søndag den 29. marts 2020

2020 uge 13. Sommertid.

Så er den første forårsmåned snart slut. Vejret har vist sig fra sin bedste side den sidste tid, vi kunne nu godt bruge lidt mere varme, men det kommer jo nok på et tidspunkt.
Natten til søndag gik vi over til sommertid, så nu går solen først ned lidt i 20 om aftenen. Det er skønt når der er lyst om aftenen, men lige for øjeblikket er det næsten for koldt til at være ude sent.
Jeg er stadig hjemme i hvert fald ind til efter påske, så må vi se, hvordan det går. For mig er det ikke et problem, at være hjemme, jeg kan sagtens få tiden til at gå, men jeg tror godt nok, at mange især børnefamilier gerne vil tilbage til normale forhold igen.
Jeg er igang med, at klippe ned og luge i bedene.
De to første billeder er taget det samme sted med en uges mellemrum. Man kan virkelig se, at der sker noget.


 Bedene er noget bare, når alt bliver klippet ned.


For nogle år siden, lavede vi bed langs maskinhuset. Here har vi plantet de stauder, som er lidt for store og uregerlige til at være i bedene i haven. Det har ikke været let, at holde dem rene, men i år har Javsen fået godt styr på dem her tidligt, så nu satser vi på at vi kan holde dem rene

 Narcisserne er lige på spring.

 Bedet er kantet med dagliljer.

Min niece, som også er vores nabo, har heste. Javsen hjælper med at muge ud i deres dybstrøelse og møjet bliver lagt i en stor dynge under plast. Når det har lagt et år, er det blevet til den dejligste jorforbedring.

 Første læst er hentet og klar til at bliver spredt ud i bedene.

Til sidst lidt af det, der blomstrer nu
 Skov Anemoner.

 Kobjælde

 Muscari

 Rød Lærkespore

 Hippolyte

 Trymlet

 Blå Lungeurt.

Vi har gennem en del år, døjet med, at få bestøvet vores frugttræer. Der har været for langt til bier og vi så dem sjældent. Heldigvis har nabogården fået nogle stader til at stå og nu har vi masser af bier.
En dejlig summen i Påskeklokkerne.
God uge.

12 kommentarer:

  1. Du har ret, mange savner at få børnene af sted igen, det er svært at passe arbejdet og børn samtidig. Det er alt for koldt at være ude om aftenen endnu, selvom det er lyst, jeg oplevede den koldeste morgen i over et år tror jeg, herovre blæste det rigtig meget, endda vist mere end hos jer. Mine kobjælder er ikke sprunget ud endnu, men påskeliljerne har blomstret længe, mærkeligt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan virkelig mærke når solen forsvinder, så bliver der koldt.
      Det er lidt sjovt med de Kobjælder, vi er ellers bagefter med næsten alt, men Kobjælderne er altid tidlig på den, sikkert fordi de står i et stenbed lige mod syd.

      Slet
  2. Det gror og spirer godt hos dig, og jeg må sige, at I har fået luget flot.
    Kobjælden er helt klart min favorit <3
    Jeg havde også engang adgang til hestemøg - det er godt nok effektivt ;-))))

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt sikkert godt gang i foråret her.
      Jeg er også rigtig glad for Kobjælder. De første mange år kunne vi ikke få dem til at gro, men så plantede vi dem i et stenbed og her trives de. De kan ikke lide vådt jord om vinteren.
      Vi bruger nu mest hestemøj, som jorforbedring og der er det virkelig også godt.

      Slet
  3. Det er rart at få ryddet op i bedene; men især på en grå og blæsende dag ser sådan nogle bede ret triste ud, men det varer heldigvis ikke længe, før den bare jord er forsvundet. Vi har også kobjælder i et stenbed. Den, der var længst fremme, fandt rådyrene 👎

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes næsten man kan se forskel fra dag til dag.
      Vi har heldigvis haven hegnet ind, ellers kunne vi slet ikke have noget i fred for både krondyr, dådyr og rådyr.

      Slet
  4. Hej Lene!
    Det är fint att se hur det börjar växa i rabatterna, och snart är det inte lika bart mera. Är så glad att mina backsippor ser ut att komma upp i år, de är riktigt fina. Vackra snödroppar och så fint med alla helleborus.
    Ha en fin vecka /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er så skønt, når alting begynder at spire og gro.

      Slet
  5. Hej Lene

    Man må sige at det hele er godt på vej - polarkulden nu skulle kun vare et par dage:)
    Hestemøg, og den måde i laver det på, er bare super - både som gødning og jordforbedring:)

    Ha en dejlig uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu ser det heldigvis ud til, at der bliver lidt varmere, ikke fordi vi kan klage over vejret, men lidt koldt er der :-)
      Den omsatte hestemøj er guld for den tunge jord vi har.

      Slet
  6. Med sådan en stor have som din keder man sig nok aldrig, men det er sandt man savner de almindelige menneskelige kontakter, selv når man ikke har børn.
    Det ser fint ud med lugearbejdet og det skal nok blive endnu flottere når det gode møg bliver spredt ud.
    Jeg bliver også hjemme til efter påske, og så må vi ser hvad der sker. Det er én dag ad gangen...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej man behøver i hvert fald ikke, at kede sig, der er altid noget at lave, men for mig er havearbejde/haveglæde nu også at dele den med andre så jeg glæder mig til, at det igen kan lade sig gøre at komme på/få havebesøg.
      Nu må vi se hvad de finder på i forbindelse med oplukningen af landet, så ja en dag ad gangen :-)

      Slet