søndag den 21. februar 2016

21. februar 2016. Forår i drivhuset.

Jeg havde håbet på, at komme en masse i haven i denne weekend.
Det blev ikke til så meget, men jeg kom da lidt ud mellem bygerne.
Først en lille tur rundt i haven.
Vi gik en tur i skoven sidst på formiddagen i dag. Da vi kom forbi "Parken" gik vi som sædvanlig ind omkring.
En af de nyplantede roser var næsten gravet op. Det er sikkert ræven, der har ledt efter mus.

Der var et ordentlig hul.

Inde i den Japanske afdeling sker der ikke så meget på denne tid, men en enkelt selvsået Nyserod står i fuld flor foran Sydbøgen. Den skulle egentlig have været fjernet, men jeg kan næsten ikke nænne det.

Dejligt med lidt farve på denne årstid.

Jeg har ofte købt nogle små iris Kathrin Hodgkin, de er lidt sarte og jeg har ikke rigtig haft held med at få  dem i blomst igen. Jeg satte nogle sidste år og til min overraskelse opdagede jeg idag, at der var liv i en af dem :-)

Ikke stor, men den er der.

I gårdspladsen, under en af de store hængebirke, har jeg sat 3 Gaultheria, bjergte og de har fået små fine røde bær.

Fine røde bær, gemt mellem bladene.

I sensommeren købte jeg lidt nye pæoner. Blandt andet en træpæon. Det var bare en pind og jeg skrev til leverandøren om det. De svarede, at jeg skulle vente og se til foråret. Og se nu bare hvad der sker, det ser ud til at de havde ret :-)

Et lille nyt skud og der er faktisk et mere uden for billedet.

Også i år har jeg ladet mig friste til at købe lidt Kathrin Hodgkin. Jeg har ladet mig fortælle, at det er en fordel at plante dem tæt på huset, så nu prøver jeg det.

Jeg har sat dem under Fasanbusken.

Sidst på eftermiddagen gik jeg en tur i drivhuset.
Det var nu heldigt, at jeg gik derind, for jeg opdagede, at en af tagrenderne var stoppet, hvilket betød, at regnen løb ind i drivhuset og ned i den seng vi har til at stå derinde. Javsen fik det ordnet, så nu løber vandet den rigtige vej igen.
Jeg fik plantet lidt forskellige Primula. Jeg venter lidt endnu med at sætte dem ud, så kan de lave lidt forår i drivhuset.

Enkle i en trækasse.

Dobbelte på bordet.

Da vi var på havetur til Irland for et par år siden, så vi en rigtig sød plante, der hedder Angles fishing rod. Vi så den igen i England, sidste år. Den kan ikke helt klare den danske vinter, men jeg har alligevel prøvet, at købe et par planter, Jeg regner med at have dem i en krukke og så opbevare dem i drivhuset om vinteren, nu skal det i hvert fald prøves.

3 små planter.

Til sidst et billede af vores nektarin. Den viser også at der er lidt forår i drivhuset.

Man kan se de røde blomsterknopper.

God uge til jer alle.

11 kommentarer:

  1. Ja det rører på sig derude, det er dejligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man aner at foråret er på vej :-)

      Slet
  2. Jeg har sået nogle ' Angels fishing rod '... Læste at hvis man lod dem overvintre i en potte frostfrit ( men ikke varmt) det første år, skulle de kunne klare vintrene på friland. så jeg plantede mine sidste efterår... Nu er jeg spændt på om der er liv, måske skulle jeg sat dem o en stor potte? Nu bor jeg på Fyn, så det er ikke det mest frostbidte hjørne af dk, og vinteren har jo ikke været hård i år, så håbet er lysegrønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende, håber jeg hører om hvordan det går.
      Har du fået frø i udlandet? Jeg synes ikke jeg kunne finde dem i dk.

      Slet
  3. Det var da voldsomt med den ræv, den har jo næsten gravet rosen op.
    Jeg håber, du har held med dine iris og med fishing roden. Træpæoner tror man ikke på kan blive til noget, men det skal nok komme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kiggede godt nok også en ekstra gang, da vi fik øje på det.
      Jeg håber det bedste for pæonen.

      Slet
  4. Den ræv har da været noget voldsom, vi må da håbe at den fik fat på musen. Jeg er spændt på om mine små Iris kommer for de er heller ikke helt vilde med at være her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det håber jeg også, så kommer den forhåbentlig ikke igen😊

      Slet
  5. Det var da godt i fik opdaget at vandet løb ned i sengen, ellers ville madrassen jo være ødelagt :o) I år har jeg købt et ar af de små iris, de skal plantes ud når de er færdige med at pynte i drivhuset. Jeg så lige dit råd om at plante dem tæt ved huset, det vil jeg da prøve.
    Mange hilsner fra Linda

    SvarSlet
  6. Den var allerede blevet lidt våd, så madrassen og puderne kom ind en tur.

    SvarSlet
  7. Hej Lene.Dejligt at der nu sker lidt i haven.De små Kathrin Hodgkin har jeg heller ikke succes med.Men fine er de.
    Ærgerligt med din rose.........men håber den kan reddes.
    Godt du opdagede den tilstoppede tagrende.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet