mandag den 28. marts 2022

Marts 2022. Lidt heldig har man da lov, at være :-)

 Jeg plejer aldrig, at vinde noget. Sikkert fordi jeg aldrig deltager i konkurrencer eller spiller. Det eneste spil jeg deltager i, er Klasselotteriet, hvor jeg har 2 kvarte lodder, jeg har vundet et par små præmier, men venter stadig på den store :-) Men i sidste uge var jeg heldig, at vinde en rigtig god præmier hos Zinkbakken, jeg vandt hele 20 staudeholdere i forskellige størrelser, det må man da sige er en god præmie til en med mange stauder.

I denne uge har vi fået lavet noget i haven. Jeg har fået priklet, det der trængte mest, men jeg kan se, at jeg snart skal i gang igen. Jeg er gået tør for så-prikle jord, men Javsen har lovet, at hente noget i dag, så er jeg klar igen. Javsen har været ved, at beskære Gedeblad ved bålhytten, de var væltet en del på grund af sneen i vinter og trængte i det hele taget til at blive beskåret.

Søndag fik vi startet på, at lægge omsat hestemøg i bedene. Vi prøver på at få det gjort sådan at alle bede får et lag hver andet år. I år er det Den gamle Have og Skovbedet, der står for tur.

Den fine præmie

Javsen er i gang med saksen

Ikke så let, at se, men der er forsvundet en del.

Bedene ser så fine ud når de bliver topdresset.


Den gule Træpæon har ikke mange knopper i år og nu lover de frost igen.

For et par år siden flyttede vi en del frøplanter af de dobbelte Påskeklokker over i bedet ved overskudsplanterne. Jeg havde håbet på, at der blev nogle dobbelte, det ser det ikke ud til, men der er en del, der ikke er så ringe endda.






Vintergæk Henley green spot er lidt sen her hos os

Det samme er Trymlet

Til gengæld er Kobjælden næsten altid lidt tidlig.

Og i år står Foldblad rigtig fin, nu må vi håbe, at vi kan holde sneglene fra den.

Fredag var himlen helt fantastisk.

God uge.


20 kommentarer:

  1. Ja, heldig var du da der, men det meste kommer jo ikke af sig selv:)
    Det er dejligt at komme rigtigt i gang derude - og det pynter alt sammen. Det gode hestemøg ser så ordentligt ud når det bliver spredt i bedene, og det er sikkert rigeligt at lægge det på hverandet år. Man orker vel heller ikke mere når haven er så stor.
    Det er fine sager du viser, eller på jysk: ikke så ringe endda!

    hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har valgt at tage en del af haven når vi lægger hestemøg ud, det er hårdt arbejde, der skal køres mange trillebør fuld. Så det passer fint med hver andet år.
      Nej det er ikke så ringe endda :-) dejligt med lidt farver.

      Slet
  2. Hej Lene!
    Det ser fint ut i rabatterna när man fyllt på med gödsel och jord. Här dröjer det ett tag till. Så fint med alla vårblommor, både snöklockor och Helleborus.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser så ryddeligt ud når vi får det gjort og jorden i bedene bliver så nem at arbejde med.

      Slet
  3. Tillykke med gevinsten, dejligt at være heldig en gang imellem. Jeg synes, det er sjældent at påskeklokkebørnene bliver til dobbelte, heldigvis er de enkelte også fine. Jeg tænker da aldrig på at være bekymret for mine træpæonknopper, det er kun rhodoerne, der blomstrer nu, som jeg synes bliver ødelagte af frosten. Det varer jo noget, inden de skal blomstre, men du mener altså, at de kan blive ødelagt?
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg plejer aldrig, at vinde, så jeg kunne næsten ikke tro det :-)
      Jeg ved, at Rita næsten altid får dobbelte frøplanter af de dobbelte hun har, så det må kunne lade sig gøre.
      Hvis ikke knopperne på Træpæonen er for langt fremme, kan de sagtens holde til lidt frost, men problemet med den gamle gule er, at den er meget tidlig og knoppen er allrede ved at komme frem fra bladenes beskyttelse og så har jeg før set, at det går galt.

      Slet
  4. Tillykke med gevinsten og det gode arbejde I får lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, jeg føler mig heldig :-)

      Slet
  5. Tillykke med gevinsten, den var da rigtig fin.
    Oj lækkert hestemøj.. jeg bruge hønsemøj blandet med kompost, så det ikke er for stærkt. Men det er nu kun ca hvert tredie år bedene får. Roserne får nemlig altid først.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja en dejlig præmie :-)
      Det hestemøg vi bruger er helt omsat sammen med halm, så det er begrænset hvad gødningsværdi det har, det er kun som jordforbedring vi bruger det. Vi startede også med, at bruge det til at vinterdække roser med og kunne så se, hvor lækker jorden omkring roserne blev, derefter gik vi over til at give hele bedet.

      Slet
  6. Det er imponerende, så grundige I er med at gøde haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bruger nu ikke hestemøget som gødning, der er næsten ingen gødningsværdi tilbage i det, når det er omsat sammen med halm, det er dybstrøelse, og når det har lagt to år under plast.

      Slet
  7. tillykke med gevinsten; og det er fedt at læse at du bruger kompostmøg i haven.... dejligt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak 😀 det omsatte hestemøg er simpelthen den bedste jordforbedring man kan få 😀

      Slet
  8. Både jernkrukken (i forrige innlegg) og staudeholderne er nyttige
    gjenstander til hagen.
    Dine kubjeller ser fine ut. Det legger jeg spesielt merke til fordi mine kubjeller døde etter kort tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jernkrukken er mest til pynt, men holderne kan jeg næsten ikke undvære i haven.
      Kobjæller er så fine, jeg kan kun have dem i et gammelt stenbed, hvor de ikke får våde fødder om vinteren.

      Slet
  9. Tillykke med gevinsten. Jeg venter osse på den store gevinst i Landbrugslotteriet.
    Jeg får ikke dobbelte blomster i frøplanter fra påskeklokker med det er der så andre, der ikke gør.
    Mvh Emmy, De Tre Toftlundhaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan jo altid håbe på gevinst :-) Jeg kender en som næsten altid får dobbelte blomster fra de frø, der kommer fra dobbelte Påskeklokker, så jeg havde håbet, at der var nogle få.

      Slet
  10. Ikke noget bedre end at vinde noget! Jeg må sige, at du har gang i vidt forskellige haveopgaver fra det fineste priklearbejde til den tunge grove jordforbedring. Uha der er nok at se til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kiggede også en ekstra gang da jeg så mit navn, jeg plejer aldrig at vinde :-) Der er nok at se til når haven er stor, men det er nu fint, at lave lidt forskelligt. Priklearbejdet er lidt hårdt for ryggen så det er fint, at komme ud og bruge kroppen på en lidt anden måde ind imellem

      Slet