søndag den 28. maj 2017

28. maj 2017. Chelsea Flower Show.

Jeg har gennem mange år, haft en drøm om, at se Chelsea Flower Show i London.
I har fik jeg så endelig mulighed for det.
Tirsdag den 23. maj skulle jeg mødes med en flok haveglade piger på et hotel i London, for at følges med dem til udstillingen.
Det var en fantastisk oplevelse.
Jeg tog selvfølgelig en masse billeder, det bliver for meget med dem alle, så jeg har prøvet at vælge lidt ud.

 Allerede, da vi stod af toget kunne vi se at vi nærmede os. Denne elefant er fra en privat have.

Udstillingen består af forskellige dele.
Der er en lang handelsgade, hvor der sælges alt muligt haverelateret. Jeg fandt et sted hvor jeg til billige penge kunne købe sorte planteskilte.
Midt i det hele er en stor Pavilion, fyldt op med stande med blomster, både stauder, sommerblomster og indendørsplanter.
Lidt billeder fra Pavilionen.

Forskellige Acer.

 Gudeblomst og Primula

 Allium, desværre ikke hårdfør i Danmark

 Inkaliljer

 Blomsterkørvel. Flot etårig plante.

 Blomsterliggestol :-) 

 Forskellige Spiralfruglter.

 En af de flotte stande. Det nye ser ud til at være blandede farver.

Udenfor er der mange forskellige små haver og udstillinger.
 Bamse beklædt med græs.

 Et par fine skamler.

 En af de flotte udstillingshaver.
 Den samme, Denne have skulle efter Showet flyttes til en skole, hvor Pavilionen skulle bruges som udendørs undervisningslokale.

 Japansk Have designet af en japaner.

 Lamper i de store træer, der var endda lys i dem.

 Springvand i kobber.

Denne hæk var flyttet til stedet i fuld størrelse.

Blomstervandfald.

Det var virkelig en stor oplevelse og jeg er så glad for at jeg endelig fik mulighed for det og ikke mindst for det hyggelige selskab med andre haveglade piger.
Dagen efter Chelsea gik turen til Kew Gardens, også et af mine drømmesteder. 
Derom senere, nu er det snart sengetid. God uge til jer alle.

mandag den 15. maj 2017

15. Maj 2017. Aftentur i haven.

Det er lidt tid siden, jeg har lavet et indlæg og skal jeg nå 2 i maj, må jeg hellere få lavet et :-) 
I dag har vi fået startet på at plante georginer. Vi nåede at tilplante den "Gule Flod" inden aften og regner med at nå den "Lilla Flod" i morgen efter arbejde. Knoldene er rigtig fine i år, vi har kun kasseret 1 af de rød/gule.
Efter aftensmaden fik jeg vandet i drivhuset og gik så en tur rundt og tog lidt billeder af det der blomstrer lige nu. Jeg synes egentlig ikke at der er så meget, der blomstrer, men lidt blev det da til.
Først nogle billeder fra Skovbundsbedet.

 Anemone og Vortemælk

 Dobbelt Trillium.

 Rød Trillium

 Trillium med brogede blade.

 Hvid Trillium.

 Kulsukker

Og så nogle billeder fra "Den gamle have"

 Prærieliljen er tæt på at springe ud.

 Det er den lave Iris også

 Hvid Løjtnantshjerte.

 Frøplante af min mors røde Løjtnantshjerte.

 Småhjerte.

 Daphne af en slags, den har den mest vidunderlige duft.

 Geum.

 Geum.

Kærmindesøster. Størrelsen viser at vi ikke har ret mange snegle i år. De plejer at holde den nede.

Det var alt for denne gang. Vi har emneuge på skolen så jeg har ikke fri torsdag, men fredag i stedet for. Og på mandag skal jeg til London til Chelsea Flower Show :-)