mandag den 1. juli 2019

2019 uge 26. På tur igen.

Man skulle ellers tro, at jeg var mæt af haveindtryk efter turen i sidste uge, men nej, også denne uge stod på haveture :-)
Tirsdag aften besøgte jeg Thyboesminde Stauder. Kirsten, som har planteskolen, havde inviteret på tur i den private have, kaffe og rabat i planteskolen, det kunne jeg da ikke modstå :-)
Det blev en fantastisk aften, hvor Kirsten viste rundt i haven og fortalte om mange af de spændende planter hun har.
Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder, men fik lige taget et enkelt i planteskolen. Det var nu mest fordi, at jeg fandt en staude, som jeg har uden navn.

 Nu har jeg navnet, Saruma.

Jeg kunne selvfølgelig ikke helt modstå fristelsen af de mange fine planter og rabatten, så der kom da nogle få planter med hjem, dem viser jeg en anden gang. Der var en enkelt staude, jeg faldt for, som Kirsten desværre ikke havde til salg endnu. Det var en Glad Katost, Napaea dioica.
Da jeg kom hjem skulle jeg lige vise min haveveninde, som var med, en plante oppe i Skovbedet.
Og hvad stod så der i blomst, en Glad Katost :-)
Jeg har ikke haft navn på den og troede, at det var en slag Ligularia ud fra bladene.

 Glad Katost i min have :-)

Torsdag fik vi sat net op ved Georginerne.
Jeg fik nettet i bryllupsdagsgave i marts. Vi har længe snakket om, at prøve net som opbinding af Georginerne, men var ikke så glade for det grønne man kan købe. Javsen går på jagt sammen med en, der laver garn til fiskeriet og han kunne skaffe net i sort.

 Man kan se stængerne nettet er sat op på, men vi regner med, at de bliver dækket af planterne når de vokser til. Nettet kan næsten ikke ses.

 Stængerne er dem vi bruger når vi sætter vildthegn op og nettet er sat fast med store kramper.

Som jeg startede med at skrive, stod denne uge også på flere haveture.
Lørdag var vi med Rosenselskabet i Gøteborg.
Vi havde en rigtig dejlig tur, som startede klokke 7.30 ved færgen i Frederikshavn. På færgen spiste vi dejlig morgenmad, turen gik hurtigt vejret var godt og havet stille.
Vi skulle besøge Trædgårdsforeningen i Gøteborg, hvor der var Rosenfestival.
Der var virkelig mange flotte roser. Man kunne godt se, at der har været varmt i Sverige og mange af de tidlige roser var allerede færdige, men der var stadig masser at se.






På turen hjem spiste vi aftensmad og snakken gik lystig om roser og mange andre ting som den jo gør når man er i godt selskab.

Roserne i vores egen have er også godt igang.

 Her er det American Pillar, man kan ikke rigtig se det, men den er nok næsten 4 meter høj.

 Løg Iris fra Milbakhaven, det er første gang den er i blomst, mere hvidt kan man da vist ikke få.

I Spirea hækken titter Tropaeolaceae speciosum frem. Den er svær, at få igang, men når først den får fat, kan man ikke styre den. Jeg så engang en have, hvor den næsten var over det hele. lidt som den vilde Snerle. Heldigvis ser det ud til, at vi kan holde den inde i hækken, for den er nu så yndig.

Jeg har haft sidste dag på skolen, men regner med at starte igen til august som tilkaldevikar.
God uge.

14 kommentarer:

  1. Tak for turen, jeg var med hele vejen.
    God sommerferie

    SvarSlet
  2. Fine billeder Lene, ja, det var en dejlig tur til Sverige, hvor vi fik snakket med mange glade mennesker, som elsker roser. Vi glæder os også til at besøge jer i august.

    SvarSlet
    Svar
    1. En rigtig god tur :-)
      Vi glæder os rigtig meget til besøg.

      Slet
  3. Fine bilder Lene. Jeg legger spesielt merke til den hvite irisen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hvide Iris er så fin, jeg er spændt på hvor længe den står.

      Slet
  4. Ja, Thyboesminde er et dejligt sted med sjældne ting og sager, og jeg har netop købt to Saruma hos Kirsten i maj i år :-)
    Og super, at du fik navn på din katost, da du var der.
    Din Tropaeolaceae speciosum ser godt ud.
    /Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Et dejligt sted både at besøge og bestille fra. Sarumaen har jeg haft nogle år og den er så fin. Det var lidt sjovt med Den glade Katost. Det er ikke så nemt at se Tropaeolaceaen, men fint når den titter frem.

      Slet
  5. Hej Lene

    Alletiders historie med den glade katost - den hedder 'Glade Mallow' på engelsk, så det er jo et supergodt navn!
    Spændende hvid iris - hvad mon det er for en?

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så godt det engelske navn, da jeg slog planten op og tænkte også at det var et fint navn :-) selvom glade på engelsk betyder noget helt andet :-)
      Jeg kender Irisen som løg iris, men mener at det er en Hollandsk Iris som kaldes sådan.

      Slet
  6. Som du dog kommer ud at opleve, hvor er det skønt og tak for turen.
    Det var en herlig historie med den glade katost. :)
    Ha' en god uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der har været en del farten rundt den sidste tid, men nu er det tid til vores egen have :-)
      Jeg har det med at falde for de samme planter flere gange, vi prøvede det faktisk også på turen til Sverige, flere gange faldt både Javsen og jeg i svime over en flot rose, for så at se på skiltet og opdage, at det er en vi også har herhjemme:-)

      Slet
  7. Hej Lene!
    Fina bilder från Göteborg och din egen trädgård.
    Vacker ros och en fin vit Iris.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet