søndag den 1. august 2021

2021 uge 30. En lang pause.

 Næsten 3 måneder, så lang en pause har jeg vist ikke haft før :-) tiden er bare fløjet af sted og jeg er bare ikke kommet til at lave blogindlæg. Men nu skal det være :-)

Det er nu ikke fordi, der ikke er sket noget i haven. Ikke store nye projekter, men en masse oprydning, lugning og plantning. Maj var temmelig våd her hos os, vi fik ca 130 mm, men til gengæld fik vi kun 20 i juni og juli var tør ind til den sidste uge. Det havde nu været bedre, hvis det havde været lidt mere fordelt. 

Vi plejer ikke at have åben have før sidst i juli og i august, men i år havde vi sagt ja til et selskab den 17. juli, så der var ekstra travlt op til det. Nu er der lidt mere ro på og tid til at få ordnet lidt ekstra inden vi skal have åben have, første gang den 15. august og så igen den første weekend i september.

Jeg har nu også været lidt på farten og set lidt haver. Jeg er bare så elendig til, at huske, at tage billeder.

I juni var jeg til generalforsamling i Nordisk Hostaselskab, det var hos Hanjas på Langeland, det var en rigtig god dag, hvor der selvfølgelig kom lidt nye Hosta med hjem. Senere i juni var jeg på tur med Rita, vi besøgte Hostasamlerens Have og Bruuns Have, et par rigtig dejlige haver med masser af inspiration. Her i juli har jeg besøgt Mallehaven, en rigtig dejlig have tæt på Ranum og sidst i juli tog vi på en lille ferie. Målet var Ebeltoft og der sneg sig også et par havebesøg ind på turen. Vi besøgt Lisbeth og Bent i En byhave i Ebeltoft, noget jeg havde ønsket mig længe og det var bestemt ikke en skuffelse. Ud over den besøgte vi også en dejlig have i Mørke og en rigtig staudenørd tæt på Randers.

Billederne er fra i dag, jeg var ude mellem bygerne for at tage dem. Jeg har prøvet at lave en lille rundtur i Den gamle Have og i Skovhaven.


Indgangen til Den gamle Have, syd om huset

Stien over til Den japanske Have set fra terrassen 

Stien mellem Det hvide og det røde bed.

Enden af Det hvide Bed og indgangen til Den japanske Have

Nye "damer" i haven

Kig hen over Det lyserøde Bed til den store klematis.

Hjortetrøst og Hortensia

Kig nederst i haven langs stien med Hjortetrøst

Kig fra Den gamle Have ind til Skovhaven

Kant med Hosta på begge sider af stien

Abetæet og masser af Kulsukker

Kig hen over buske til Gunneraen i Sumbedet.

Flere Hosta

Der er mange Hosta i Skovhaven



En lille udvidelse af Skovhaven for at få grusstien til at ende ordentlig.

Dagliljer i Det gule Bed.

God uge