tirsdag den 9. august 2016

9. august 2016. Nyt projekt i haven.

Selvom jeg havde bestemt, at jeg ville lave mindst 2 indlæg per måned i år, er der næsten, uden jeg har opdaget det, gået en måned. Tiden er ligesom bare gået, men vi har da fået lavet lidt i haven.

Jeg er slem til at glemme, at tage billeder når jeg er i haven (har næsten aldrig telefonen eller kameraet med ud) og når jeg så kommer i tanke om det om aftenen, er der blevet for mørkt :-(

Noget af det vi har fået tiden til at gå med, et at lave et nyt supmbed. Vest for huset har vi haft lidt græs, som tit står under vand så det var et oplagt sted, at lave det.

De første billeder er af Hostabedet nord for huset. Det er efterhånden en del år gammel, men op mod buskene, har der aldrig været plantet noget. Nu har vi plantet en række dagliljer, så må vi se om de vil blomstre der.

Der må være en kant :-)

Mod huset. De forskellige Hosta fylder efterhånden godt.

En lille siddeplads med en bro.

Når der er tørt er der ingen vand, kun sten.

Trappen op til græsplænen. Der mangler kun stenmel.

Lidt baglæns :-) Billedet er fra da vi begyndte.

Sådan kan det se ud, når der har regnet. Håber planterne holder til det.

Sidste efterår lavede vi et nyt skovbundsbed. Vi har plantet lidt mere i det i år, så nu er der efterhånden helt tilplantet ( der kan sikkert blive plads til lidt, hvis jeg skulle falde over noget, jeg ikke kan undvære)

Skæbnetræet er mit ynglings-træ
.
Lidt tættere på.

Og fra den anden side. Ved siden af Skæbnetræet er det Hassel og i forgrunden Valnød.

Jeg læste et indlæg hos Lisbeth fra Høneballehaven angående bloggere og hvor de blev af. Jeg er meget glad for at blogge og læser næsten hver dag med på de blogge jeg følger. Jeg får ikke altid kommenteret, men prøver at holde forbindelsen og der er jo ikke noget skønnere end når vi mødes rund om i landet, enten tilfældigt eller til blogtræf. Jeg kan sagtens forstå, at der ind imellem er stille på en blog, akkurat som på min, men jeg håber da, at mange af os havebloggere holder ved. Jeg vil i hvert fald prøve :-)
Til sidst vil jeg vise noget der bestemt ikke ser godt ud. Lisbeth skrev noget om øjenbæ, og det her er bestemt et af slagsen.
Bedet er mit gule bed, et meget tørt sted, hvor det er svært at få noget til at gro, men ukrudtet kan nu sagtens overleve:-)

Kønt er det ikke, men vi skal nok få styr på det :-)

Nu vil jeg slutte med håb om, at det ikke varer helt så længe inden næste indlæg. Håber jeg får tid, mandag skal jeg starte 4 ugers virksomhedspraktik. Det bliver nu rigtig spændende, det er i Skulptur Parken i Blokhus.

10 kommentarer:

  1. Hej Lene, dejligt at høre fra dig igen. Dit skæbnetræ er virkeligt smukt og det nye projekt med broen og vådområdet ser godt ud. Det er altid sjovt at lave nye ting i haven og jeg kan sagtens forstå at tiden ikke er til så mange blogindlæg som man ønsker. Sådan går det også for mig imellem.
    Men man skal først og fremmest lave blogindlæg af lyst og fordi man slet ikke kan lade være :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også meget glad for Skæbnetræet. Vi fik det på en ferie på Fyn for mange år siden. Jeg havde det i bunden af bilen på turen hjem, heldigvis var det ikke ret stort.
      Vi glæder os til at det vokser til i supmbedet, græsset der var der før, var svært at slå og så elendigt ud.
      Det er bestemt heller ikke fordi jeg ikke har lyst til at lave blogindlæg, synes det er en god måde at holde lidt styr på hvad der sker i haven og jeg går tit tilbage for at se hvornår de forskellige ting er lavet.

      Slet
  2. Fint med et sump bed, frem for en plet der altid er våd når det har regnet.
    Det ser dejlig frodigt ud i din have :-)
    Du må i gang med det gule bed, der er en fordel ved det - du kan hurtigt se, hvor langt du kommer ;-) Her i haven er der et bed, som var her da vi flyttede ind. Den var ikke holdt, og jeg har ikke brugt energi på at holde den, så den ligner også noget der er løgn. Tror jeg skal i gang med det område til næste år (det skal se helt anderledes ud). Hvor bliver det skønt, når sådan et tilgroet vildnæs bliver engang bliver ordnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er næsten for frodig til tider :-)
      Jeg har faktisk været rigtig glad for det gule bed, men har svært ved at få noget til at gro der, så nu har jeg besluttet, at det selv får lov til at bestemme, det der vil gro får lov til at brede sig (måske ikke lige ukrudtet) Bedet er i udkanten af haven og behøver ikke være så velfriseret, men lidt skal der nu gøres og ja det er en fordel når man kan se hvor man kommer til :-)

      Slet
  3. Hej Lene
    Ja det er svært at rydde op i sådan et bed, når det først er groet til, sådan så mit staudebed også ud, lidt har jeg fået gjort ved det, men helt godt bliver det nu aldrig. Kvikgræs er noget skidt.
    Hvor er det godt, at du fik lavet et indlæg, rigtig fint med et sumpbed, det ser i hvert fald godt ud. Vi har opstammet vores skæbnetræ, så det ser slet ikke ud som jeres, så bliver der plads til mange flere blomster :)
    Jeg har et lille kamera, som kan være i værktøjsbæltet, så jeg har det altid med ud, det er meget praktisk.
    Håber du klarer både praktik og have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også gået i gang med det et par gange og så opgivet, men håber det lykkes på et tidspunkt
      Vores Skæbnetræ er også stammet op, det er ikke så let at se på billedet, men der er fuld af Hosta under det.
      Jeg har lige fået et nyt bælte, hvor der er plads til mit kamera, så nu må vi se om det hjælper :-)
      Jeg glæder mig faktisk til praktikken, man må da sige det er noget helt andet end at være lærer:-)

      Slet
  4. Hej Lene!
    Flot sumpbed, en rigtig oase, og hvor er skæbnetræet SMUKT, som også hele området er! Lækre hostaer. Og dit øjenbæ;-) er ved at få alle mine ukrudter tæmmet, det har været svært at følge med i år-så nye tiltag rumsterer.
    Har det lidt som dig, følger med på de forskellige blogge, men er ikke god til altid at få lagt en kommentar. Jeg glemmer også ofte at tage før billeder, det er meget lettere at huske at tage dem efter:-)
    Rigtig god og spændende praktik!
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Vi er også meget glade for området med hosta, tror det er mit bedste sted i haven.
      Jeg er både spændt og glæder mig også til at få startet, så må vi se hvad der sker.

      Slet
  5. Hej Lene.Dejligt med et indlæg fra dig.......for lidt stille er da på bloggen for tiden.
    Smukt skæbnetræ du har.Og dit sumpbed bliver da bare så flot.Og den lille bro gør da lige det sidste.
    Pøj-pøj med din nye praktik.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også bare så glad for Skæbnetræet, selvom det sætter lidt rodskud.
      Broen er en vi har fået for en del år siden og nu var ideen der pludselig til hvad den skulle bruges til.

      Slet