Når man, som mig, følger med på en del forskellige blogge bliver man tit inspireret, både til plantekøb og til at besøge haver og butikker.
For et par uger siden så jeg et indlæg hos Fru Pedersen om Tjiller Tjaller i Holstebro. Det så spændende ud og da højskolen ikke er så langt fra Holstebro, måtte jeg besøge hende.
Og det var bestemt et sted, der er værd at besøge.
Hele haven er en stor udstilling af en masse skønne ting til haven, der er ting i jern og beton og en masse fine brugte ting. Inde i kælderen er der fyldt op med en masse fine ting til indendørs brug. Og man føler sig virkelig velkommen.
Jeg købte et par ting, og det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer der :-)
3 kugler i rusten jern.
En flot krone, der passer til en gammel transportspand.
Og så fandt jeg også en gammel varmedunk.
Som man nok kan se på billederne har der været meget vådt her i dag. Fra morgenstunden var der hvidt og sneen væltede ned, men heldigvis er det meste af sneen væk nu og de sidste prognoser lover, at vejret bliver bedre i løbet af denne uge, nu må vi se.
Der var bestemt ikke vejr til at komme i haven, så jeg endte igen i drivhuset.
Sidste lørdag da jeg kom hjem, stod der en pakke og ventede på mig.
Det var 4 påskeklokker, jeg havde bestilt hos Blomsten og Krukken.
De står i drivhuset indtil det kan lade sig gøre at plante dem i bedet.
Den ene flottere end den anden
Farven snyder, den er mere grøn end gul.
En hvid mere.
Og en dobbelt rød.
Lørdag var jeg i Fjerritslev for at handle. Jeg var lige en lille tur omkring den lokale blomsterhandel og der stod så også en påskeklokke jeg ikke kunne modstå.
Flot.
Nu venter alle 4 på at komme i haven.
Jeg har også købt 4 clematis.
Jeg håber det lykkes med dem, de er stedsegrønne og blomstrer om vinteren, men lidt sarte, så de skal stå i krukker i drivhuset.
Foreløbelig er de pottet op, så de kan komme godt igang.
Til sidst et billede fra haven i eftermiddag.
Stadig lidt sne.
God uge. Håber der bliver vejr til at komme i haven næste weekend.
Hej Lene.Jeg læste godt det indlæg fra fru Pedersen.......og fine ting du fik med hjem.
SvarSletJeg besøgte en ny planteskole i går og købte rigtig mange dejlige violer med hjem..........også en flot buskbomkugle viser jeg i mit indlæg.
Her har det været regn og lidt slud hele dagen.Så håber da på lidt forårsvejr i næste uge.Rigitg god aften til dig Knus Jette
Men er da lidt misundelig på dine flotte påskeklokker.
Det var et spændende sted og jeg måtte virkelig tage mig sammen, for ikke at købe mig fattig:-)
SletDet var da nogle fine kugler, du har købt og også kongekronen :o)
SvarSletOg hvor det nogle smukke påskeklokker :o) det er altså en skøn plante.
Her på vestsjælland har det sneet så smukt hele dagen, nu håber vi det var det sidste så solen kan komme frem og varme os :o)
Forsat god søndag aften.
Hilsen fra Linda
Jeg er blevet ret så glad for påskeklokker og synes det var nogle fine eksemplarer jeg fik.
SletJa nu håber jeg godt nok, at vejret bliver lidt mere forårsagtig.
Flotte Påskeklokker du har fået købt...jeg håber nogen af mine de dobbelte snart kommer i blomst.
SvarSletJeg har kun blomst i en enkelt af de gamle, men der er knopper i de fleste, også dem jeg har fra dig 😀
SletDet var skønne sager, du fik købt dig :-))
SvarSletHelleborus kan man slet ikke få nok, hverken i haven eller se billeder af, så tak for det :-D
Nej, dem kan man ikke få for mange af, skønt med lidt farver, her hvor der ikke er så meget.
SletFlotte juleroser du har fundet, de er så flotte nu. Jeg satte nok 20 frølinger sidste efterår og det ser ud som om der kommer blomst i de fleste af dem. Jeg kan også godt lide dine jernkugler. Her er der 5 cm sne over alt i aften, vi er lige kommet hjem fra København.
SvarSletDet er da flot, at der allerede er knopper i dem.
SletKom lige til at se, at der er rosen arrangement i jeres have den 16. april. Det ville jeg ellers gerne have været med til, men lige den dag har jeg meldt mig til en tur til Kiekeberg .
Det er nogle små skønheder, du har fået fra Blomsten og krukken. Mon ikke det bliver havevejr i næste uge - det håber jeg.
SvarSletDet håber jeg også, i hvert fald til weekenden, når jeg kommer hjem.
SletKære Lene Det lyder til at være en vidunderlig butik, jeg tror man må tage en tur til Jylland blot for at se på haveting ;-) Det er da nogle fine ting du har fået med hjem. Vidunderlige påskeklokker du har købt. Jeg har også sidste år købt påskeklokker der. De står nu med knop haven.
SvarSletÆv, for engang sne nu vil vi have forår ;-). Hav engros uge knus Tina
En god uge naturligvis, den stave kontrol .....
SletJa, den stavekontrol , det kan blive til noget værre noget😀
SletMan kan sagtens lave en havetur her i nordvestjyllan, der er masser af spændende steder.
Det var godt du fik besøgt Tjiller Tjaller, for det er sådan en spændende og dejlig butik, så heldigt at du er på højskole i nærheden. Rigtig fine ting til haven du fik købt.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Dejlig med lidt rust i haven og skønt at finde de nye steder hvor det bare siger spar to til en...må komplimenterer dig dine påskeklokker er flotte...tillykke med dem.
SvarSlet