lørdag den 18. januar 2014

Vinter eller ej


Jeg havde ellers regnet med, at skulle lave et indlæg i sidste weekend. Billederne var taget, men så løb tiden fra mig. Pyt med det tænkte jeg, jeg har fået en ipad og den har jeg med på højskole. Men tror I jeg kunne finde ud af at flytte rundt på billederne? Så det måtte vente, til jeg igen kom hjem.
Så dette indlæg er faktisk fra sidste weekend.
Vi havde besluttet os for at nu måtte tiden være inde til, at få vinterdækket roserne.
Først gik jeg en lille rundtur for at se, hvordan det hele så ud. Der sker meget når man er hjemmefra hele ugen.
Det viste sig, at der faktisk var lidt forår i haven.


Her er det blomster i troldnødden.

Kejserbusken har også blomster

I drivhuset er der store knopper i kamelierne

Vi har før brugt omsat hestegødning til at vinterdække roserne med, men i år valgte vi, af tidsnød, at bruge gran.
Rosenhækken er dækket

Også kasserne fik lidt gran

Til sidst vil jeg lige vise et par billeder fra vores køkkenhave.

Sådan ser persillen ud når der har været dådyr på besøg
De kan bedst lide bladene

Gulerødder og rødbeder hiver de op og gnaver lidt i, det er vist ikke deres livret.

Lørdag gik vi en dejlig tur ved havet. Hjerteforeningen har været med til at lave en afmærket rute på ca. 5 km, hvor man noget af tiden går oppe på klitten og noget af tiden går under den. En lidt hård tur, men med den mest fantastiske udsigt.

Et kig ned over Svinkløv Badehotel.
Her er udsigten ned over stedet, hvor hotellet fra serien Badehotellet ligger.
I virkeligheden ligger der et sommerhus.

Inden weekenden var ovre så haven sådan ud.

Og så lige en tilføjelse fra denne weekend uden billeder. I dag er der meget mere sne, jeg håber godt nok at det falder lidt til ro, inden jeg skal afsted på højskolen igen mandag morgen.

onsdag den 1. januar 2014

Et år er gået.

Den 25. december sidste år lavede jeg mit første indlæg på bloggen. 
I årets løb er det blevet til 76 indlæg og det synes jeg faktisk er helt fint :-)
Men den betydning, som bloggen har haft for mig, havde jeg slet ikke forstillet mig. Jeg havde ikke forstillet mig, at den kunne føre til, at jeg skulle møde så mange spændende mennesker med samme interesse for have som mig selv både her på bloggen, men også  i virkeligheden, rundt om i landet til havebesøg og havemarkeder.

Her er lidt billeder fra året der gik.

Første hele år med drivhus.

Første, men ikke sidste år med georginer i flod.

Nogle af de mange havebesøg ( i tilfældig rækkefølge)


Blomstertøsens have (Rita) i Bording

Solbakkehaven (Birte og Hans Jørgen) nær Thisted.

Tante Grøns have ( Jytte og John ) Mors.

Susans have i Viborg.



David Austins Planteskole i England

Høneballehaven ( Listbet) på Samsø

Elipsehaverne (Kjeld Slot) på Djursland.

Høneballehaven i maj 

Nu venter et nyt haveår lige om hjørnet og jeg kan næsten ikke vente. Jeg glæder mig til at lave nogle af alle de planer jeg har med haven, men ikke mindst glæder jeg mig til at besøge  haver og markeder  og møde alle jer dejlige havemennesker både her på bloggen og i virkeligheden.
Det første der skal ske her i det nye år er, at jeg tager på højskole. Jeg starter søndag d. 5. januar på Familiehøjskolen Skærgården, hvor jeg håber på at få inspiration til at tabe mig. Jeg skal være der i 7 uger, så jeg er hjemme igen når foråret kommer:-)

Sidst men ikke mindst blev det, det første år som bedstemor :-)

Med et dejligt billede af Cassius vil jeg ønske alle som læser med her:

Et rigtigt godt nytår.