mandag den 2. april 2018

2018 uge 13. Ny Pergola

Uge 13 har været friuge for både Javsen og mig, så der har været tid til både familie, have og afslapning.
Det helt store projekt i haven, var at Javsen fik skiftet den gamle pergola ud.
Pergolaen står som kant omkring de kasser, hvor vi har vores overskudsplanter. Den blev sat op i 98/99, vi er ikke helt sikre, men maskinhuset er bygget i 97 og pergolaen blev lavet lidt senere. Pælene, som er ubehandlet naturtræ, var efterhånden helt rådne og trængte meget til en udskiftning.
De nye pæle er egetræer, som Javsen selv har plantet og overliggeren er et par hvid gran.
Området ved siden af kasserne er efterhånden groet helt til i ukrudt og selvsåede buske, så det blev ryddet og fræset. Det er meningen, at vi vil bruge det til overskudsplanter og planter, der venter på en endelig placering i haven.

 Helt gennemtærret.

 Også her.

 De gamle pæle blevet hevet op med traktoren.

 Første pæl sat i jorden.

 Ingen søm eller skruer.

 Overliggeren lægges op med traktoren og hullerne passede fint sammen med tapperne :-)

 Den ene side på plads.

Det færdige resultat.
Nu mangler vi bare, at få vandhanen kortet af, det ser tåbeligt ud, at den sidder så højt :-)

Mens Javsen lavede alt det hårde arbejde, fik jeg luget i bedet langs maskinhuset. Det er meningen, at det skal være et bed, hvor vi har de planter, der er for voldsomme og uregerlige til at være i bedene i haven. 
I eftermiddag skal vi have plantet et par nye roser ved pergolaen. 
I forvejen står der en ukendt rød klatrerose, måske en Flammentanz,og en New Dawn. Der var også en Coral Dawn og en Helena Lykkefund, men Coral Dawn blev aldrig pæn og Lykkefund har vi sat ved et træ, den var lidt for voldsom. De nye er en Ueterseen Klosterrose og en Rosenreslii. Langs den korte side af pergolaen har vi brombær.
Ud over roserne skal vi plante alle de dejlige Påskeklokker, vintergækker og eranthis, jeg har købt hos Spiren. 
DEJLIGT at det endelig kan lade sig gøre
Rigtig god uge.

17 kommentarer:

  1. Flot at tappe pergolaen sammen :-) Dejligt mange planer, du har - det bliver godt, når det er færdigt. God varm? uge til dig. Vejrudsigten er vist med os.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er altid noget at lave når man har have, heldigvis 😀
      Også god uge til dig.

      Slet
  2. Hvor er det blevet flot... godt arbejde, men det var sørme da også tiltrængt ser det ud til. Her er påsken gået helt i lort... er næsten færdig med at fordele min mødding i bedene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den var ved at falde ned om ørene på os.
      Det gør ikke så meget at påsken går i lort, når det er på den måde 😀

      Slet
  3. Hvor ser det godt ud, og god idé uden skruer og søm:) Det bliver et godt sted for overskudsplanter:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Javsen er jo skovmand, så han sætter en ære i kun, at bruge træ.
      Jeg glæder mig til at have et sted, hvor jeg kan sætte planter direkte i jorden, det er ikke alle planter, der er glade for at stå i potter

      Slet
  4. Så skete der lige noget igen, flot og naturlig pergola, det skal nok blive godt med de roser, du har valgt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og det gik hurtigere end vi troede. Jeg glæder mig meget til de to nye roser.

      Slet
  5. Virkelig flot pergola! Det ser rigtig godt ud med de fine egestammer og den lange overligger - imponerende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er rigtig glade for den, især fordi stammerne er "hjemmeavlet"

      Slet
  6. De mænd! Det skal helst være hjemmegjort og hjemmeavlet det hele, og vi må jo indrømme, at de gør det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes at han er sluppet rigtig godt fra det.

      Slet
  7. Kære Lene.
    Sikke skøn en pergola og hvor er det dejligt, at i ahr det helt rigtig værktøj til at lette arbejdet.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, det er altid godt, hvis man kan komme lidt lettere om ved det hårde arbejde.

      Slet
  8. Hvor er den blevet fin, jeres nye pergola.
    Haha...ja Lykkefund er en voldsom dame. Her bliver hun klippet kraftigt hvert eneste forår (I år fjernede vi også en af de tykkeste/ældste stammer) fordi hun ellers vil gå totalt amok og kravle op på hustaget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, vi er også glade for den. Ja Lykkefund kan blive stor, men flot er den. Vi har en mere ved maskinhuset, hvor den kan få lov til at brede sig. Men den er nu ikke så voldsom, som Pauls Himalayan Musk og American Pilar, som vi også har.

      Slet