mandag den 25. maj 2015

Maj 2015 Pinseferie.

Så blev det den næstsidste weekend i maj og pinse.
Tiden løber stærkt og det er svært at følge med. Men lidt sker der da i haven.
Den sidste weekend i april fik vi ordnet drivhuset.
Alt blev taget ud og derefter blev hele huset spulet med højtrykrenseren. Først en tur med brun sæbe og så skyllet efter med rent vand.

Nektarinen er tung, så der skal en "hjælpende hånd" til.

Der studeres edderkopper. 

Det er nødvendigt at være klædt godt på.

Vi har haft problemer med, at vore katte ville gå ind i drivhuset, når døren stod åben. Det er der i og for sig jo ikke noget at sige til, det er jo dejligt at putte i en dejlig seng, men problemet var også mest, at de jo også kan finde på at lege og det går hårdt ud over diverse planter.
Man kan godt købe en dør med net i til drivhuset, men det er ikke stabilt nok til at kunne holde kattenen ude, så Javsen måtte selv igang. Det blev rigtig godt, så nu har vi drivhus uden katte :-)

En fin ny dør.

Den første weekend i maj, var vi til konfirmation i Norge. Det var en rigtig dejlig tur og en god fest.
Det betød så at georginerne var nødt til at vente lidt på at komme i jorden, men nu er de plantet, de er dog ikke kommet op endnu.

Klar til at blive plantet.

Der sker en masse i haven i løbet af en måned.
Jeg har taget lidt billeder her i løbet af maj måned, nogle af tingene er allerede blomstret af, men så er der noget nyt til at tage over.

Stjernemagnolie og hvide tulipaner.

Træpæon og Daphne,

Dobbelte primula.

Dobbelte primula.

I efteråret var jeg så heldig, at få fat i nogle fine stålpæle med en flot top. Jeg fik dem i Viborg hos Susan fra bloggen My loving home and garden og nu har vi fået sat dem sammen med vores rosenhæk.

Jeg synes lige de sætter prikken over.

Gennem lang tid har jeg ønsket mig en amerikansk havestol. Det har jeg fået nu :-) endda 2. 

  
Cassius prøver Bedstemors stol.


Nu er denne weekend og dermed pinsen, snart forbi.
Vi sluttede weekenden af med at få plantet tomaterne i spande. De har stået i potterne i drivhuset siden 1. maj, så nu trængte de virkelig til at blive plantet. 



Der er lige plads til 7 spande med tomater :-)

God aften til jer alle.
Nu er der kun en uge til sommer :-)

5 kommentarer:

  1. Godt Javsen selv kunne lave en kattedør :)
    Jeg har gravet georginerne op igen, sneglene tog dem. Håber ikke I har snegle.
    Cassius er en sød lille en der i stolen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han tænkte også længe over det:-) men resultatet blev godt.
      Vi har heldigvis ikke så mange snegle i år (ser det ud til), vi har strøede feramol ud over hele haven tidligt, tror måske det har virket.
      Ja han er dejlig og nu er han jo også storebror.
      mvh
      Lene

      Slet
  2. Hvor er det et skønt billede af de hvid tulipaner og stjerne magnolien. Jeg forstår nu godt at katte gerne ville lege ned i drivhuset, det ser også dejligt ud med den seng.
    Tillykke med de nye stole :o) de er rigtigt fine og passer godt til både store og små. :o)
    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også glad for det hvide bed, desværre har tulipanerne meget store blade og de skal jo helst have lov til at visne ned i fred og ro. Det ser ikke så godt ud lige nu :-(
      Jeg har heller ikke noget imod at kattene er derinde, men det er lidt træls når de vælter alle planterne ned :-(
      Vi er også rigtig glade for stolene, de passer til til Bedstefar og Bedstemor :-)
      mv
      Lene

      Slet
    2. Ja jeg er også glad for det hvide bed, desværre har tulipanerne meget store blade og de skal jo helst have lov til at visne ned i fred og ro. Det ser ikke så godt ud lige nu :-(
      Jeg har heller ikke noget imod at kattene er derinde, men det er lidt træls når de vælter alle planterne ned :-(
      Vi er også rigtig glade for stolene, de passer til til Bedstefar og Bedstemor :-)
      mv
      Lene

      Slet