Viser opslag med etiketten Georginer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Georginer. Vis alle opslag

fredag den 16. september 2022

September 2022. Efteråret banker på.

September den første efterårsmåned, men en af de rigtig gode havemåneder.
Ind til nu har den vist sig fra den pæne side, det meste af tiden, der ikke så så varmt som det har været den sidste lange tid, men det passer mig fint og der har heldigvis ikke været al for megen blæst, selvom vi har haft et par dage, hvor der luftede lidt. Og så har vi fået lidt tiltrængt nedbør.
Jeg er gået i gang med, at ordne alle mine overskudsplanter. Der er mange - jeg kan jo ikke smide en plante væk og jeg kan heller ikke lade være med at så lidt nyt hvert år. Nu hvor jeg er arbejdsløs må  jeg jo ikke sælge af overskudet, så det hober sig lidt op. Men det gør nu ikke så meget, så har jeg til at fylde i alle hullerne i bedene.
Jeg har også fået skrevet en del skilte, det er meningen, at alle hvide skilte i bedene, skal skiftes ud med de sorte, det kommer nu nok til at tage lidt tid, men det er også ok.
 
Jeg har fire kasser til planter, det var min svigerfar, der lavede dem til mig for mange år siden og de begynder efterhånden, at trænge til en udskiftning. Måske skal det være borde, det er en mere bekvem arbejdshøjde, men til gengæld skal planterne sættes ned om vinteren, Vi overvejer lidt endnu.


Der er stadig lidt Hosta i overskud.

Så er der skrevet skilte, her er det til Hosta, der får numre og også navn, hvis vi kender det.

Lidt billeder af hvad, der er i haven nu.

Duehoved

Tudselilje

Hvid Hjortetrøst

Roserne kan lidt igen, her er det Europeana.

Golden Celebration.

Lidt af Skovhaven set fra mit nye skur.

Georginerne er godt i gang, her er det en ny fra i år Karma Choc




I søndags var Rita og jeg til plantemarked i Lille Malunds Have. Et rigtig fint plantemarked og haven er jo altid et besøg værd. Det var et gensyn med en hel fantastisk plante og så fandt vi en, som ingen af os kendte, men som vist skal undersøges lidt nærmere :-)


Silphium shortii, en høj fin staude med en flot gul farve.

Og så den her, den er helt fantastisk Cimicifuga dahurica. Desværre er den jeg fik gået ud.


Jeg slutter med et billede af Rhododendronbedet i gårdspladsen.

God weekend.






søndag den 14. november 2021

2021 uge 45. Georginer

 Mandag startede jeg på arbejde. Jeg har de sidste mange år haft en ugentlig fridag, men det har jeg ikke nu, så der er ikke megen tid til haven i dagligdagen. Slet ikke på denne tid, hvor der næsten er mørkt når man kommer hjem. Men så må man udnytte weekenderne bedst muligt. Javsen blev færdig med at klippe pyntegrønt lørdag og starter først med juletræerne i næste uge, så nu skulle georginerne op.

Vi har vores georginer i 2 "floder", en hvor der er gule-orange og røde og en flod med de hvide og lille.

I år har været lidt mærkelig, de kom sent i gang med at blomstre og selvom vi ikke rigtig har fået frost blev de grimme ret tideligt på grund af blæst og regn. Men der er nu alligevel blevet plukket en del buketter.



Den Lilla Flod

Den Gule Flod
Jeg tager billeder af alle vores georginer og sætter nummer på billedet. Det samme nummer bliver skrevet på en sløjfe etikette, som bliver bundet på knolden. På den måde prøver vi på, at holde lidt styr på knoldene. 





Men lørdag var det slut. Vi fik startet på at grave dem alle op.

Først bliver det øverste af toppene klippet af med hækklipperen.

Så tager vi nettet af og fjerner rørene, der holder nettet.

Derefter klippes resten af toppen af og knoldene graves op.

Knoldene lægges i maskinhuset, hvor de rengøres med kompressoren, stilkene klippes i bunde, etiketter kontrolleres og knoldene lægges i kasser med avispapir mellem.

Klar til bliver tørret på gulvvarmen i gangen en uges tid og derefter bliver de sat i værkstede indtil foråret.

Lørdag aften trængte vi til lidt afslapning, så der blev tændt bål i bålhytten og stegt pølser. Der var lidt finregn, men helt vindstille, så det var bare slå skønt, at sidde ved bålet.



Haven er ved, at lukke ned, men nogle enkelt planter har ikke givet helt op.



God uge.


mandag den 30. august 2021

2021 uge 33 og 34. Snart efterår

 Nu er august snart slut og vi starter på den første efterårsmåned. Heldigvis er der stadig meget at glæde sig over i haven.

Jeg synes egentlig at vi har meget, der blomstrer på denne tid, men jeg er alligevel lidt på jagt efter nogle flere stauder, der blomstrer nu især hvide og lille. 

De sidste par uger er gået med familiebesøg, havebesøg både her i haven og andre haver og lidt havearbejde. Vi har besøgt sidste skud på stammen, en dejlig lille dreng, som hedder Frej, storebror Birk er så stolt over ham. Vores datter er flyttet til Sjælland, så der har vi også været en lille tur og vi har passet de to store børnebørn og introduceret dem til havebesøg. Vi har besøgt et par haver og jeg har været på plantemarked.

Først lidt billeder fra haven.

Georginerne tager fat nu, lige i tide til vores åbne have næste weekend.






Hortensia måske Pinky Winky

Hortensia Limelight

Jeg har gennem en del år forsøgt, at få Druemunke med alle tre farver bær, det er lykkedes nu :-)




Hjortetrøst er ekstra høj i år, læg mærke til bænken :-)

Søndag den 22. skulle vi passe de to store børnebørn. Der var åben have hos Bjarne Jørgensen i Høgsted, det er ikke så langt fra Aalborg, så vi tog drengene med derop. En rigtig fin, velanlagt og velpasset have. Drengene var især glad for kagen, der blev serveret :-)






Vi har haft vores drivhus siden 2012 og der er aldrig gået en rude itu. Det gjorde der så i år, glasset i døren kunne ikke holde til en vildfaren sten. Selvom Willab Garden ikke laver den type drivhus mere, kunne vi få en ny, så nu er der igen glas i døren.


Der blev også lige tid til, at afprøve den nye rist og bålstativ. Det kunne fint bruges til pølser og brød.

Lørdag var jeg i Vildsund til plantemarked. Det var så dejligt endeligt, at komme på marked igen. Jeg købte kun nogle få planter, men bare det at kigge og snakke med en masse andre plantetosser er bare så skønt :-)
Søndag skulle jeg besøge en veninde i Aarhus. Først så vi have hos hende (og fik en dejligt frokost) og derefter tog vi til Laden og Vejrups Have. Jeg har besøgt haven før, men jeg mener, at det er 20 år siden. Det var virkelig en dejligt have og bestemt et besøg være. Og så fik jeg både en gul og en rød Kapfakkel, min den røde gik til i vinter.







Til sidst lige et billede af min Strobilanthes, den er så fin.


God uge.