fredag den 7. oktober 2022

Oktober 2022. Efterår.

 En dag som i dag mærker man virkelig, at der er blevet efterår. Der har småregnet og blæsten har taget godt fat. Vi mærker virkelig, at vi bor mod vest, men heldigvis har vi en hel del læ i haven.

Jeg er blevet helt færdig med, at sortere alle de planter, der skal plantes i haven. Der er rigtig mange Hosta og også andre stauder. Vi skal bruge en hel del Hosta ved den nye sti / pergola som Javsen er godt i gang med og der er også en del huller i flere bede så vi skal nok få brugt dem alle.

Den nye sti/ pergola er jo egentlig ikke ny, men den bliver lavet en del om. Da vi fik gravet jordvarme ind var vi nødt til, at tage fliser op langs huset. Det var det eneste, der skulle fjernes så vi slap billigt. Michael, som gravede for os, er rigtig dygtig og I kan se på billederne, hvor lidt plads han havde til, at grave, der blev kun fjernet nogle få Hosta, både Buksbom og Rododendron fik lov til at bliver.

I næste uge starter Javsen med at klippe pyntegrønt, det betyder, at han gerne vil være helt færdig med sti projektet og vi håber også på at få plantet i hvert fald en hel del så vi ved hvad weekenden skal gå med.

Først lidt billeder taget sidst i september, jeg har ikke fået taget billeder i dag, men der er sket en masse på de 2 uger, man kan især se efteråret på alle vore Hosta.







Billeder fra sti projektet.

Stien er jævnet og klar til sand og fliser.

De sidste fliser lægges på plads

For at komme rundt om huset slår fliserne et knæk.

Stolper sættes op til pergola



Den første overlæggere er på plads

Thor er altid, hvor Javsen er :-)

Pergolaen er færdig og vi har lagt trædesten ud, i dag er de blevet gravet lidt ned, så skal der stenmel på og plantes Hosta langs kanten. 

Jeg prøver, at komme en tur til havet de fleste dage, i dag var der lidt bølger på.

God weekend.


7 kommentarer:

  1. Flot sti-projekt! Jeg skal love for I har nok at se til, men det virker jo meget veltilrettelagt det hele. Pergolaen er rigtig fin og giver et godt perspektiv. Med Hosta forneden skal det nok blive en hyggelig sti der kan supplere alle de andre I allerede har. Også dejlige billeder fra septemberhaven! Ja, det går pludselig hurtigt med Hostaerne...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  2. Du satte billede af pergolaen på fb. Bent så det og beundrede det meget, det er så flot. Hils Jawsen.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. Fint projekt med sti og pergola. Sikke dygtig I er for det ser meget flot ud. Det er en rigtig god ide med hosta forneden. Men vi kan også se fra de andre billeder fra haven, at I kan bare det med stier og hosta! Så smuk!

    SvarSlet
  4. Jeg glæder mig til at se billeder af den nye sti til næste år, når det hele er faldet på plads. Hosta er i grunden ikke en af mine yndlingsplanter, men du er virkelig god til at udnytte dem, så de kommer til deres ret.

    SvarSlet
  5. Hej Lene!
    Det ser riktigt fint ut med alla gröna växter. Pergolan och stigen ser riktigt bra ut. Så bra att ha en man som är duktig på att bygga.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
  6. Flotte hosta,, jeg er lidt misundelig. De fleste af mine hosta er reddet op i potter i år. De lidt mere "fine" ihvertfald. Når sneglene gnasker de nye skud lige så hurtigt som de kommer, er der ikke kraft at vokse. Og jeg har alle sneglefælder oppe fra tidlig forår, og de bliver fyldte. Men bæsterne kommer jo ind fra markerne..
    Spændende med den nye pergola.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  7. Jeg beundrer hostaerne på dine billeder. De giver haven et meget frodigt udtryk. Det bliver også fint med store hostablade omkring pergolastolperne.
    Som tiden dog flyver, jeg forstår slet ikke, at der allerede skal klippes pyntegrønt.

    Hilsen Elna

    SvarSlet