fredag den 20. februar 2015

Februar 2015. Beskæring, havesjov m.m.

Jeg har haft vinterferie i denne uge Det er nu ikke meget jeg er kommet i haven, men jeg har nået en del inde, så jeg er helt klar til at komme i haven når foråret virkelig kommer :-)
Et par gange har vi dog været ude om eftermiddagen, når Javsen er kommet hjem fra arbejde. Vi har været igennem det meste af haven og beskåret en del  buske og træer. Blandt andet vores store hængebirk og 3 Himalay birk. De blev faktisk helt flotte.

Himalaya Birk i baggrundet og elefantgræs skåret ned med motorsav. Nu mangler bare oprydningen :-(

En gammel taks har fået den helt store tur :-)

Stjernemagnolien blev også stammet en del op.

Nogle af grenene blev sat ind. Nu må vi se om de springer ud.

Jeg holder dagligt øje med drivhuset. I overvintringsdrivhuset er der fra 5 til 10 grader og både pelargonier, citrustræer,inkaliljer m.m ser ud til at have det fint. I selve drivhuset har der ikke været under 2 grader i år, så jeg skal vist have de 2 krukker med tulipaner sat uden for, inden de bliver alt for langhalset.

Den hvide kamelia er sprunget helt ud nu. Nu venter jeg på de andre også skal komme.

Når jeg læser med på andre blogge og besøger alle de dejlige haver rundt omkring, beundrer jeg altid den kreativitet I alle lægger for dagen. Jeg er ikke selv særlig kreativ, men nu har jeg altså bestemt, at jeg vil prøve at gøre nogle ting efter. Derfor har jeg fået fat på nogle ting som jeg vil prøve at bruge til forskellige opstillinger i haven. Jeg snakkede en gang med en haveejer, der sagde at han også gerne ville bruge forskellige "pynteting" i haven, men det skulle jo nødigt blive til et tivoli. Det giver jeg ham fuldstændig ret i, det er en balance gang at få det rigtige frem, og for mig er det vigtigste stadig planter men nu vil jeg prøve med lidt andet også :-).
På et af de fora jeg besøger på nettet, fik jeg et link til en hjemmeside, hvor de sælger sjove ting til haven. 
Her er det jeg har fået:

Lidt forskellige kurve. Jeg er specielt glad for den bagerste med bladene.

Ligner lidt en cykelkurv.

Da vi var i Irland, så vi en sjov "vippe" med en kat og en mus. Sådan en havde de også så den måtte jeg da have.

"Vippen", en staude kugle og en rusten hejre.

Nu er det fredag og sidste feriedag. Jeg har kun en enkelt ting tilbage på min" to do liste", nemlig at begynde med såning, så det er det jeg går igang med nu. 

Dagens projekt.

Rigtig god weekend til jer alle.

10 kommentarer:

  1. Hej Lene
    Selvom vi ikke er kreative, kan vi sagtens have en flot have, det er heldigvis ikke det, det kommer an på. Du har været flittig i ferien, sikken en masse, I har fået lavet, fin beskæring af træerne. Så fin din camelia er, jeg venter på, at mine to skal blomstre, men det varer lidt endnu. Den første er afblomstret for længst, den står ude i bedet, så de holdt ikke længe.
    Det er værre med oprydningen af græsserne, men du når det nok, i dag regner og sner det her.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Kære Bedste.

    Hej med dig deroppe<3 Har du det godt?
    Sikke en skøn kamelia, du har. WOW <3

    Du har da ikke ligget på den lade side i din ferie. Men det føles bare SÅ godt, at få streget ud på to-do-listen. Hav et smukt forår.

    Knus fra Klisterkanalen

    SvarSlet
  3. Hej Lene. Du har rigtig haft travlt. Spændende at se, hvad du får i kurvene. I år må vi altså op og se din have. Jeg kunne ikke nære mig og i dag har vi fået lidt nye georginer fra Blomster Verden. Vi har ikke rørt ved vores endnu, men de ser ret fine ud. Hilsen fra Ulla.

    SvarSlet
  4. Ja, der er en del oprydning især efter nedklipning af elefantgræs... Jeg klippede jo min ned i går...og kæmpede mod vinden for at få samlet de fleste "rester" op...

    Hvad skal du så i år? Mine de første er lige dukket op; hvide lupiner :)

    SvarSlet
  5. Hej Lene.Hvor har i været flittige i haven..................men godt at få de stor ting af vejen.
    Og fine metalkurve du har købt.......................dem skal du nok få noget godt ud af.
    Jeg er heller ikke kommet i gang med såningen .Men i næste uge så sker det.
    God weekend oppe nord på Jette

    SvarSlet
  6. Hvor har i været flittige.
    Dine kurve er vel nok fine.
    Her har vi fået regn og sludbyger hele formiddagen.

    SvarSlet
  7. Spændende projekter du har gang i. dine grene fra Stjernemagnolien skal nok springe ud.

    SvarSlet
  8. Hvor dejligt med ferie. Så får man rigtig noget for hånden...Både inde og ude.
    Jeg glæder mig også til min ferie.... om nogle uger. Dine magnolia skal nok springe ud... bar vent og se 😊 De er så smukke i vaser men når de først står i blomst uden for. .. så nænne man jo næsten ikke at klippe i dem.
    Mange have hilsner
    Susan

    SvarSlet
  9. Hej Lene!
    Skønt med sådan en ferie, og det må være rart at have fået studset de træer. Her håber jeg på at vi kan få gjort det på søndag.
    Spændende hvad dine pynterier bliver til, om det fanger dig, det er i alle tilfælde skønne sager du har købt dig. Finder det også som noget af en balance at pynte uden det virker som en gang rod, men heldigvis er det let at fjerne tingene igen.
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  10. Hej Lene. Det lader til at du har haft en rigtig god ferie og sikke flittig du har været. Jeg kan rigtig godt lide dine have-pynteting, de er bare flotte og jeg tror du får noget rigtig fint ud af dem. Jeg tror også dine grene skal slå ud.

    SvarSlet