søndag den 7. februar 2021

2021 uge 5. Vinter

 Uge 5 blev endnu en uge uden have, kulden har bidt sig fast. I stedet går jeg videre med oprydning og rengøring inden døre.

De mindste elever, skal starte i skole mandag, men jeg tror ikke der bliver brug for mig lige med det samme, sådan var det også både i foråret og i november. Skolen skal lige i gang igen, inden der bliver brug for vikaren :-) 

I går havde vi det fineste solskin, men hold da op hvor var der koldt. Vi kørte en tur til havet, vi nåede kun ned til vandet, hvor vi vendte om, der var så koldt, at det ikke var til at holde ud.

I dag har der været gråt det meste af dagen, men ikke helt så koldt, sikkert fordi vinden har lagt sig lidt.

Jeg var ude for at fodre fuglene her sidst på eftermiddagen, så der fik jeg taget lidt billeder af vinterhaven.

Det er nu Troldhasselen tager sig bedst ud.

Fuglene er rigtig glade for Granit foderbrættet i Den Japanske Have

Vandet i søen er frosset, man ser tydeligt at vandstanden er lav, derfor skal det laves om til foråret.


Bergenia lægger sig ned i kulden.

Jeg er i gang med at skifte alle planteskilte ud. De hvide er ikke særlig pæne om sommeren, men i sneen ser man tydelig de sorte :-) heldigvis har vi ikke så tit sne.

Igen tydelige sorte skilte på Hostabakken.

I drivhuset er der lidt forår. Jeg købte nogle Gladiolus løg i efteråret, et helt forkert tidspunkt. Efter råd fra butikken opbevarede jeg dem køligt til december og satte dem så i potter. Nu skyder de alle, jeg håber jeg kan holde liv i dem, til de kan plantes ud. De står frostfrit i bobledrivhuset.


Sidste forår købte jeg en potte med Krinoline Narcisser. De kan ikke tåle frost, så jeg tog dem ud af potten da de var færdige med at blomstre. De lå i drivhuset sommeren over og i november plantede jeg dem i en krukke. Nu kan jeg så knopper i dem :-)

Lørdag var vi en tur ved havet, der var bare så koldt.

Det hvid er ikke bølger, men is. Det er ikke tit vi ser det ved Vesterhavet. 

God uge.


18 kommentarer:

  1. Ja det er godt nok koldt i disse dage, her blæste det mere i dag, så det var ikke mildere end i går. Jeg har gjort det samme med mine krinolinenarcisser, men de viser ikke knopper endnu.
    Flotte kolde billeder af Vesterhavet.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis ser det ud til, at temperaturen stiger lidt i slutningen af denne uge, men der bliver nok ikke lige forår med det samme.
      Jeg har også kigget efter knopper i Krinolinerne længe, men lige pludselig var de der.
      Lidt specielt med is i havet.

      Slet
  2. Jeg kan se, at du også benytter et drivhus af bobleplast om vinteren. Sidste år kunne det næsten godt undværes, men i år kommer det virkelig til sin ret. Det er så koldt for tiden, at jeg ikke engang orker at så de frø, jeg plejer at så i januar. Billederne fra stranden er smukke og viser tydeligt, hvor koldt det er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik bobledrivhuset det første år vi havde drivhuset, så det er 8 år gammel og fungerer fint. Vi holder en temperatur på ca 7 grader og overvintrer alle de frostfølsomme planter deri.
      Der er godt nok ikke vejr til at være ude, jeg har også lidt jeg skal have sået her i januar/februar, men så-og prikle jorden er frossen :-)

      Slet
  3. Hej Lene

    Morsomt med dine Gladiolus - troede ikke de var så robuste!
    Og Vesterhavet med is - nej det er sjældent - Men i de indre farvande tror jeg vi får en isvinter i år...

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at de holder til det, var lidt træt af, at jeg ikke havde styr på, at det var et dårligt tidspunkt, at købe dem.

      Slet
  4. Ja, blæsten er rigtig kold og vi har rigeligt af den her mod øst. Det er voldsomt med is i Vesterhavet, og jeg forstår godt I vendte om!
    Haven ser dejlig ud og her kan I vel nyde lidt læ blandt alle de fine træer og hække.
    Pøj-pøj med dine spirer i drivhuset!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har heldigvis masser af læ herhjemme, men jorden er frossen og der er meget glat, så det er desværre ikke meget jeg kommer uden for i denne tid. Nu må vi se om Gladiolus synes om at blive sat så tidligt.

      Slet
  5. Hej Lene!
    Det är kallt vid havet, vinden biter i kinderna och det blir riktigt kallt. De svarta namnskyltarna är riktigt fina och mycket bättre än de vita och flerfärgade. De syns inte när snön har försvunnit. Fint med narcisserna som tittar upp redan. Tror mina växter i växthuset har det kallt, trots ett litet plastväxthus.
    Ha det fint /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rigtig glad for de sorte skilte, men det er lidt sjovt at de er så tydelige nu :-)
      Vi har en varmeblæser i boblehuset eller tror jeg også der ville være frost der.

      Slet
  6. Havet ser mäktigt ut men kallt. Du har mer att glädjas åt i dina drivhus, hoppas dina Gladiolus klarar sig. Det är en häftigt Trollhassel ni har måste vara vacker när den blommar. Här i Stockholm har vi sol och massor med snö.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt med et drivhus, hvor man kan starte foråret lidt op. Jeg synes egentlig at Troldhasselen er flottest nu, hvor vi kan se de flotte grene, men den er nu også fin med blade.

      Slet
  7. Den er flot den troldhassel.. Hvor gammel er den?,, Jeg er osse ved at stamme vores ældste op, men den har flere stammer og jeg nænner ikke at fjerne dem,, endnu.
    Is på stranden, flot. det er ikke hvert år vi ser det.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik vores Troldhassel, da den yngste gik i dagpleje og hun bliver 28 om en måned, så den er ca 25 år. Jeg kan kun anbefale at stamme den op, den får et helt andet udtryk. Vores har også flere stammer og vi har ikke fjernet nogen af dem, bare fjernet alle sidegren.

      Slet
  8. Krinoline narcisser måtte jeg google, og ser at de heter Bulbocodium. Spennende påskelilje som er ukjent for meg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den har været fremme på gartnerierne om foråret de sidste år, her i Danmark. Den er ikke så hårdfør, så derfor er den nok ikke så kendt.

      Slet
  9. Tænk jeg h ar så mange Krinoline løg men har glemt at sætte dem. Tror jeg har to spandfulde....... Ejjjjj hvor dum kan man være. De er så søde altså.
    Hold nu op der ser koldt ud ved havet. Der tror jeg ikke jeg kunne gå en tur i de her dage.
    Blæsten den æder mig. Magter ikke blæst og regn. Det værste som findes i DK.

    Skøn dag til dig
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan da sagtens nå at sætte dem, måske i krukker. De er søde, men skal vist helst opbevares frostfrit, så ikke så lette som de almindelige Narcisser, der passer sig selv i haven.
      Jeg har heller ikke været ved havet, de sidste dage, vinden er al for kold. Jeg er heller ikke glad for blæst og bestemt heller ikke for megen regn.

      Slet