søndag den 22. september 2013

Besøg hos Blomstertøsen og lidt fra min egen have.

For nogle år siden, jeg kan ikke huske hvor mange, var Javsen og  jeg til et juletræs møde i det sydlige jylland. På vej hjem besøgte vi et par haver.
En af dem vi besøgte var Blomstertøsens Have en dejlig have i Bording.
Vi har mange gange siden snakket om den dejlige have, og et nyt besøg har længe været et stort ønske.
Omkring juletid kom jeg med på et forum på internettet. En af dem, der også er med der, var til min store glæde Blomstertøsen, eller Rita som hun hedder.
Jeg har siden mødt Rita et par gange i forbindelse med plantebyt og plantemarkeder og vi aftalte at jeg skulle komme på besøg, sammen med Sonja, som jeg også har mødt på nettet. Der var lidt mere plads i bilen, så Jette, en anden haveveninde, ville også gerne med.
Torsdag kørte vi til Bording.
Blomstertøsens Have lever virkelig op til navnet. Der er blomster alle vegne, både i bede og i potter.
Hvor ser det godt ud, man bliver bare så glad når man besøger haven, ikke mindst på grund af Rita, som er en hyggelig vært, der glad fortæller om alle sine planter og dyr.
Jeg tog lidt billeder, som jeg vil dele med jer.

Æslernes have, et stykke jord som først er blevet have her i foråret.

Flot bed med paletblad. I baggrunden Ritas minigrise
(Der var 3 små, hvor var de søde)

Inde fra haven

Lidt af det hvide bed

Også det hvide bed

Her er det lilla farver, det drejer sig om.

Jeg siger tusind tak til Rita for et rigtig dejligt besøg og glæder mig allerede til at besøge hende igen :-)
Rita har en hjemmeside, hvor man kan finde åbningstider m.m, hvis man skulle få lyst til et besøg, noget jeg klart vil anbefale. Søg på Blomstertøsens Have.

Til sidst vil jeg lige vise lidt blomster fra min egen have.


En blå staudeklematis, som jeg har haft i mange år. Blomsten er egentlig sød,
men planten er blevet alt for stor, den trænger hårdt til at blive delt.

Klematis, der vokser i et Tibetansk Kirsebærtræ. Det er lidt mærkeligt, at blomsten er hvid. Om foråret, hvor den har sin hovedblomstring, er den blå. Jeg skal have den flyttet, det er ikke så smart, at have en klematis i et træ, man har for stammens skyld :-)

Hvid klematis, jeg fik hos Staudefeen sidste efterår.


8 kommentarer:

  1. Dejligt med en haveudflugt. Og særligt da til Ritas have, som jeg jo også har haft fornøjelsen af et par gange.

    SvarSlet
  2. Det ser hyggeligt ud hos Blomstertøsen, den have må jeg huske til næste sommers havebesøg.

    SvarSlet
  3. Hej Lene. Det var en spændende have, du har besøgt, men din have er nu også spændende. Jeg kan godt lide dine klematisser, de er både sjove og smukke.

    SvarSlet
  4. Hej Lene.Skøn have du har besøgt.......elsker at besøge dejlige haver......man bliver så dejligt inspireret.Har lige mødt 10 bloggere i Lyngby i går formiddags.God aften Jette

    SvarSlet
  5. Dejligt gensyn med Ritas have.

    SvarSlet
  6. dejlig have både din og hendes :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  7. Hvor sjovt at se billeder fra sin egen have taget af andre. Tak for besøget til jer alle tre.. Håber jo at få Niels lokket med til det nordjyske til næste år for at se din have.
    Hilsen Rita

    SvarSlet