Uge 23 blev lige så tør og varm som de sidste mange uger.
Der har næsten været for varmt til, at arbejde i haven, men lidt er der dog sket.
Tirsdag, som var fridag, fik Javsen bundet tomat og agurkeplanterne op i drivhuset, luget køkkenhaven og hakket begge georginefloder. Jeg fik pottet alle frøplanter om og de kom endelig ud af drivhuset.
Nu står de nord for drivhuset og hygger sig indtil de skal plantes ud eller sættes over i kasserne.
Lørdag skulle jeg så endelig på beton kursus igen. Det var hos Hanne-Lis i Koldby. Jeg har været der nogle gange før, men det er efterhånden længe siden sidst.
Det var som sædvanlig en rigtig hyggelig og ikke mindst lærerig dag, hvor der blev fremstillet mange fine ting. Jeg fik ikke taget billeder mens vi lavede beton, men til gengæld fik jeg taget lidt billeder i Hanne-Lis´s store, fine have.
De første billeder er fra Staudehaven.
Sidste år lavede Hanne-Lis en del nye bede, blandt andet 4 bede med Hosta.
Her er det Græsser og Solhat.
Ikke så langt fra Hanne-Lis ligger Thy til stauder. En lille planteskole, som jeg har besøgt et par gange. Else som har planteskolen laver alle planter selv og der er virkelig mange spændende planter, som man ikke finder andre steder.
Else havde åbent i anledningen af Havefestival, og hun havde sagt, at det var ok, at jeg kom lidt sent, så da vi havde afsluttet vores kursus med kaffe og kage, kørte jeg den korte vej hen til Thy til stauder.
Her er så resultatet af besøget.
Rød Lupin
Selinum Carvifolux
Armeria Ballerina Red
Gaura Cool Breeze
Echinops Arctic Glow
Symphyandra pendula
Asters Blue Lagune
Ligustrum Scoticum
Seseli gummiferum Moon Carrot.
Den blev delt for 3 år siden og er allerede for stor igen, vi overvejer at flytte den.
I dag fik vi endelig lidt regn, men ikke nok, så vi vander stadig, selv Livs cykel bliver vandet :-)
Vejrudsigten siger lidt lavere temperaturer i næste uge, lad os håbe de får ret.
Rigtig god uge.
Ja nogen får for meget regn, andre for lidt eller ingenting. Der skal meget til, før vi får nok de fleste steder i landet. Godt I kan vande.
SvarSletHilsen Lisbeth
Jeg kunne lige se på TV i aftes, at Sjælland og Bornholm slet ikke har fået vand, så vi kan jo ikke klage og der skulle være udsigt til lidt mere.
SletSå flittig, du (I) har været. Der er fyldt mange små potter.
SvarSletJeg tror, jeg skal have fat i Hanne-Lis for at høre mere om det der beton. Jeg vil så gerne prøve, og jeg kan se, hun lige netop kan lave sådan nogle kugler, som jeg ønsker mig.
Har I slet ingen snegle - din hosta ser så flot ud?
Mange hilsener Lisbeth
Det blev da til lidt planter, selvom min såning slet ikke slog an i år.
SletDet er nogle rigtig fine kugler hun har lavet, men jeg tror ikke hun sælger af dem.
Vi har heldigvis ikke så mange snegle i år, men nu må vi se om de kommer sammen med vandet.
Jeg tænkte, at hun kunne lære mig at lave kuglerne :-)
SletJeg ønsker dig vand og ingen snegle.
Hun laver kurser en gang imellem så det kunne være en mulighed.
SletDine nye stauder ser spændende ud. Den sidste har jeg sået engang men det blev aldrig rigtig til andet end som den du viser på billedet, så spændende hvad din bliver til.
SvarSletElse snakkede også om, at den var svær at få igang, nu må vi se om den slår an.
SletAltid dejligt med besøg af dig...super hyggelig dag sammen med skønne qwinder...
SvarSletBillederne du har taget i haven viser meget tydeligt at vi mangler vand... MEGET..men det regnede søndag, selv om det ikje var meget, så har lidt jo også ret :-)
Ja det er jo ens for os alle, at vi mangler vand, men jeg synes nu, at dine bede er fine og så har du slet ikke vandet. Lad os håbe at vejrudsigten holder stik, de lover mere vand til weekenden.
SletHej Lene
SvarSletHer fik vi 0,02mm :)
Men mon ikke ugen vil bringe lidt mere?
Spændende bede hos Hanne-Lis, det bliver flot når de vokser til!
Godt med nye stauder - de ser sunde ud!
Ha en dejlig ny uge
Lad os håbe på lidt mere vand.
SletJa, det er nogle fine bede hun har fået lavet.
Det er nogle pæne planter og ikke nogle man lige får alle steder.
SvarSletHej Lene!
Vackra bilder och speciellt den stora hostan med pionerna. Ser grönt och frodigt ut. Vi fick äntligen lite regn i natt.
Ha det fint /Marika
Ja den Hosta er blevet stor og frodig, næsten for stor til stedet. Måske bliver vi nødt til at flytte den, nu må vi se.
Slet