søndag den 15. marts 2015

Marts 2015. Weekend i haven.

For 14 dage siden fik vi hevet en hel del buske og frugttræer op. Nu har Javsen fået ryddet op og fræset, hvor det var nødvendigt.
Fredag eftermiddag kørte vi så på planteskolen, for at hente 4 nye frugttræer. Vi fik dem nu ikke med hjem, men nu er de bestilt og vi kan hente dem på fredag. Det blev til 2 moreller og 2 æbler. 
Lørdag fik vi plantet et par nye buske i læbæltet langs huset. Det var nogle vi havde til at stå i potter.
Og så gik vi ellers igang med at flytte roser. Vi har efterhånden en hel del roser og mange af dem var bare sat rundt omkring, hvor der lige var plads til dem. Men nu skulle der gerne være styr på dem alle. Her i ugen vil Javsen så gå igang med at give dem den første gødning i år. Så håber jeg på, at kunne vise masser af billeder af flotte roser, senere på året.

Det er ikke så let at se, men her er der plantet et par nye buske.

Sidste år fik vi plantet buksbom i skærehaven. I et af bedene havde jeg fået sat nogle Iris lige der, hvor de skulle stå, så der kunne vi ikke plante. 
Søndag fik vi flyttet de Iris, der stod i vejen og plantet færdig.

Klar til Busbom. 

Så er alle buksbom sat.

Når vi sådan går og flytter rundt på planter og buske, dukker der altid nogle løse skud og planter op. Jeg kan ikke lade være med at sætte dem i potter, for der kunne jo være, at der er en der lige kan bruge en plante:-). 

Noget af dagens overskud.

I et af bedene i "Parken" har der et par år været et hjørne med Spejlæg. Det er svært at holde rent, så sidste efterår, bestemte jeg mig til at rydde det og tage frø, så jeg kunne sætte nogle nye her i år. Men det skulle jeg åbenbart ikke bestemme, Spejlæg pibler frem.

Masser af Spejlæg.

Da vi var ved at grave buske og roser frem under vinterdækket i kasserne, dukkede en rigtig dejlig julerose frem. Det er en jeg sidste år, fik hos Rita fra Blomstertøsens Have, den står og venter på at komme op i den nye skovhave.

Den er yndig. I virkeligheden er den mere gul.

I fredags, da vi var på planteskolen, købte jeg 3 små Iris. Jeg har før købt de små Iris, men ikke haft held med, at få dem til at komme igen året efter, men nu prøver jeg igen.
Jeg har også købt lidt forskellige primula, her i det tidlige forår. De har stået og pyntet i drivhuset, men nu trængte de til at komme ud i haven.

Små blå Iris.

Primula på rad og række.

I dag har vi siddet i drivhuset og spist frokost, der er efterhånden ved at være en god varme derude. Vi har snakket om at vi vil pille overvintringshuset ned i næste weekend. Selvfølgelig kan der stadig komme lidt nattefrost, men den lille varmeblæser, der plejer, at stå i overvintringshuset,  kan sagtens holde det store drivhus frostfrit, hvis, der skulle fryse lidt.

Der er blomster i Nektarinen.
God søndag aften.

5 kommentarer:

  1. Hej Lene
    I må have haft bedre vejr end os, på vores tur var det hundekoldt, jeg tror ikke, vi kunne have siddet i pavillionen i dag, så tæt er den ikke. Jeg håber dine små iris kommer igen næste år.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Dejligt med alt det arbejde vi så småt kan komme igang med. Så kan vi mærke at vi lever igen.... ;o)

    SvarSlet
  3. Hold op i har haft travlt. Jeg kan slet ikke huske at du fik et barn af den gule Påskeklokke men den ligner nu godt nok.
    Hilsen Rita

    SvarSlet
  4. Dejligt at få ryddet op og flyttet på plads, det er noget af glæden ved selv at lave sin have. Jeg har haft bedst held med de små iris i stenbedet, den lyseblå , vil ikke komme igen her, men jeg prøver troligt hvert år, for den er så flot.
    Hilsen Ulla.

    SvarSlet
  5. Hej Lene.Der er da godt nok gang i mange ting hos jer.....................og dit bed med de små buskbom ser rigtig godt ud.Har selv en del små hække.
    Og den Rose de Recht jeg fik af dig på Samsø fik mange fine blomster sidste år.
    God arbejdslyst oppe nordpå Jette

    SvarSlet