søndag den 10. april 2016

10. april 2016. Rengøring af drivhuset.

Lørdag var store rengørings dag i drivhuset.
Først blev hele huset ryddet og så gik Javsen igang med højstryksrenseren. Først blev hele huset sprøjtet ind med en blanding af brun sæbe og lidt sprit og så skyllet efter med rent vand. I år kom han i tanke om, at prøve at skylle efter med vand fra regntønden, der jo ikke indeholder kalk og det var faktisk en rigtig god ide, der er næsten ingen striber på ruderne.
Søndag morgen fik både tag og vinduer på ydersiden også en omgang :-)

Det er godt vi har en stor gårdsplads.

Så er huset ryddet, fejet og klar til rengøring.

Tingene er igen på plads.

En ting kom ikke ind i drivhuset igen. Vi har hele tiden haft en jernseng i det ene hjørne og det så rigtigt fint ud, men vi brugte den aldrig. Så nu er den kommet på genbrugspladsen og i stedet står der en god havestol, som vi håber at bruge lidt mere.
Søndag blev også brugt i haven.
Javsen fik gødet alle roser og jeg fik priklet de  første af mine frøplanter. Nu står de i drivhuset, jeg håber de holder til det :-)
Jeg fik også plantet 3 nye roser. Jeg er dog lidt spændt på, hvad det bliver til. Roserne er fine, men de er købt i Netto, så der er nok ingen garanti for, at det er dem de giver sig ud for, men de 2 er plantet i krukker og kun den ene i et bed, så passer den ikke i farven, må den jo væk.
Jeg er nu hjemme igen fra højskole, og de næste 3 uger holder jeg ferie :-)
God uge til jer alle.

10 kommentarer:

  1. Superdejligt at få gjort, så er der klar til en ny og spændende sæson i drivhuset.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja huset er helt anderledes og indbydende. Vi har nu indledt sæsonen, vi drak eftermiddagskaffe derude første gang i februar og i går satte jeg en del prikleplanter derud, så må vi se om det går :-)

      Slet
  2. Dejligt når store rengøringsdag i drivhuset er klaret. Og en god stol til kaffedrikning i drivhuset er guld værd. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man tager tilløb til det længe men hvor er det skønt når det er gjort. Vi troede, at vi ville bruge sengen til en lille lur en gang imellem, men det bliver ikke rigtigt til noget, håber en god stol mere indbyder til et stille hvil eller en god bog. Vi har stole og bord, hvor vi nyder at sidde og drikke kaffe:-)

      Slet
  3. Hej Lene.Dejligt at få rengøringen overstået.
    Det er død besværligt..........men godt at få gjort.
    Her er jeg i gang med at plante et nye dråbebed til.Det er rigtig spændende.
    Og dejligt at du nu har tre ugers ferie.........der kan virkelig nås noget.
    God ferie Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er så dejligt, når det er overstået. Spændende med nyt bed😊

      Slet
  4. Hej Lene
    Ja rengøring af glashuse, skal man godt nok lige tage sig sammen til, men dejligt, når det er gjort.
    Jeg kam se, at du har en camelia magen til den, jeg lige har købt, er den ny? Hvis ikke plejer du så at opbevare den i drivhuset?
    God ferie - det lyder dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja,det er faktisk ikke bedre end når vi skal gøre rent inde,det er bestemt heller ikke min yndlings beskæftigelse 😊
      Nej kameliaen har jeg haft i 4 år. De første par år stod den i drivhuset både sommer og vinter, men de sidste 2 år,har den stået ude i et bed om sommeren og inde i drivhuset om vinteren.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  5. Det er nu drivhusene er bedst inden solen bager igennem, det ser fint ud og ja det med indretning i drivhus og så det er brugbart kan være lidt af en kunst...men det skal bare fungerer ...nyd din ferie...netto roser kan godt blive gode...de får da ihvertfald en god start...
    Mvh fra HAVELIV

    SvarSlet