søndag den 23. september 2018

2018 uge 37 og 38. Storm over Nordjylland

Der er ikke sket så meget i haven de sidste 2 uger og dog.., lidt sker der jo altid.
For at starte med det sidste.
Fredag var der meldt storm, det blev ikke så slemt, som først antaget, men desværre fra en anden vindretning end den vi er vant til her. Så for første gang røg der plader af vores drivhus.

 Masser af luft i drivhuset.

 Og rod bagved.

 En af vores Kirsebærkornel kunne heller ikke holde til det.

 Heldigvis havde plader og vindue ikke taget skade, så Javsen fik det fikset i løbet af lørdag.

Nord for huset har vi et af vore Hostabede. Op mod græsplænen er der en skråning, hvor vi har plantet en kant af dagliljer nederst og en kant af hosta øverst. Vi har snakket om, at vi ikke skulle have flere Hosta der, men her i sidste uge kom vi til at snakke om, at det var så ulig lettere at holde ren, hvis der var hosta i hele skråningen. Så der blev hurtigt bestilt hosta hos Fransen i Holland. Der gik kun et par dage inden der kom den skønneste pakke med 21 fine hosta.

 Det er ikke så let, at tage et billede.

 Det var en slags lykkepakke, hvor det var Fransen, der valgte. Lidt sjovt var der en med, som jeg har snakket om, at skulle have fat i, Teachers Pride.

Sidste år fik jeg en gren af en fin rose hos Jens og Ulla fra Milbakhaven. Jeg har aldrig prøvet, at lave stiklinge af en rose før, men det blev til 2 fine planter af rosen Chevy Chase. Det er en slyngrose så vi skulle jo lige finde ud af hvor den skulle være.
Vi fandt ud af, at det ville se fint ud med en indgang til Parken.


 Så er der kommet stolpe hjem og arbejdet kan begynde.

 Der graves huller og måles op.

 Første del næsten færdig

 Næsten færdig.

 Så er begge sider færdig og der mangler kun roserne, de bliver plantet en af de nærmeste dage.

Til sidst lidt billeder fra haven. Der er stadig masser af blomster.

 Her er det en studeklematis, som blander sig med en storkenæb.

 Lampepudsergræs Hamelen, som vi har haft i mange år. Den har ikke haft blomster før, men i år har vejeret været til, at den ville sætte blomster.

Mange af roserne kan lidt endnu.

 Novalis.

Ueterseen Klosterrose.

God uge.

søndag den 9. september 2018

2018 uge 36. Georginetid

I dag har vores yngste søn og svigerdatter 1 års bryllupsdag. Brudebuket og knaphuls-blomster bestod af georginer fra vores have og der var masser at vælge mellem sidste år. Heldigvis er det ikke i år, for vores georginer har ikke haft det særligt godt. Vi har godt nok vandet, men alligevel har der slet ikke været de blomster, som andre år og især i den lilla flod, har planterne ikke været så stive, som de plejer og derfor væltet en del.
På det sidste er de dog kommet lidt igang, især den gule flod.

 Nu er der da en del blomster.

De næste billeder er af nogle af blomsterne i den gule flod, jeg har ikke navn på ret mange af dem.









 Der er ikke nær så mange blomster her i den lilla, men den er også meget tæt på læbæltet.







Vi har nået lidt i haven i løbet af ugen. Det gamle stenbed er blev trimmet og i dag har vi ryddet op i alle overskudsplanterne. Så nu er der klar til at komme nyt sand i bedene og flis på stierne. Jeg fik også startet på at fordele alle de planter, jeg har anskaffet i år, sådan at det er let at gå i gang med at plante i bedene.

 Det pyntede på stenbedet.

Der er lidt vej endnu med at sortere planter, men jeg har jo fri i morgen :-)

Den anden dag kom Javsen glad og fortalte, at der var Cyklamen i læbæltet i enden af haven og ganske rigtigt var der en fin lille klat. Vi har ikke flyttet dem dertil, men der var en der nævnte, at myrerne godt kan flytte rundt på dem og vi har en del myrer, så det kan godt passe, at de er kommet der på den måde, det gør slet ikke noget hvis de breder sig mere.

 En fin lille lilla blomst.

 I dag gik jeg så på jagt efter dem jeg satte i foråret, jeg var nervøs for om de var gået ud, men heldigvis fandt jeg både den her Silver Leaf og også en anden ny uden navn.

Roserne er stadig godt igang, men det er nu ikke en med blomster jeg vil vise.
På maskinhuset har vi Pouls Himalaya Musk, en meget stor klatrerose. Vi klipper meget i den hvert år, men har vist ikke lige været opmærksom nok i år. Den er også flyttet indenfor.

 Fine nye skud langs taget og i brændet.

Lidt tættere på :-)

God uge :-)

søndag den 2. september 2018

2018 uge 35. Lidt nyt i haven.

En hård, men dejlig uge er slut. Vi har haft emneuge på skolen, så det har været nogle lange dage som sluttede med en stor middelalderfest fredag eftermiddag for elever og forældre. Det betyder også at der i løbet af ugen ikke skete så meget i haven.
Lidt fik vi dog lavet.
Javsen fik lavet stativer til 2 klatreroser i Parken og han har også fået klippet buksbomfirkanterne foran huset.
 Der måles og skrues. Hundene nyder at være med.

 Et styk stativ færdig.

 Og sat på plads. Det er Alchymist, der står i stativet og i den anden ende af bedet har Penny Lane fået et magen til. Lige nu står de lidt presset, men det bliver bedre næste år når de får lov til at vokse op med stativet omkring.

For et par måneder siden købte vi en ny havebænk, den har jeg endelig fået givet olie og i dag blev den sat på plads. Den skulle står nederst i haven foran den gamle blå Hortensia.

 Den passer perfekt til pladsen.

Og så lidt billeder fra haven i dag.

 Græsserne er begyndt at blomstre.

 Den hvide Pileurt står fint i meget lang tid.

 Månestråle er næsten sprunget ud.

 Salvia Hot Lips står flot i sin krukke.

 Rhododendron Burletta kan ikke vente til foråret.

Juli var tør, men i august fik vi ca 100 mm, så nu kan det vist godt lade sig gøre at plante igen :-)
Det er vist godt for jeg har da lidt, der står og venter på at komme i jorden.

 Lidt her ..

 Og lidt mere her, heldigvis er det lidt huller i bedene.

Fredag aften kunne solen lige fange nogle enkelte træer, det så virkelig fin ud.


God uge.