mandag den 11. oktober 2021

2021 uge 40. Efterår

I denne uge har vi været heldige med vejret. Der har regnet lidt, men det meste af tiden har vejret været fint til, at være ude. Jeg har fået sået de stauder, jeg regner med har bedst af at blive sået nu, nogle sætter jeg i drivhuset og andre står ude. Så må vi se, hvor meget af det, der kommer op. Jeg sår altid lidt for meget, men så er jeg sikker på, at der i hvert fald bliver nogle planter :-)
Vi har mange gange forsøgt, at så Pyntegræskar i haven. Planterne kommer fint og der kommer også blomster og begyndende græskar, men så rådner de. Det har vi så opgivet, vi har en der sælger både spise og pyntegræskar lige i nærheden så vi blev enige om, at vi ikke gider døje med det. I år har vi så selv masser af Pyntegræskar.. de er kommet helt af sig selv på vores store kompostbunke. Sikkert fra frø af dem vi havde sidste år og som endte på komposten, da de ikke kunne mere :-)

Efteråret viser sig virkelig nu.


Gang i såningen

Der blev også priklet nogle stauder, der først spirede sent på sommeren, spændende om de bliver til noget.

I den gamle have er det Oktober Marguriten og Den hvide Hjortetrøst, der  viser sig frem.



Masser af Pyntegræskar.
Nu er mange af dem placeret rundt omkring i haven











Søndag sluttede vi af med Pizza over bål

Ikke let at rulle Pizzadej ud i mørke, vi skal vist have lidt lys i bålhytten.

Men Pizzaen blev god :-)

God uge.







16 kommentarer:

  1. Ja nu er efteråret over os, mange af mine hostaer står fint endnu, men der er også en del i forfald. Flot at du sår så meget, det er jeg ikke god til.
    Ja lys må der til, ellers er det ikke nemt at lave pizza, men det ser hyggeligt ud.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også en del Hosta, der stadig er grønne, især dem der står i skygge.
      Vi kan ikke helt finde noget ordentlig lys til bålhytten, det er nødt til at være på batteri, det skal se pænt ud og man skal kunne se ved det.

      Slet
  2. Hej Lene!
    Det ser så trevligt ut med alla sådderna. Trädgården är höstfin med dekorationerna, och låter både gott och trevligt med egengjord pizza.
    Vi har haft några riktigt fina dagar utan regn.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt med mad over bål og heldigvis har vejret også været fint her, det meste af tiden.

      Slet
  3. Ja, det er dejligt at man kan så det meste af året. Det er så hyggeligt. Jeg osse sået nogle stauder og vilde planter. Resten sår jeg gerne engang i november eller starten af december, en dag vejret er rigtig surt, og jeg trænger til lidt opmuntring.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt, at stå og så i drivhuset, hvis vejret er surt.

      Slet
  4. Här i Stockholm har vi fin och vacker höst. Krukorna är tömda. Några nya plantor är planterade som jag fått av vännner. Trädgården är fortfarande vacker men börjar gå till vila.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også haft et rigtigt fint efterår indtil nu, håber det varer ved.

      Slet
  5. Det er et par smukke efterårsbillede, du viser, med alle hostaerne i gyldne farver.
    Små pyntegræskar er en god opfindelsen. Jeg har tit et par stykker indendørs, hvor vi er mest nu.
    En del af hyggen ved bålstedet er vel egentlig, at det netop ikke ligner køkkenet, og at I må stå med pandelamper i stedet for elektrisk lys?? Men jeg kan godt forstå, at det er svært at rulle pizzaer ud i mørke ;-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi plejer også at have lidt pyntegræskar, men kun ude :-) så var det en god overraskelse, at de kom helt af sig selv.
      Det er lige det der gør det svært, at finde noget lys, selvfølgelig skal det ikke være som inde, så kunne vi jo bare tage en arbejdslampe :-) men det meste hyggebelysning giver slet ingen lys og det kunne være fint at kunne se, hvornår pizzaen bliver sort i bunden :-)

      Slet
  6. Jeg imponeres af din energi både med at så og pynte op og rykke udenfor med pizzaen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes nu ikke jeg har så megen energi, tingene går langsomt og over lang tid. Jeg har heldigvis en mand, der er god til at sig at nu laver han bål, så kommer vi ud :-)

      Slet
  7. Så morsomt med alle de pyntegræskar netop som I har opgivet dem fuldstændig:) Komposten er perfekt grobund for græskar i det hele taget, og så pynter de oven i købet med deres store blade, og giver skygge til komposten underneden.
    En solcellelampe i bålhuset var måske en idé - det er i hvert fald meget mørkt om aftenen nu, og det er jo dejligt I stadig benytter det nye bålhus.
    Alle Hostaerne ser flotte ud med de gule blade!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så fint, at vi i år fik pyntegræskar helt uden selv at gøre noget, desværre kan vi nok ikke regne med det igen til næste år.
      Jeg har kigget på solcellelamper, men synes ikke de giver noget lys, nu kigger jeg på flagermuslamper på batteri, måske kan de bruges.

      Slet
  8. Flot med de gule hosta blade i efterårshaven. Og sikke mange fine dekorationer du har lavet rundt om i haven med pyntegræskar. De er så fine og farverige som pynt ved denne årstid.

    SvarSlet
  9. Sjovt med de pyntegræskar.
    Når I lige har opgivet dem, så kommer de :) Dejlige er de i hvert fald rundt i haven.
    Pizza over bål lyder vel nok lækkert.

    SvarSlet