Viser opslag med etiketten Tomater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tomater. Vis alle opslag

mandag den 10. maj 2021

2021 uge 17 og 18. Bålhytte og shelter

 Nu ser det endelig ud til, at vi får lidt mere forårsvejr. Regn har vi fået, foreløbig er det blevet til 52 mm, så nu må der godt holde tørvejr et stykke tid :-) 

I uge 17 slog Javsen græs for første gang i år og bålhytten blev færdig. I uge 18 lavede Javsen læside til bålhytten og han fik lavet trappe og sået græs omkring den. Og han har fået sat kartofler. Jeg luger og klipper ned, har lavet en del planter, ryddet op i maskinhuset, hvor jeg har alle mine haveting og så har jeg været på plantemarked. Thy havekreds tog mod til sig og afholdte deres årlige plantemarked i Hurup. Et lille marked, men hold da op hvor var der mange spændende planter :-) det var virkelig turen værd. Da jeg kom hjem bestemte vi os for, at nu måtte det briste eller bære, tomatplanterne måtte ud. Selvom de har stået under lys, er de blevet meget høje. Sidste år fik jeg sået dem for sent og i år lidt for tidligt. Vi har sat varmeblæseren til, så der skulle ikke blive under 8 grader.

Bålhytten har fået bænke.

Og læside, der kan tages af eller flyttes til den anden side, afhængig af hvor vinden kommer fra.

Startet på trappen

Næsten færdig

Færdig, siden er der blevet planeret og sået græs omkring.

Pizza over bål, den første gang vi prøvede, blev pizzaen sort i bunden og rå på toppen, men denne gang blev den perfekt :-)

Lidt nyt til haven.

Billeder fra de sidst to uger i haven. Nu begynder der at ske noget.

Russisk Kulsukker

Saruma Henrye starten sin blomstring helt nede og bliver ved som planten vokser op.

Meget blå Lungeurt

Lungeurt

Lungeurt

Hvid Løjtnantshjerte

Småhjerte

Tulipaner i Det røde Bed

Hvid Judaspenge

Lilla Judaspenge

Staude Judaspenge, Vedvarende Måneskulpe.

Cardamine, Tandrod

En enkelt Rhododendron er i blomst, men de andre står på spring.

Tomatplanterne på vej ud :-)

God uge.





mandag den 26. april 2021

2021 uge 16.

 Uge 16 er blevet brugt på at prikle frøplanter og de sidste roser er blevet klippet.

Jeg skulle egentlig videre med, at luge i Parken, men ukrudtet skal nok klare den, men frøplanterne trængte virkelig til, at blive priklet om. Frøpbakkerne har stået i et køligt rum under vækstlys, men når jeg har priklet planterne, kommer de i drivhuset, der er bare ikke plads under lyset. Tomatplanterne kom i større potter, vi har bestemt, at de kommer i drivhuset om 14 dage, så må vi sætte varme på om natten. Vi har hævet vækstlyset en gang.


Paletblad priklet


Reolen er næsten fyldt op, det er den nu og der står også en del på gulvet.


Tomaterne tager al pladsen under lyset.


De sidste roser, som fik turen med saksen, er dem i Gårdspladsbedet.

De blev, som altid, klippet helt i bunde.

Blomster i haven 


Stjernemagnolien er sprunget ud, men det var egentlig Hjertetræet, der fangede mig. Det lyser helt fantastisk i solen, men det er svært at fange på et billede.



Rhododendron på spring

Og denne er næsten sprunget ud, den er så fin med den røde bladbagside.

Blodurt, de vokser ikke så godt her, men denne har overlevet i mange år.

Lyserød Vinterpryd, købt hos Bakker for mange år siden :-)

Podophyllum Spotty Dotty står på spring, jeg håber ikke frosten tager de første blade.

Dobbelt Adonis

Endelig er Gunneraen begyndt, at vise liv. Vi var lidt nervøse for den, men nu er der, masser af blade på vej.

En dejlig forårsbebuder Hulrodet Lærkespore.

Narcisserne står længe i kulden.

God uge.