I år har jeg plantet mange af mine georginer i 2 "floder" i den nye afdeling af haven.
Jeg har vist billeder af dem før, men synes lige i skal se hvilket fantastisk blomsterflor, de stadig kan præstere her i oktober.
Den ene flod starter med gule farver for at gå over i orange og slutte i røde.
Den anden starter i hvide farver, der så går over i lilla/hvid og slutter i lilla.
Jeg er ikke helt tilfreds med den måde jeg har fået sat de forskellige på, så næste år må jeg være mere påpasselig med at få dem sat mere efter højde, men det er udlignet lidt her sidst på sæsonen.
Det er ikke så let at tage billeder af hele længden, da de snor sig lidt.
Her er den den gul/orange/røde flod.
Så følger et par billeder af de enkelte georginer lidt tættere på.
Her er det den hvide/lilla
Også her billeder af georginerne lidt tættere på. I baggrunden ses lidt af skærebedet, hvor der blandt andet også er georginer. Her satte jeg alle dem jeg ikke lige kendte farven på..
Jeg er virkelig imponeret over så flittigt de har blomstret i år.Der var lige en tid midt på sommeren, hvor de gik lidt i stå på grund af vandmangel, men jeg skal da love for at de har taget revanche siden, og det endda på trods af at jeg slet ikke har været god til at fjerne de visne blomster.
Jeg har været rundt og tage billeder af dem alle med deres nummer skrevet på en tavle, så nu håber jeg at jeg har styr på dem til næste år.
Nu varer det nok heller ikke så længe inden frosten tager dem og så må jeg igang med at grave :-)