdig med at grave af.

Næsten færdig med at putte på.

Færdig

og stampet.

Vi fik også hentet plantesække. Jeg bruger den billige jord, når jeg laver planter. Jeg har prøvet på, at bruge almindelig jord, blandet med hestmøj, men jorden gør potterne meget tunge.

Gunneraen blev pakket ud

Den ser ikke særlig pæn ud, men det kommer :-)

Javsen har lavet et fint bord med zinkbakker.

Der er lavet afløb, så vandet kan tappes af, hvis der regner meget.

Et dejligt læs guf til bedene

Det øverste Bed i Parken har fået et lag.

Jeg slutter af med lidt blomster. 
Påskeklokkerne har taget skade af vinteren i år. Mange knopper er sorte og springe ikke ud, men lidt er der da.








God uge.