søndag den 6. maj 2018

2018 uge 18. Så blev georginerne plantet.

Tirsdag havde jeg fri fra skole. Jeg havde lovet at køre min datter til Århus og så skulle vi selvfølgelig et smut forbi Billigblomst. Jeg købte lidt sommerblomster, som skal plantes i nogle af "det blå", som vi hængte op sidste uge. Jeg blev også fristet af en gul Træpæon og en hel fantastisk Hortensia. Den skulle være hårdfør, så den bliver plantet ud i et bed.
På vej hjem besøgte jeg en god haveveninde, som også bor i Århus, hvor er det dejligt med et havekig og masser af havesnak.

P
Hortensia Curly.

I løbet af ugen fik vi luget lidt mere i haven og jeg besøgte Staudemarken for at hente lidt planter til Rita fra Blomstertøsens Have. Det er altid dejligt med en undskyldning for, at komme på planteskole og jeg købte næsten ikke noget til mig selv :-)

Som overskriften antyder fik vi endelig sat vores georginer.
Fredag sidst på eftermiddagen (klokken 17.30) gik vi igang. Klokken 19 var vi færdige med den ene flod. Og lørdag eftermiddag fik vi plantet den anden flod og de georginer, der skulle være i Skærebedet. Georginerne var næsten alle ok,  vi kasserede 9 og jeg synes faktisk, at det var billig sluppet.

Så er der stillet an med bord og skrivegrej, der skal være styr på de forskellige numre.

Færdigt arbejde.

Lørdag nåede vi også en lille tur til det lokale plantemarked. Desværre var der ikke så mange til at sælge i år, sikker fordi markedet er blevet flyttet til en anden dato, hvor der også er marked andre steder. Men det var som altid hyggeligt, at mødes med en masse havemennesker.
Søndag kørte min søster og jeg ned til Rita, vi skulle til plantemarked på Hald Ege og her var der til gengæld masser af stande og masser af mennesker. Jeg købte kun 2 planter en Hosta og 4 Ærteblomster, ikke fordi der ikke var masser af fristelser, men jeg vidste jo at der stod en kasse og ventede på mig hos Rita :-)
Til sidst lige et par billeder fra det Hvide bed.

Løjtnantshjerte

Judaspenge.
Nu venter sofaen efter en lang,men dejlig dag. 
Og næste uge er der kun 3 arbejdsdage :-)
God uge.

8 kommentarer:

  1. Hej Lene

    Alletiders at være færdig med at sætte alle de georginer!
    Jeg var også en smule skuffet over haveselskabets marked i Søborg, men måske er der flere stande til efteråret?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
  2. Tak for besøget igen og den dejlige tur til plantemarkedet på Hald Hovedgård. Spændende med den Hortensia som jeg jo også fik med hjem fra Hald. Utroligt at i kan holde styr på alle de Georginer men flot bliver det jo.

    SvarSlet
  3. Det er et imponerende flot arbejde med de to flode. Og det er sådan en vidunderlig tid nu, med ene fristelser. Jeg har sagt jeg ikke skal have haveplanter i år, for der skal være styr på de områder der halter. Har rygrad som en regnorm, for købte tre roser den anden dag, og kan se jeg "mangler" lidt til nogle af de nye bede fra sidste år.
    Ha en dejlig kort skole-uge:-)))
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  4. Vi har ikke nær så mange georginer som dig, men alligevel synes jeg, det er en stor omgang at få dem i jorden. Selvom vi var omhyggelige i efteråret, var der mærkeligt nok rod med navnene.

    SvarSlet
  5. Kære Lene
    Jeg er helt forpustet efter at have læst om alle dine aktiviteter. Du har fortjent en tur på sofaen :-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  6. Jeg har tittet på flere innlegg bakover, og vil nevne de doble julerosene spesielt.
    Den øverste, lys rosa, falt jeg pladask for :-)

    SvarSlet
  7. Ja det var en effektiv weekend. Det er et stort arbejde med georginerne når de skal op og plantes, men til gengæld er der nærmest intet arbejde med dem i løbet af sæsonen, kun at plukke buketter. Jeg skal nu heller ikke have så mange nye planter i år, men der er jo altid lidt huller der skal fyldes ud.

    SvarSlet
  8. Åh, det bliver smukt, jeres georginebed! Jeg overvintrer mine under vintermåtter. Det har jeg lært af Anette med Fru Pedersens have. Det virker :-) I hvert fald her hos os.

    SvarSlet