søndag den 27. oktober 2019

2019 uge 43. Regn og regn.

Lige et lille kort indlæg.
Ugen er gået med skole og der sker ikke så meget i haven. Jeg prøver på at få plantet, delt og flyttet rundt på stauder, men vejret er godt nok ikke med mig. Det regner en stor del af tiden, vi er nu oppe på næsten 120 mm, men jeg kan forstå på snakken, at vi slet ikke har fået så meget som man har andre steder. Javsen snakkede med en i dag og de havde rundet de 200 mm i oktober.

 Sumpbedet lever virkelig op til sit navn.

 De fleste Hosta er faldet sammen nu, det eneste grønne er nogle Storkenæb og Iris i baggrunden.

Men der er stadig noget, der blomstrer.

 Oktoberstormhat Cloudy.

 Dem har jeg 2 af.

 Rosen Odyssey står med knopper, men jeg er nu ikke sikker på, at de når at springe ud.

Inkaliljerne er så fine. Denne stammer fra Helen Dillons have i Dubling, som jeg var så heldig, at besøge inden hun flyttede. Jeg havde den ikke selv med hjem, men en af de andre deltagere i turen havde en med hjem og den har jeg fået et stykke af.

I næste uge kommer jeg ikke i haven. Både Javsen og den yngste af vore sønner har runde fødselsdage i november og vi har inviteret familien til fest lørdag, de bliver 90 tilsammen, så det skal da fejres. Søndag har Javsen inviteret nogle jagtkammerater på jagt og frokost så det er vist det jeg skal forberede når jeg kommer hjem fra skole :-)
God uge.

søndag den 20. oktober 2019

2019 uge 41 og 42. Høst.

Efterår er høsttid. Vi har ikke så meget, som skal høstes, men lidt æbler og kartofler har vi da fået i hus.
Ellers er de sidste par uger gået med, at få plantet og flyttet rundt på en hel del stauder. Der er bestilt lidt flere frø så lige om lidt skal jeg igang med at så stauder.
For nogen er efteråret den tid på året hvor man begynder, at gå lidt i hi. Sådan har jeg det slet ikke, jeg kan rigtig godt lide efteråret både på grund af de mange flotte farver, men for mig er efteråret også starten på et nyt haveår. Det er tid, at  gøre status over hvilke planter, der fungerer på pladsen og hvilke, der ikke gør. Selvfølgelig kan man ikke flytte rundt på alt her om efteråret, nogle ting er bedst at flytte om foråret, men så skriver jeg ned, ellers har jeg glemt alt om det til foråret :-)

 De sidst Discovery æbler er plukket, de er nu i fryseren.

 Kartoflerne står i vores værksted med en sæk over, vi har kartofler til langt hen på vinteren.

 Der er så mange vindruer i år, vi kan næsten ikke få dem spist, nu har vi prøvet, at lave likør af nogle af dem. 

I haven flytter vi rundt og graver op.

 En gammel Iris var blevet alt for stor. Så den blev gravet op og delt. Lidt af den blev plantet igen, resten kom i potter.

 Her er det en stor gammel Fuchia, som er gravet op. Så blev der plads til en ny rose :-)

 Jeg kan ikke smide planter ud, så når jeg graver op og deler kommer resten i potter, her er det Primula.

I haven kan man nu også godt se, at det er efterår.

 Den røde Løn er rød året rundt, men får alligevel en helt speciel farve her om efteråret.

Troldnøden får en smuk rød farve.

Men selvom vi er langt henne på efteråret, er der mange stauder, som stadig blomstrer.

 Stokesia.

 Knopurt.

 Oktoberstormhat.

 Jeg kan ikke lige huske, hvad den hedder :-( 

Sangerhausen Jubilæumsrose.

New Dawn.

Skolernes efterårsferie er slut nu, så jeg regner med at skulle på arbejde i næste uge. Det betyder, at der ikke er så megen tid til haven inden det bliver mørkt og i ugen efter bliver det mørkt endnu før, men så er det godt, der er weekend i slutningen af ugerne.
God uge.

mandag den 7. oktober 2019

2019 uge 40. Så fik vi frost.

Så blev det oktober, en rigtig dejlig plantemåned.
Onsdag aften var jeg til foredrag i Sindal. Det var Claus Dalby, som fortalte om sin nye bog om selskabsplanter. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente, jeg har hørt ham en enkelt gang før, hvor han fortalte om efterårsblomster og det var helt fint. Det var det også denne gang, han viste en masse billeder fra bogen og det er jo altid dejligt, at se flotte havebilleder :-)
Torsdag havde jeg fri, så der kørte jeg op til Thybosminde Stauder. Kirsten havde lokket med procenter og jeg ved hun har en masse skønne planter og det havde hun :-) bilen var næsten fyldt op da jeg kørte hjem.
Lørdag fik jeg sat alle planter, jeg har anskaffet den sidste tid, ud i de bede, hvor de skal plantes. Jeg håber på at få dem plantet næste weekend, det bliver dog ikke til så meget når jeg kommer hjem, man kan godt mærke, at dagens længde tager af.

Her er det i Sumpbedet.

Masser af nye planter til Skovbedet.

Natten til lørdag blev, der lovet frost. Vi var nu ikke så bekymrede over det, det er sjældent, at der kommer frost her så tidligt. Men lørdag morgen kunne vi konstatere, at der også var frost her hos os.
Så Javsen skyndte sig, at smide nogle tæpper over Inkaliljerne og Cannaerne. 

Det er næsten en lille hule.

Munstead Wood var så fin med frost på.

Jeg har taget et billede, det samme sted hver måned gennem året og i dag fik jeg taget oktoberbilledet.

Det ser stadig frodig ud, men man kan begynde at se efterårsfarverne.

Da jeg kom hjem i dag, gik jeg en tur op i Parken. Her kunne jeg konstatere, at frosten havde taget Georginerne. Jeg tror, at det er det tidligste, de er faldet, i alle de år vi har haft Georginer. Vi plejer først at grave dem op i slutningen af november eller begyndelsen af december, men vi kan vist lige så godt få dem op nu.
Lidt trist at kigge på.
God uge.