Hvor blev tiden af?
Jeg kom til at se, at det næsten er en måned siden, jeg sidst har lavet et indlæg, jeg har heller ikke været særlig god til at komme med kommentarer til jer andre, selvom jeg har kigget lidt med på sidelinien.
Tiden er bare gået uden at jeg har bemærket det:-), men nu må jeg se at komme igang igen.
Først et billede fra vores egen have.
Sidste år satte vi 2 American Pillar op af en træportal ind til den røde have. Man kan vist godt sige, at de er slået fint an.
American Pillar
Onsdag havde den lokale havekreds åben have i 2 haver.
De 2 haver var meget forskellige, men det er rigtig godt, så er der noget for os alle, både dem med store haver og dem med små.
Den første have vi besøgte var en lille byhave. Der var meget at se på og alt var lavet rigtig flot.
Den anden have er en dejlig landbohave med masser af blomster og især også mange buske og træer.
Her er lidt billeder fra haverne.
Byhaven
Sådan en vil jeg gerne have.
Dejlig pergola i byhaven
Sti gennem skoven i Landbohaven
Dagliljebed i Landbohaven
Lørdag kørte jeg sammen med et par haveveninder til Rosen udstilling i Hviids Planteskole.
Vi har ikke været der før, så vi vidste ikke rigtig hvad vi kunne forvente. Men hold da op, hvor blev vi positivt overrasket.
Det var bare så flot det hele. Alt var i orden og virkeligt flot stillet an. Man kunne nyde de mange flotte udstillinger fra forskellige plantecentre m.m og ikke mindst roser i lange baner.
Det blev en lang dag, jeg var ikke hjemme før 20.30, men det var en dejlig dag.
Her er lidt billeder uden kommentarer.
Jeg skulle selvfølgelig have en rose med hjem. Der er ikke så meget at se på billedet, som kun er taget for navnets skyld :-), men den er rød.
I morgen tager vi til England for at besøge vores søn. Han har købt hus sammen med sin mand og det skal vi selvfølgelig over for at se. Jeg håber, at der også bliver tid til lidt havebesøg.
På rosen udstillingen snakkede jeg med en fra David Austin Roser i England. Han kunne fortælle, at deres besøgshave kun er en times kørsel fra Hinckly, hvor min søn bor, så måske......