Der har været tørt, men bestemt ikke varmt. Vi er så glade for de næsten 30 mm regn vi fik i slutningen af april og begyndelsen af maj, både for havens skyld, men især for de nyplantede træer.
Jeg luger stadig i haven, det går ikke så stærkt nu, men på et tidpunkt bliver jeg vel færdig, så jeg kan starte forfra :-)
Vi har fået sat georginer her i bededagsferien. Vi var noget spændte på, om de havde klaret turen under vand. Det var faktisk lidt sjovt, jeg tror aldrig vi har haft så tørre knolde som dem vi har sat i år. Sikkert fordi, at de har stået i maskinhuset siden den 1. marts, hvor vi hentede dem i kartoffelkælderen, der stod under vand. Ikke alle overlevede, men heldigvis var der mange der kunne bruges, og med de nye jeg havde købt her i foråret, kom vi kun til at mangle 11, som jeg regner med at hente, hos en der har for mange, næste weekend.
Vi har flyttet den ene georgine flod, den var alt for tæt på et læbælte, som tog al vandet.
Det nye forløb planlægges.
Javsen graver og flytter tørv.
Klar til at plante.
Den gule flod er plantet helt til, det er den lilla flod, der mangler nogle i .
Javsen har fået lavet spejlet færdigt, det er blevet så godt.
Nina Ewald havde lavet en lille konkurrence på sin facebook side. Det gik ud på at vise en kreativ haveide og præmien var hendes bog Design din have. Den var vi så heldige, at vinde.
Jeg sendte dette billede ind.
Billeder fra haven
Magnolie Yellow River.
Hvid Mælkebøtte
Hundetand White beauty
En blandet landhandel af Tulipaner. Jeg troede kun jeg havde sat to slags.
Lidt mere ens, men alligevel en "forkert"
Geum Bell Bank
Geum Wett Kiss.
Daphne, den dufter over hele bedet.
Camassia.
Lathyrus aureus.
Hvid Gudeblomst, med bunddække :-(
Dobbelt Trillium.
God uge.