mandag den 29. marts 2021

2021 uge 12. Lidt forår

 Efterhånden begynder foråret at trænge sig på. Desværre synes jeg ikke der sker så meget i haven, som man kunne ønske sig, men sådan er det nok altid :-)

Mandag bestemte jeg mig for, at nu skulle der købes forårsblomster. Jeg skulle alligevel aflevere regnskab i Thisted og det var jo heldigt, for i Thisted er der en fin blomsterhandler, Blomstertorvet.

Jeg købte nogle Stedmoder, Bellis, Hornvioler og lidt løgplanter. Nu står de og er klar til at blive plantet i krukker i påsken.

Ellers er der ikke sket så meget i denne uge. Jeg har fået luget lidt mere, plantet Primula og Javsen har givet roserne deres første gødning.

Mandagens rov.







Lyserød Primula i Det lyserøde Bed

Lilla Primula i Det lilla Bed

Gule Primula i den gule ende af Det lyserøde Bed

En enkelt Påskeklokke er i blomst, men nu tror jeg der sker lidt.

Vi plejer ikke, at have Påskeliljer så tidligt.

Den anden dag kom jeg til at stå at kigge ud af køkkenvinduet, der kunne jeg så alle vore Hassel og kom til at se, hvor forskellige deres rakler er.

Troldhassel

Storfrugtet Hassel

Rød Hassel

God Påske.

14 kommentarer:

  1. Jeg synes, der sker en del her, men vi er nok lidt længere end i Nordjylland. Til gengæld kan du hygge dig med at plante alle sommerblomsterne.
    God påske

    SvarSlet
    Svar
    1. For det meste plejer I at være foran :-) Jeg håber der sker lidt nu, hvor der trods alt er lidt varmere.

      Slet
  2. Der er da godt nok en der er gået shopamok - det ser skønt ud. Og påskevejret skulle blive ok til at gå i haven. God fornøjelse og god påske.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal jo en del til, når haven er stor :-) og vejret tegner godt :-)

      Slet
  3. Hej Lene!
    Ser fint ut med alla vackra vårblommor, och minipenséerna har också fått komma i krukor hemma hos mig.
    Ha en riktigt Glad Påsk!
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver godt, at få lidt farver i krukkerne.

      Slet
  4. Så har du da fået stillet din plantehunger lidt. Oh det er så dejligt at man kan komme ud og få fingrene i friske forårsplanter.
    God påske Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Kun lidt, der er plads til meget mere :-) men ja, det er skønt, at tiden igen er til plantekøb.

      Slet
  5. Nej sikke mange fine forårsblomster du har købt. De skal nok pynte i haven og i krukker. God påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt med lidt farver i haven, men vejret har gjort, at jeg venter lidt med at plante dem ud.

      Slet
  6. Det er en fin samling forårsblomster, du kom hjem med. Nu kan du gå og hygge dig med at plante dem ud i skåle og krukker.
    Det er sjovt at lægge mærke til, hvor forskellige raklerne er. Hvis man kikker godt efter, er der mange spændende detaljer i haven.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigtig mange detaljer, når man kommer lidt tættere på :-)
      Forårsblomsterne står stadig i drivhuset, vi har temmelig megen blæst, så de får vente lidt endnu.

      Slet