I dag har jeg været på havetur med et par haveveninder.
Vi startede med at køre til Skanderborg, hvor Sanne holdt haveophørs udsalg.
Der var mange gode ting, at finde og bilen var da også næsten fuld, da vi kørte derfra.
Efter Skanderborg kørte vi til Djursland, hvor Kjeld Slot havde Havefestival.
Det var en rigtig dejlig have, hvor man kunne få en masse inspiration med hjem.
Ud over en dejlig rundtur i haven, var der også masser af boder med alle mulige slags planter og bøger.
Hvis bilen ikke var fuld i forvejen, så blev den det nu :-)
Jeg tog nogle billeder og håber ikke Kjeld Slot har noget imod, at jeg viser dem.
Her er det bronze fennikel sammen med hjortetrøst. Flot kombination
Et kig ned til bænken
Denne var jeg så heldig, at man kunne købe i en af boderne
(Jeg kan ikke huske navnet lige nu)
Flotte valmuer
Det med ellipserne er virkelig gennemført
Flot ser det ud.
Turen i dag var en fin afslutning på en dejlig weekend, der startede med plantemarked i Aalborg lørdag og sluttede med, at Javsen havde maden klar da jeg kom hjem her til aften, Grillstegt krondyr med grillstegte kartofler og salat. Vi spiste i drivhuset og nød et glas rødvin til. :-)
Kære Lene,
SvarSletJa man kan nok se, at Kjeld har tænkt over tingene i sin have. Det er ikke bare for sjov - men når resultatet er så bragende flot, kan man kun tage hatten af. Dejligt at I havde en god dag. Hvad købte I? Også skønt at blive forkælet på hjemmefronten :-)
Kh Mathias
Det lyder som en fin tur - dejligt at Javsen havde lavet mad, da du kom hjem :)
SvarSletDet var da en rigtig haveweekend du har holdt dig og sikke en afslutning.Her har vi plantet krukker til og ellers nydt regnen, 22 mm i aftes og i dag, det er dejligt,nu kan vi klare os et stykke tid.Godnat fra Ulla Milbak.
SvarSletElipsehaverne er helt klart på listen over haver, jeg gerne ville se.
SvarSletEkko :D
SletHjerteligst
Hej Lene.
SvarSletSikke travlt du har haft det.
Jeg besøgte Kjeld Slot sidste år og blev også meget imponeret over haven. Var på arbejde denne weekend. Ellers havde jeg slæbt min mand med derned. Han var ikke med sidste år. Næste weekend skal vi ned at se Claus Dalbys have. Det glæder vi os til.
Lotte
Jeg må også vente lidt endnu med at se denne have, men det skal nok komme. Dejligt at få et par indtryk deroppefra og det lyder til i har haft en dejlig weekend. :)
SvarSletHej Lene.
SvarSletJa, det er flot hos Kjeld Slot. Tim Skovrup, Helle/Blomsterhatten og jeg havde også planlagt, at vi skulle derop, men så fik jeg en flyer i hånden, da vi var til plantemarked og blogtræf i Geografisk have i Kolding. Det var en reklame for en Havedag på Karensminde i Grindsted. Der var 40 stande på plantemarkedet og foredrag med Birgitte Husted Bendtsen om Storkenæb og Jørn Dannersboe holdt foredrag om skov- og surbundsbedet. Jeg valgte ikke at sige noget til de to andre, for nu havde vi jo en aftale, og det var også rigtig godt hos Kjeld Slot sidste år. Men jeg fortalte det til Jacob, og da han var med på havetur, (hvilket ellers er ret usædvanligt), sladrede han til Helle, som straks tjekkede på sin I pad hvad det var for noget. Hun blev så begejstret, at hun syntes jeg skulle prøve at ringe og spørge hvad Tim ville sige til, hvis vi ændrede planer. Den var han med på, så vi kørte til Grindsted istedet og der havde vi også en fantastisk dag.
Men Kjeld Slots have er fantastisk, og han er meget gæstfri, også selvom der er mange mennesker. Så jeg tager helt sikkert derop en anden god gang.
Venlig hilsen Malene