mandag den 28. marts 2022

Marts 2022. Lidt heldig har man da lov, at være :-)

 Jeg plejer aldrig, at vinde noget. Sikkert fordi jeg aldrig deltager i konkurrencer eller spiller. Det eneste spil jeg deltager i, er Klasselotteriet, hvor jeg har 2 kvarte lodder, jeg har vundet et par små præmier, men venter stadig på den store :-) Men i sidste uge var jeg heldig, at vinde en rigtig god præmier hos Zinkbakken, jeg vandt hele 20 staudeholdere i forskellige størrelser, det må man da sige er en god præmie til en med mange stauder.

I denne uge har vi fået lavet noget i haven. Jeg har fået priklet, det der trængte mest, men jeg kan se, at jeg snart skal i gang igen. Jeg er gået tør for så-prikle jord, men Javsen har lovet, at hente noget i dag, så er jeg klar igen. Javsen har været ved, at beskære Gedeblad ved bålhytten, de var væltet en del på grund af sneen i vinter og trængte i det hele taget til at blive beskåret.

Søndag fik vi startet på, at lægge omsat hestemøg i bedene. Vi prøver på at få det gjort sådan at alle bede får et lag hver andet år. I år er det Den gamle Have og Skovbedet, der står for tur.

Den fine præmie

Javsen er i gang med saksen

Ikke så let, at se, men der er forsvundet en del.

Bedene ser så fine ud når de bliver topdresset.


Den gule Træpæon har ikke mange knopper i år og nu lover de frost igen.

For et par år siden flyttede vi en del frøplanter af de dobbelte Påskeklokker over i bedet ved overskudsplanterne. Jeg havde håbet på, at der blev nogle dobbelte, det ser det ikke ud til, men der er en del, der ikke er så ringe endda.






Vintergæk Henley green spot er lidt sen her hos os

Det samme er Trymlet

Til gengæld er Kobjælden næsten altid lidt tidlig.

Og i år står Foldblad rigtig fin, nu må vi håbe, at vi kan holde sneglene fra den.

Fredag var himlen helt fantastisk.

God uge.


onsdag den 23. marts 2022

Marts 2022. Blomster i haven lige nu

Tiden løber af sted. 

Jeg har været på kursus i 3 uger og fredag skete endelig det vi har ventet på i 2 år. Hele familien var samlet, alle børn, svigerbørn og børnebørn. Vi var på forlænget weekend i Rønbjerg Feriecenter og hold op, hvor var det skønt :-)

Jeg har slet ikke fået svaret på jeres kommentarer, det må jeg se om jeg ikke kan blive bedre til, for der er nu ikke noget som den kontakt man kan have og jeg synes selv, at det er dejligt når mine kommentarer bliver besvaret.

Vi har ikke fået lavet så meget i haven den sidste tid, men jeg håber at komme en del derud de næste par uger. Javsen har fået delt noget Feramol ud, de små snegle er allerede godt i gang og det er vigtigt, at få has på dem, mens de er små. En af de næste dage, skal han have givet gødning til vores Roser og så skal Påskeklokkerne have lidt kalk efter anbefaling af en på Facebook. Jeg har fået sået det sidste, jeg vil så denne gang og Tomaterne kom op efter få dage :-) 

Lidt billeder fra den sidste uge.

Gårdspladsbedet med Rhododendron 




Dorothealilje med gule prikker

Og med grønne

Lidt flere Påskeklokker








Færdig med at så.

Ny jernkrukke/vase til haven

Til sidst, den vilde hvide Anemone titter frem.




 

søndag den 13. marts 2022

Marts 2022. Forår

Kalenderen siger forår og det gør vejret egentlig også. Der er koldt og der er stadig nattefrost, det kan vi nu også få i maj, men haven begynder, at røre på sig, så nu er det endelig forår.

Jeg har virkelig set frem til forår i år, jeg blev raskmeldt den 1. marts efter 3 måneder. Jeg synes at jeg har det fint nu,  kan godt mærke, at jeg ikke har så megen energi, men jeg synes, at jeg kan mærke den langsomt vender tilbage. Jeg har gået på et it-kursus de sidste par uger, der er en uge tilbage og det har været fint, at komme lidt ud blandt mennesker igen. Og næste weekend skal hele familien samles, børn, svigerbørn og børnebørn. Vi skal på en forlænget weekend i Rønbjerg og alle kommer også vores ældste søn og hans mand, som vi ikke har set i over 2 år, det bliver bare så godt :-)

Selvom der ikke har været den store energi, sker der da lidt i haven. Heldigvis er Javsen altid parat til at tage fat og få lavet noget. Han har fået beskåret en hel del og fældet et par træer, som var blevet for store. Jeg har fået sået lidt, lavet lidt planter, klippet blade af Påskeklokker og startet på et lidt stort arbejde med, at få luget i Den Japanske Have. Det var meningen, at vi skulle have nyt folie i søen og lavet terrassen om i år så derfor blev der ikke luget eller gjort noget derinde sidste år. Det ser man tydeligt nu, det hele er helt overgroet og desværre får vi ikke tid til, at renovere derinde i år, så for at det trods alt skal se nogenlunde ud, har vi været ved at beskære Efeuen, der vokser på plankeværet og jeg er begyndt på at luge gruset.

Den Japanske Have med en stor Koreagran, der ikke kunne blive ved med at være der.

Den blev fældet og nu kan vi se Tempeltræet.

Men der er lang vej endnu før det ser ok ud.

De gamle blade på Påskeklokkerne er ikke særlig pæne

De kom væk, desværre er der en del af Påskeklokkerne, der ikke har det alt for godt.

Der er begyndt, at ske lidt i nogle af frøbakkerne

Jeg har lavet stiklinger af den fine Pil med lyserøde gæslinger.

Der blev også lavet lidt planter af Sort Slangeskæg

Spiræa buskene ved terrassen havde taget skade af sneen, så de er blevet skåret helt ned.

Det ser ud af meget

Men der er da stadig busk tilbage. 

I dag har vi sat nogle forskellige jernpæle op for at forhindre hunden i at tage en genvej ned over et bed. Den har været ude siden og det ser ud til, at virke :-)

Til sidst lidt blomster fra haven.
 Først Påskeklokkerne.










Primula

Adonis

Lærkespore

Blå Anemone

God uge.