lørdag den 18. januar 2014

Vinter eller ej


Jeg havde ellers regnet med, at skulle lave et indlæg i sidste weekend. Billederne var taget, men så løb tiden fra mig. Pyt med det tænkte jeg, jeg har fået en ipad og den har jeg med på højskole. Men tror I jeg kunne finde ud af at flytte rundt på billederne? Så det måtte vente, til jeg igen kom hjem.
Så dette indlæg er faktisk fra sidste weekend.
Vi havde besluttet os for at nu måtte tiden være inde til, at få vinterdækket roserne.
Først gik jeg en lille rundtur for at se, hvordan det hele så ud. Der sker meget når man er hjemmefra hele ugen.
Det viste sig, at der faktisk var lidt forår i haven.


Her er det blomster i troldnødden.

Kejserbusken har også blomster

I drivhuset er der store knopper i kamelierne

Vi har før brugt omsat hestegødning til at vinterdække roserne med, men i år valgte vi, af tidsnød, at bruge gran.
Rosenhækken er dækket

Også kasserne fik lidt gran

Til sidst vil jeg lige vise et par billeder fra vores køkkenhave.

Sådan ser persillen ud når der har været dådyr på besøg
De kan bedst lide bladene

Gulerødder og rødbeder hiver de op og gnaver lidt i, det er vist ikke deres livret.

Lørdag gik vi en dejlig tur ved havet. Hjerteforeningen har været med til at lave en afmærket rute på ca. 5 km, hvor man noget af tiden går oppe på klitten og noget af tiden går under den. En lidt hård tur, men med den mest fantastiske udsigt.

Et kig ned over Svinkløv Badehotel.
Her er udsigten ned over stedet, hvor hotellet fra serien Badehotellet ligger.
I virkeligheden ligger der et sommerhus.

Inden weekenden var ovre så haven sådan ud.

Og så lige en tilføjelse fra denne weekend uden billeder. I dag er der meget mere sne, jeg håber godt nok at det falder lidt til ro, inden jeg skal afsted på højskolen igen mandag morgen.

6 kommentarer:

  1. Hej Lene. Dejlige billeder fra din have. Vi har også dækket nogle af roser med gran, det ser nu så ryddeligt ud. Sjovt at se stedet fra Badehotellet, troede egentligt at det var det hotel.som ligger der nu. Du kan nok høre, jeg ikke er kendt på de kanter, det må der gøres noget ved. God weekend og god tur tilbage til højskolen. Hilsen Ulla Milbak

    SvarSlet
  2. Skønt med sådan en lille havevandring - både med og uden sne. kan nu bedst lide at der kommer en dyne af sne på denne årstid.....tror vlt og alle har godt af det lys og den isolering det medfører ;0)

    Fortsat god fornøjelse på højskolen.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle kræsne rådyr.
    Det er en flot natur du har lige om hjørnet.

    SvarSlet
  4. Ja jeg kan godt regne ud, at der ikke er grønt mere hos jer, det er der til gengæld her. Håber det går godt på højskolen, jeg har netop tænkt på, om du var glad for kurset. Camelier i drivhuset, det ser godt ud, jeg kan ikke huske om du har varme på derude, eller de trives fint derude uden varme.

    SvarSlet
  5. Sikke et smukt snedække I har fået... heldige asner :-)
    Og herlige billeder du viser, det har været en flot tur I har gået.
    Mange snehilsner fra Susan

    SvarSlet
  6. Hej. Det var sjovt at se Svinkløv Badehotel, ja, nu kommer kulden vist, så det er nok en god idé at tildække sarte planter. God fornøjelse på højskolen, jeg håber,du trives dér.

    SvarSlet