Nu er august snart slut og vi starter på den første efterårsmåned. Heldigvis er der stadig meget at glæde sig over i haven.
Jeg synes egentlig at vi har meget, der blomstrer på denne tid, men jeg er alligevel lidt på jagt efter nogle flere stauder, der blomstrer nu især hvide og lille.
De sidste par uger er gået med familiebesøg, havebesøg både her i haven og andre haver og lidt havearbejde. Vi har besøgt sidste skud på stammen, en dejlig lille dreng, som hedder Frej, storebror Birk er så stolt over ham. Vores datter er flyttet til Sjælland, så der har vi også været en lille tur og vi har passet de to store børnebørn og introduceret dem til havebesøg. Vi har besøgt et par haver og jeg har været på plantemarked.
Først lidt billeder fra haven.
Georginerne tager fat nu, lige i tide til vores åbne have næste weekend.
Hortensia måske Pinky Winky
Hortensia Limelight
Jeg har gennem en del år forsøgt, at få Druemunke med alle tre farver bær, det er lykkedes nu :-)
Hjortetrøst er ekstra høj i år, læg mærke til bænken :-)
Søndag den 22. skulle vi passe de to store børnebørn. Der var åben have hos Bjarne Jørgensen i Høgsted, det er ikke så langt fra Aalborg, så vi tog drengene med derop. En rigtig fin, velanlagt og velpasset have. Drengene var især glad for kagen, der blev serveret :-)
Vi har haft vores drivhus siden 2012 og der er aldrig gået en rude itu. Det gjorde der så i år, glasset i døren kunne ikke holde til en vildfaren sten. Selvom Willab Garden ikke laver den type drivhus mere, kunne vi få en ny, så nu er der igen glas i døren.
Der blev også lige tid til, at afprøve den nye rist og bålstativ. Det kunne fint bruges til pølser og brød.
Lørdag var jeg i Vildsund til plantemarked. Det var så dejligt endeligt, at komme på marked igen. Jeg købte kun nogle få planter, men bare det at kigge og snakke med en masse andre plantetosser er bare så skønt :-)
Søndag skulle jeg besøge en veninde i Aarhus. Først så vi have hos hende (og fik en dejligt frokost) og derefter tog vi til Laden og Vejrups Have. Jeg har besøgt haven før, men jeg mener, at det er 20 år siden. Det var virkelig en dejligt have og bestemt et besøg være. Og så fik jeg både en gul og en rød Kapfakkel, min den røde gik til i vinter.
Til sidst lige et billede af min Strobilanthes, den er så fin.
God uge.