mandag den 26. juni 2017

26. juni 2017. Planter fra Ballyrobert Gardens

Jeg plejer ikke at lave reklamer på min blog, men dette indlæg er en undtagelse :)
For 3 år siden var vi på en havetur til Irland. En dejlig tur, hvor vi så mange flotte haver og også et par fine planteskoler. 
En af planteskolerne var Ballyrobert Gardens.En virkelig flot have og en fin planteskole med masser af spændende planter. Alle planter bliver afprøvet i deres have inden de sættes til salg i planteskolen. Desværre sendte de ikke planter til Danmark, men de ville overveje, om ikke det var en mulighed. Her for et par uger siden fandt jeg ud af at nu kunne man få planter sendt hertil. Så jeg var jo nærmest nødt til at bestille lidt :-)
Jeg blev virkelig glædeligt overrasket. Jeg har fået en hel del planter leveret, nogle med mere held end andre, men den måde disse planter var pakket på, var da helt perfekt.

 Alle planter var pakket 3 i små kasser.

 Der var en plastpose omkring og en bambuspind som støtte.

 Fine planter.

 Sådan var de mindre planter beskyttet.

Alle planterne ser fine ud, men de er nu ikke til mig alle sammen :-)

Jeg har haft sidste arbejdsdag i denne omgang i dag, så nu står den på have i nogle dage inden vi fredag tager på en lille tur til Tyskland med den lokale rosenkreds, det glæder jeg mig til.

torsdag den 15. juni 2017

15. juni 2017. Kew Gardens og Regent Park

Det var en meget kort tur, jeg havde til London og hovedformålet var at se Chelsea Flower Show. Men der blev også tid til, at se en anden af mine "ønskesteder" i London, nemlig Kew Gardens.
Kew Gardens er en stor botanisk have i udkanten af London, og den besøges af rigtig mange turister hvert år, men også lokale, som bruger den til afslapning og skoleklasser, der tager på udflugt.
Det var lidt tidligt på sæsonen, men alligevel var der en masse i blomst og det var virkelig en stor oplevelse. Besøget blev bestemt ikke ringere af, at min ældste søn, som bor i England, kom ned til London og tilbragte dagen sammen med mig.

Her er det Palm House.

Foran Palm House var der masser af Allium

Det er måske nok mest dette syn, jeg tænker på når jeg tænker Kew Gardens.
Waterlilly House

De sidste år har Kew renoveret de store stauderabatter. De var ikke vokset helt til endnu og det var lidt tidligt på sæsonen, men alligevel et flot skue. Jeg tog ikke rigtig et billede, hvor man kan se hvor store de er, kun et par nærbilleder.



Bag Kew Palace, som er et lille slot, ligger Queen`s Garden.

Lidt for formel efter min smag.

Man fornemmer, hvor flot det bliver når hele Guldregnen springer ud.

Hække med "bare ben"

Der passes godt på de gamle træer.

En af udstillingerne i år er The Hive. Et stort kunstværk, som er inspireret af biernes verden. Den er tilkoblet til parkens bistader og når bierne "snakker" sammen er der diodepærer, der lyser. Det må være et fantastisk syn når mørket falder på..

Det er svært, at se hvor stor den er, men det er en stor ruteflyver, der er på vej til at lande.

Da Kew jo er en botanisk have, samles der frø rundt omkring.

Efter besøget i Kew, var der lige tid til et lille besøg i Regents Park. En af de mange parker i London.

Flot indgang

Der var virkelig mange flotte roser og mange af dem var sprunget ud.

Dårligt billede, men et flot vandfald.

Japansk afdeling ude på en lille ø.

Det var lidt om min tur til London. En helt igennem dejlig tur. Det er helt sikkert jeg skal på havebesøg i England igen, der er stadig en masse steder jeg gerne vil se Sissinghurst, Wisley og mange flere.
Weekenden nærmer sig og lørdag er der plantemarked i Aalborg :-)