Jeg plejer aldrig, at vinde noget. Sikkert fordi jeg aldrig deltager i konkurrencer eller spiller. Det eneste spil jeg deltager i, er Klasselotteriet, hvor jeg har 2 kvarte lodder, jeg har vundet et par små præmier, men venter stadig på den store :-) Men i sidste uge var jeg heldig, at vinde en rigtig god præmier hos Zinkbakken, jeg vandt hele 20 staudeholdere i forskellige størrelser, det må man da sige er en god præmie til en med mange stauder.
I denne uge har vi fået lavet noget i haven. Jeg har fået priklet, det der trængte mest, men jeg kan se, at jeg snart skal i gang igen. Jeg er gået tør for så-prikle jord, men Javsen har lovet, at hente noget i dag, så er jeg klar igen. Javsen har været ved, at beskære Gedeblad ved bålhytten, de var væltet en del på grund af sneen i vinter og trængte i det hele taget til at blive beskåret.
Søndag fik vi startet på, at lægge omsat hestemøg i bedene. Vi prøver på at få det gjort sådan at alle bede får et lag hver andet år. I år er det Den gamle Have og Skovbedet, der står for tur.















