mandag den 30. august 2021

2021 uge 33 og 34. Snart efterår

 Nu er august snart slut og vi starter på den første efterårsmåned. Heldigvis er der stadig meget at glæde sig over i haven.

Jeg synes egentlig at vi har meget, der blomstrer på denne tid, men jeg er alligevel lidt på jagt efter nogle flere stauder, der blomstrer nu især hvide og lille. 

De sidste par uger er gået med familiebesøg, havebesøg både her i haven og andre haver og lidt havearbejde. Vi har besøgt sidste skud på stammen, en dejlig lille dreng, som hedder Frej, storebror Birk er så stolt over ham. Vores datter er flyttet til Sjælland, så der har vi også været en lille tur og vi har passet de to store børnebørn og introduceret dem til havebesøg. Vi har besøgt et par haver og jeg har været på plantemarked.

Først lidt billeder fra haven.

Georginerne tager fat nu, lige i tide til vores åbne have næste weekend.






Hortensia måske Pinky Winky

Hortensia Limelight

Jeg har gennem en del år forsøgt, at få Druemunke med alle tre farver bær, det er lykkedes nu :-)




Hjortetrøst er ekstra høj i år, læg mærke til bænken :-)

Søndag den 22. skulle vi passe de to store børnebørn. Der var åben have hos Bjarne Jørgensen i Høgsted, det er ikke så langt fra Aalborg, så vi tog drengene med derop. En rigtig fin, velanlagt og velpasset have. Drengene var især glad for kagen, der blev serveret :-)






Vi har haft vores drivhus siden 2012 og der er aldrig gået en rude itu. Det gjorde der så i år, glasset i døren kunne ikke holde til en vildfaren sten. Selvom Willab Garden ikke laver den type drivhus mere, kunne vi få en ny, så nu er der igen glas i døren.


Der blev også lige tid til, at afprøve den nye rist og bålstativ. Det kunne fint bruges til pølser og brød.

Lørdag var jeg i Vildsund til plantemarked. Det var så dejligt endeligt, at komme på marked igen. Jeg købte kun nogle få planter, men bare det at kigge og snakke med en masse andre plantetosser er bare så skønt :-)
Søndag skulle jeg besøge en veninde i Aarhus. Først så vi have hos hende (og fik en dejligt frokost) og derefter tog vi til Laden og Vejrups Have. Jeg har besøgt haven før, men jeg mener, at det er 20 år siden. Det var virkelig en dejligt have og bestemt et besøg være. Og så fik jeg både en gul og en rød Kapfakkel, min den røde gik til i vinter.







Til sidst lige et billede af min Strobilanthes, den er så fin.


God uge.




16 kommentarer:

  1. Pyh, Lene, jeg bliver helt forpustet af alt det, du har oplevet. Hvor var det en god ide at tage børnene med på havebesøg.
    Din Strobilantes står godt kan jeg se - jeg synes, du har meget, der blomstrer. Og de flotte druemunkebær tæller også med i sensommerens oplevelser. Tillykke med at de er lykkedes. Og god fornøjelse med åben have.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser vist ud af mere end det var :-) men det er dejligt, at komme lidt ud igen.
      Vi glæder os til åben have, det er så hyggeligt :-)

      Slet
  2. Ja jeg siger som Lisbeth ovenfor, du har oplevet en hel del i den uge. Der er stadig fuld knald på dig, måske skal du herover med Rita næste år, ja eller Jawsen det kunne da være hyggeligt, der er sket en del siden, du sidst var her. Jeg synes, jeg har mange blomster nu, men når du regner georginerne med har du meget mere at vise. Strobilantes ser fin ud.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nu på to uger :-)
      Det kunne være dejligt med et besøg på Samsø igen, nu må vi se om det bliver til noget, det er bestemt ikke lysten der mangler.
      Georginerne er så dejlige på denne tid.

      Slet
  3. Hej Lene!
    Så fina dahlior, har du månne ett namn till nr 2 i bildserien? Ser så trevligt ut med grillen i trädgården, tror säkert att barnbarnen uppskattar det. Så mycket fint i trädgården. Har skaffat mig en Limelight i år, hoppas den blir lika frodig och fin som den i din trädgård. Vi har soligt och fint nu, riktigt skönt efter allt regn.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er så glade for bålhytten og både børn og børnebørn nyder det også.
      Limelight er så skøn og let at have med at gøre.
      Georginen på billede et skulle være Edingburgh.

      Slet
  4. Dejligt at det igen er muligt at besøge plantemarkeder. Din have ser rigtig fin ud lige klar til gæsterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt, at komme på marked igen :-)

      Slet
  5. Du har sandelig nået noget her på det sidste, og at introducere børnebørnene til havebesøg er lidt af en bedrift, men kage kan sikkert bøde på ulemperne:)
    Dejligt jeres egen have står så flot til næste åben-have-dag. Dit billede af solhatte i sol er rigtig sensommer! Hvis du savner hvide og lilla blomster i din høsthave, så vil jeg da foreslå Asters. Robuste og blomsterrige som få stauder, og tilmed magnet for insekter.
    Smukke Georginer og helt fantastiske hjortetrøst! En Kronhjort kunne jo blive væk i den beplantning...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er det igen mulighed for at komme lidt ud og så er det jo med at benytte sig af det :-)
      Jeg har en del Asters, men kun i Skærebedet, jeg synes mange af dem er lidt svære at styre. Men de giver godt nok masser af farver i efterårshaven.
      Heldigvis kan Kronhjortene ikke komme ind i haven :-)

      Slet
  6. Du har godtnok haft travlt.
    Dine geoginer er så flotte, det er lige deres højtid nu.
    Og blandt dine skønne billeder spottede jeg en tudselilje? så fin.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Georinerne er ved at være fine nu, men der mangler stadig en del, der ikke er sprunget ud.
      Tudseliljen er fra Vejrupshave, min egen er ikke sprunget ud endnu.

      Slet
  7. Jeg bliver helt forpustet af at høre om alt det, du har nået i de sidste par uger. Det er dejligt at få nogle oplevelser sammen med børnebørnene, og når det er haveoplevelser, kan det næsten ikke blive bedre. Jeres have ser rigtig fin ud. Dahliaerne er skønne. Hvor giver de farvestrålende blomster dog meget til sensommerhaven.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt, at opleve noget sammen med børnebørnene, man kan jo håbe på at haveglæden kan smitte til dem.
      Georginer kan man ikke undvære i efterårshaven.

      Slet
  8. Låter som en härlig vecka med mycket trädgårdsinspiration :) Jag blev inspirerad av er grillplats under tak. En suverän lösning.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Et par dejlige uger. Vi er så glade for bålhytten😀

      Slet