Det er slet ikke til at forstå, men det er næsten 2 måneder siden jeg sidst har lavet et indlæg.
Først var jeg 7 uger på højskole og da jeg kom hjem derfra fik jeg et vikariat i 4 uger. Det var lidt hårdt så der var ikke rigtig tid til haven. Ikke fordi jeg ikke havde lyst , men der var ikke rigtig overskud til det. Det eneste det blev til var nogle ture rundt i haven, bare lige for at følge med i hvad der skete.
Men nu skal der til at ske noget.
Først lige et billede fra forårshaven.
Dobbelt gul primula, uden navn.
Søndag havde Javsen og jeg aftalt, at nu skulle drivhuset gøres forårsklar.
Vi startede med at tømme det helt. Det tog faktisk meget kortere tid end vi frygtede.
Så er huset helt tom.
Alt kom ud og heldigvis var vejret med os så vi kunne stille det hele i gårdspladsen.
Da det hele var ude skulle vi så have vasket alle vinduerne. Javsen brugte højtrykrenseren, først blev det hele sprøjtet til med brun sæbe og bagefter skyllet efter med rent vand.
Hold op hvor er der meget.
Også her.
Drivhuset fik lov til at tørre, mens vi spiste frokost. Derefter begyndte vi at sætte alt på plads igen.
Alle krukker og potter blev frisket op med nyt jord og alle pyntetingene blev vasket af. Selv lampen blev vasket af og smurt ind i olie.
Det kom til at se rigtig godt ud og hvor dufter der dejligt rent nu.
Stole og bord er på plads.
Sengen på plads med nyvasket tæppe.
Arbejdsbordet er klar.
Kamelia og nektarin blomstrer fint.
En dejlig dag, hvor vi nåede meget mere end vi troede var muligt, er til ende. Kroppen er godt mør, men hvor er det en dejlig følelse :-)
Hvor ser det fint ud.
SvarSletHilsen Rita fra Blomstertøsens have
Tak skal du have. Det var dejligt at få det ordnet.
SletJa nu ser det fint ud Lene :) Der var godt nok meget, der skulle ud, inden I kunne komme i gang. Hvor er både Kamelia og Nektarin fine.
SvarSletGodt du er ved at være klar til at blogge igen, du har været så stille. Mon vi ses d. 24.5.? Ulla og Malcolm er foreløbig de eneste som har meldt sig, så I kan jo deles om en bil på færgen.
Hilsen Lisbeth
Ja nu regner jeg med at komme lidt igang igen, er dog stadig ikke så flittig til at kommentere, men det kommer nok :-)
SletJeg regner helt bestemt med at komme, måske har jeg et par stykker med, men skal nok give besked i god tid.
Hvor er det dejligt at se :)
SvarSletKh
Marianne
Tak for det, det var også tiltrængt :-)
SletDet er blevet fint.
SvarSletVelkommen tilbage på bloggen igen.
Ha´ en god dag.
Tak skal du have Aase, jeg håber at være lidt mere aktiv nu, savner det faktisk, men har ikke lige haft overskud til det.
SletDet er en skøn fornemmelse med en gang forårsrengøring!
SvarSletJa det er det og det dufter så dejligt bagefter :-)
SletÅh så godt med sådan en hovedrengøring Lene.....nu er det hele klar til den nye sæson der iler med at komme igang - det skal nok blive til mange gode timer derude igen i år - for nu tror jeg bestemt foråret er kommet for at blive ;0)
SvarSletSolskins smil Dorthe
Ja jeg tror også på foråret, de lover fint vejre så langt øjet rækker, godt nok lidt koldt om natten, men det hører vel også foråret til :-)
SletHej Lene. Et dejligt drivhus I/ du har og hvor er det skønt, når man får sådan noget overstået. Hyggeligt at møde dig i torsdags, håber du fik noget ud af aftenen. Vi er I haven i dag, men går eller i gang med at sortere georginer. Har været i København i weekenden, vores Rikke har købt hus med have, med mange dejlige roser og påskeklokker + lidt andre stauder og så ellers skvalderkål over det hele, så der er noget at gå i gang med. Mange hilsner fra Ulla
SvarSletDet var også rigtig hyggeligt at møde dig. Jeg synes det var et godt foredrag og jeg fik da også lidt liljer med hjem :-)
SletJeg har slet ikke set til mine georginer endnu, men det er vist ved at være tiden.
Vores søn, der bor i England har også en lille have ved deres hus, de er nu ikke særlig interesserede i have, men heldigvis har min søns mand en bedstefar, der kommer og hjælper dem med at holde den, de vil jo gerne at det ser pænt ud.
Jeg er for øvrigt lidt spændt på om vi kommer med på turen til Irland, de er ved at undersøg om det kan lade sig gøre, vi krydser fingre, det kunne jo være så hyggeligt.
Hvor ser det godt ud, det er skønt at få gjort klar til en ny sæson. Fine blomster i nektarin træet! Er det kamelia i baggrunden? Den kunne der godt kigges nærmere på :-)
SvarSletJa der er fine blomster både i nektarin og kamelia. Desværre mister den ene kamelia en del knopper i år, kan ikke lige se hvorfor. Men der er da nogle af dem der springer ud.
SletJeg vil prøve at tage et par billeder når de springer helt ud.
Hej. Det ser bare flot ud og sikke et arbejde. Men det er så godt, når det er gjort! Jeg vaskede vores orangeri ned for en måneds tid siden, det er en god følelse. Den gule dobbelte primula er godt nok flot. En rigtig forårsplante.
SvarSletJa, dobbelte primula er skønne, jeg købte en mere i Bilka i går.
SletGår lige og tænker på at jeg skal have mig tilmeldt til et af dine fordrag :-)