Mandag startede jeg ugen med et besøg hos Rita fra Blomstertøsens Have. Det er altid hyggeligt, at besøge Rita, men denne gang glædede jeg mig ekstra meget. Rita har rigtig mange flotte Påskeklokker og mange af dem er sprunget ud nu. Der var da også lige et par stykker, som måtte med mig hjem :-) Vi besøgte også Lau i Silkeborg, der er der altid noget spændende at finde og jeg fik blandt andet 3 Klematis og en Itoh Pæon til 25 kroner.
Ellers har vi fået givet hele haven kalk, gødet roser og slået græs for første gang i år.
Fredag fik Javsen klippet alle græsser ned og i dag har er vi begyndt på at klippe roser.
Her er det Pauls Himalayan Musk. Det er en meget stor og grokraftig rose, som vi skal være over hvert år. Den har det med at gro ind i maskinhuset.
Lidt blev der klippet af.
Pæn og veltrimmet.
Her er Javsen i gang med en af de store græsser, han bruger hækklipperen.
Det går let og ubesværet. Så skal der bare ryddes op.
Hver dag vi kommer ud, er der noget nyt i blomst eller noget nyt, der er kommet frem. I dag opdagede jeg at Hjertetræet er tæt på at springe ud og det samme med Sydbogen. I det Blå bed står Muscari i blomst, det gjorde de ikke for 2 dage siden.
Her er det en lille rød Lærkespore, der pludselig er fremme.
Kobjællerne er lukket op. Vi er ellers normalt bagefter med mange planter her hos os, men Kobjællerne står i et stenbed lig mod syd, så de er tidlig på den.
I morgen bliver vi færdige med at klippe roser og vi tager også lige de vinterhårføre Fuksiaer med, men det er også alt vi når. I morgen eftermiddag skal vi til koncert. Vores datter synger i Musikstuderendes kor fra Århus og de skal give koncert i Års.
God uge.