Nu kan man virkelig mærke efteråret. Den sidste tid har der været vådt og blæsende, men enkelte dage har været ok og der har været lunt.
Efter nogle tørre måneder er oktober startet med en del regn. Vi har vandet haven 3 gange i år, det har været nødvendigt, hvis ikke planterne skulle gå ud.
Det har i det hele taget været et lidt mærkeligt haveår, sen kulde slog en del planter ihjel og den tørre sommer har været hård ved en del. I september fik vi en del blæst, som væltede mange planter på trods af opbinding. Men sådan er det at have en have, der er ikke et år der ligner hinanden og det er jo netop charmen ved det hele:-)
I år startede vi tidligt med åben have, allerede den 17. juli. Vi plejer først, at starte i august, dels fordi haven har mest, at byde på der, men også fordi vi gerne vil have vores sommerferie til at få haven gjort klar. Det var faktisk ok, at skulle være færdig allerede til den 17. det var hård at blive færdig, men det gjorde, at resten af sommeren var mindre travlt.
I år havde vi åben i haven 2 weekender, besøg af et par klubber og ellers en del besøg efter aftale. Vi nyder at holde haven åben. Det er skønt, at vise haven frem, men det bedste er de mange gode snakke vi får med havegæsterne.
Den sidste tid er gået med, at få taget billeder af vores georginer og opdateret listerne. Vi har plantet lidt og delt nogle store gamle Hosta. Vi har mange Hosta, der har stået det samme sted gennem mange år og efterhånden trænger de til, at blive delt og nogle er begyndt, at sporte tilbage, så de får grønne blade. Hvis de ikke skal blive helt grønne er det vigtigt, at få det grønne fjernet.
I denne uge skal jeg have sået nogle stauder og så regner jeg med, at gå i gang med den sidste lugning af haven. Jeg vil også prøve, at få klippet en del ned (hvis jeg kan nænne det)
Ja der er heldigvis stadig en del blomster i vores haver. Vejret kan vi ikke gøre noget ved, men det har været et underligt år på mange måder, det må vi tage med.
SvarSletJeg har også mange hostaer, men nu lærte jeg lige lidt om dem her ved dig. :)
Hilsen Lisbeth
Man kan stadig glædes over meget i haven selvom året ikke har været helt som det plejer, men på den anden side, hvornår er det.
SletJeg vidste godt, at Hosta kunne sporte tilbage, men blev først opmærksom på, at vi havde nogle stykker, der gjorde det, da vi havde besøg af nogle Hostafolk.
Hej Lene!
SvarSletI år har det verkligen varit ett annorlunda år, en kall vår och het sommar. Vi har fått en hel del regniga ruggiga dagar i september med en och annan solglimt. Jag får passa på att vara i trädgården då det är uppehåll. Vilken härlig samling med nya växter, i krukorna. Har också delat en del som jag skall dela med mig av till dottern.
Ha det gott /Hälsningar Marika
Heldigvis er der også gode dage i efteråret, dem må man glædes over og sørge for at udnytte.
SletJeg kan bare ikke nænne, at smide planter ud, så der bliver mange potter med planter, nogle til at give til venner og andre sælger jeg når vi har åben have.
Ja du har sandelig mange potter - det er altså også svært at kassere planter. Jeg kender det. Sælger du ikke noget af det, når I har åben have?
SvarSletJeg har aldrig vist, at hostaer kan gå tilbage til den grønne farve, hvis de ikke omplantes. Der kan man bare se :-)
Mange hilsener Lisbeth
Vi har et lille plantesalg, når der er åben have. Det kan vi jo godt lide, at der er, når vi besøger haver:-)
SletJeg ved egentlig ikke om de går tilbage til grønt på grund af manglende omplantning. Jeg tror mere, at det er den enkelte slags, der har en tendens til at gøre det. Vi tog noget grønt fra 3 af den samme slags, en uden navn og i går opdagede vi, at vi skal have gjort det ved en mere den der hedder Dream Weaver.
Sikke et fyldigt indlæg, du har begået, både på tekst- og billedsiden. Hosta har jeg det lidt blandet med. Vi har nogle stykker, og jeg synes også, bladene dækker jorden godt og er rigtig fine, dog ikke, når sneglene har været på besøg og fyldt dem med huller. Desuden synes jeg, deres sæson er for kort til, at de kan få lov til at dominere.
SvarSletDet er jo også længe siden jeg sidst har lavet et indlæg :-)
SletJeg er rigtig glad for Hosta. Jeg kan godt lide bladene og de dækker så godt for ukrudt. Det er ikke alle Hosta sneglene er lige slemme ved, vi har lige kasseret et par stykker som altid bliver ramt af sneglebid. Jeg synes nu ikke deres sæson er så kort, de begynder at dukke op sidst i april og mange af dem står fint her i begyndelsen af oktober.
Jeg viste ikke hosta kunne sporte tilbage. Nu har jeg så ikke så mange af de mønstrede. Dem er sneglene lidt for glade for.
SvarSletFuchia er så fin i efterårshaven
hilsner Gunvor
Det kan de også de grønne så det er med at holde lidt øje og få det fjernet.
SletFuchia er rigtig fin her sidst på sæsonen
Sikke mange fine Asters du har. Jeg har ikke prøvet dem før, men det vil jeg prøve til næste år. De giver fantastisk farve her sidst på sæsonen.
SvarSletAsters er skønne i efterårshaven, men desværre er mange af dem ret gode til at brede sig.
SletJeg vidste ikke, at hosta kan blive grønne. Det må jeg være opmærksom på, for jeg har nogle, der har stået urørt i mange år.
SvarSletDet er nogle flotte asters, du viser. De lyser op i efterårshaven, når de står fyldte af blomster.
Hilsen Elna
Det er en god ide, lige at kigge efter, det er så træls, hvis de alle bliver grønne.
SletAsters er så fine her i efteråret.
Ja, nu kan man godt holde mandtal over sommeren, for nu kommer den vist ikke igen. Jeres have tager sig virkelig godt ud og I er jo blevet holdt til ilden hele sommeren med jeres mange åben-have-arrangementer, men det lønner sig nu. Jeg kender godt problemet med at man ikke kan smide ud, men hos dig begynder det jo at ligne en hel planteskole:)
SvarSletJeg kan jo tydeligt se du har Asters nok, men hvor er de fine! Stort arbejde at grave gamle Hosta op, men de bliver glade for jeres indsats.
Hilsner fra Ulla
Haven ser ok ud, men når vi begynder, at rode lidt med opgravning og deling, kommer den til at se lidt "raltet" ud, men det skal jo være skidt før det bliver godt :-)
SletAsters er ikke til at undvære og vi har en del, men de skal holdes noget tilbage (så bliver der mere at potte) ellers breder de sig for meget.