onsdag den 16. oktober 2013

Forårsløg

Jeg synes det er så dumt, at lukke op for løg poser, hvor der kun er 5 løg i. Så i år ville jeg købe nogle større portioner.
På nettet fandt jeg BULBI, et hollandsk firma, der sælger løg i lidt større portioner og som også er rimelig med prisen.
I dag var der perfekt vejr, så nu skulle de i jorden. 

Trillebøren er fyldt op med løg, klar til at komme i jorden.

Kl 18.00 var jeg færdig.
Jeg har plantet: 100 Narcissus Texas, 200 Allium Purple Sensation, 100 Tulipaner Golden Apeldoorn, 100 Tulipaner Rød Apeldoorn, 100 Tulipaner Queen og Night, 80 Tulipaner Spring Green, 100 Tulipan Purissima. 50 liljeblomstrende tulipaner og 5 Allium Christoffii. De eneste der er tilbage er 35 tulipaner, der skal plantes i et par krukker.

Til sidst vil jeg lige vise et par af mine græsser. Jeg har en del græsser i haven. Nogle er skønne og nemme at have med at gøre, andre skal man passe på med, da de sår sig meget. Jeg prøver, at få fjernet de mest trælse, men det er godt nok ikke altid lige let.
De 2 her er af dem, der er nemme og flotte er de også.




God aften til jer alle.

16 kommentarer:

  1. Det var noget af et løgorgie, du havde i dag og får til foråret. Det første græs er megaflot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også godt øm i ryggen, men det er dejligt at være færdig og jeg glæder mig rigtig meget til foråret, når belønningen kommer :-)

      Slet
  2. Hej Lene. Nu får du lige en kommentar fra en anonym nordjyde. Jeg har ikke fået en profil endnu. Sikken et vidunderligt forår du får at se frem til. Et godt tip til dig til næste år eller hvis du får brug for mange løg igen. Vild med Blomster - Jane Benson - stort udvalg og store portioner. Og jeg er enig med Marie - den første græs er smuk - hvad hedder den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men velkommen til dig anonyme nordjyde :-)
      Det skal jeg huske, altid godt med et tip.
      Jeg mener den røde er en Mischantus sinensis Red Chief

      Slet
  3. Hej Lene
    Jeg skal da love for, at du har købt løg i industrielle mængder :) det bliver uden tvivl flot. Hvis du kommer til Samsø til blogtræf næste år, vil jeg blive meget glad for en bid af din fine græs på det første billede. Den vil passe godt med de løvfældende rhododendron, og jeg kan se, at der er noget at tage af :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja sådan er det jo når man laver et helt nyt bed, så skal der noget til :-)
      Hvis du inviterer til blogtræf, regner jeg helt bestemt med at komme, det var sådan et par hyggelige besøg, så det vil jeg da gerne gentage. Du kan helt sikkert få et stykke af græsset, men det kan være du skal minde mig om det, synes let jeg glemmer den slags.

      Slet
  4. Hej Lene. Hold da op en masse løg, det bliver da et helt overdådigt tulipanflor du får i din have til foråret. Det håber jeg du vil vise en masse billeder af. Dine græsser er bare flotte, især dem på det første billede. Dem kan jeg godt forstå, at du er glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg glæder mig også til foråret.
      Ja græsser er jeg glad for og der er mange flotte, men den er da bestemt en af de bedre.

      Slet
  5. Godaften Lene.Rigtig flotte græsser.Og hold da helt op en portion løg du har sat.....det bliver da et fantastisk skue til foråret.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg glæder mig og kan næsten se alle de lilla alliium og røde tulipaner for mig.:-)

      Slet
  6. Sikke dog et blomsterflor at se frem til! Jeg er ikke anderledes end flere af kommentatorerne - den første græs er så smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er åbenbart den der falder i smag, jeg er nu også rigtig glad for den anden, den er rigtig flot i buketter (de få gange jeg får dem taget ind)

      Slet
  7. Det bliver vildt flot, og hvor smart at købe i store portioner.
    Græsset er vidunderligt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes det er så træls at lukke alle de små pakker op og så flyver emballagen om ørene på en, hvis der blæser lidt.

      Slet
  8. Græs får man ikke for mange af i haven. Den første er virkelig smuk.
    Jeg har også sat løg i dag, tulipanløg. Nu kan vi så bare glæde os til foråret...
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, nej græsser kan man ikke få for mange af.

      Slet