søndag den 22. marts 2015

Marts 2015. Et par fridage :-)

Jeg var så heldig, at få et par fridage torsdag og fredag. Dem havde jeg bestemt skulle bruges i haven.
Torsdag blev brugt til at dele og potte de floks, vi gravede op sidste weekend, så nu står der 20 potter med floks i forskellige farver.
Fredag skulle jeg hente Liv i Aarhus. Jeg har hørt flere omtale Billigblomst, så jeg tænkte, at jeg ville køre omkring dem på vejen.
Det var da et farligt sted at besøge. Masser af billige planter og skulle man lige stå og mangle en krukke var der mange at vælge imellem.

Der kom da "lidt" med hjem.

Inden jeg kørte til Aarhus, brugte jeg formiddagen på at så.
Jeg fik indviet mit nye såsæt, som består af en stor bakke til jord, en sigte og en lille skovl til at fylde jorden i potterne med. Det virker helt fint og jeg sviner ikke helt så meget med jord som jeg plejer :-)

Kun lidt jord kom ved siden af.


De første bakker er fyldt.

Nu står de i stuen, jeg skal huske at få plastik over.


Lørdag fik vi plantet nogle nye frugttæer i stedet for dem vi har fjernet.
Vi har valgt at sætte 2 nye æbler ,et Aroma og et Topas. Det ene træ vi fjernede var også et Aroma, og det var vi rigtig glad for. Topas har vi ikke prøvet, men det valgte vi fordi det skulle kunne gemmes i lang tid. Ud over æbletræerne satte vi to moreller. 

Træerne er plantet, og der er plantet Hosta rundt om dem.

Dejligt med en ny trillebør :-)


"Vipperen" har fået en plads i Rododendronbedet i gårdspladsen.

Så er der kun en uge til påske og på lørdag skal vi jo huske at sætte både havemøbler og  klokken frem.

7 kommentarer:

  1. Hvor har du fået meget ud af fridagene :o) en ny trillebør er næsten lige så godt som at få ny bil :o) Den der såbakke har jeg også haft kig på, så det var godt du afprøvede den, nu må jeg også have en, jeg har altid lige så meget jord rundt om som der er i potterne.
    Mange hilsner fra Linda

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud det hele. Uha jeg kunne også godt bruge en ny trillebør, ved da ikke lige hvor alle de buler kommer fra.

    SvarSlet
  3. Du har da fået noget ud af fridagene, herligt. Jeg har også planer om Billigblomst, nu må vi se, om det bliver til noget. Smart bur til dine såbakker.
    Dejligt med en ny trillebør.

    SvarSlet
  4. Sikken aktivitet og smart med det lille drivhus til det nysåede.

    SvarSlet
  5. du har været flittig :) jeg fik også sået de første sommerblomster i weekenden :)

    SvarSlet
  6. Hej Lene. Du har godt nok været flittig, det er meget du har fået sået, jeg håber, du får succes med alle frøene. Det er jo et helt professionelt udstyr du har anvendt. Jeg kan godt forstå, at I har plantet træer. I har jo god plads til det. Mit lille æbletræ er også et Aroma og det får gode æbler.

    SvarSlet
  7. Det er vist meget godt jeg bor så langt fra Billigblomster og ej heller har bil...det ville da vist være for farligt...haha... :)
    Den der si/jordrist du har fået dig...kan du ikke fortælle lidt mere om den? Jeg har jo fået lavet en stor, tung en til komposten, men kunne godt bruge en lettere af slagsen også :)

    SvarSlet