mandag den 3. august 2020

2020 uge 31. En travl uge.

Uge 31 blev en travl, men rigtig dejlig uge.
Mandag havde den lokale havekreds inviteret til åben have her hos os. Vejrudsigten lovede regn, men vi var så heldige, at der først kom lidt dråber omkring klokken 22. Der var ca 40 som havde lyst til at se vores have og det lød til, at de var tilfredse med det de så :-)
Desværre er jeg slem til at glemme at tage billeder, så ingen billeder fra mandag aften.
Tirsdag kom yngste søn og hans familie på besøg. Han havde bestilt en ny computer til mig og skulle lige hjælpe mig igang med den.
Onsdag, torsdag og fredag tog vi på tur sydpå.
Jeg har ikke besøgt Ribe før, så det var målet og så skulle vi selvfølgelig besøge nogle haver undervejs. Vi havde fundet en B and B tæt på Ribe, et rigtigt dejligt sted med et dejligt værelse, godt badeværelse, fin morgenmad og fred og ro. I Ribe var vi med på en guidet tur rundt, en rigtig god oplevelse. Vi besøgte også Mandø med traktorbussen og var på Vadehavscentret.
Vi besøgte 4 dejlige haver på turen. Først var vi hos Helle Blomsterhatten i Sjølund. Helle har en rigtig dejlig have med masser af roser. Derefter kørte vi til Vamdrup, hvor vi besøgte Helga og Hans, som har Hostadanmark. Her er der, som navnet siger, masser af Hosta, men også mange andre spændende planter og så kan man købe Hosta :-)
På turen hjem besøgte vi Ernst og Birte Jensen. Ernst har skrevet bogen Mit liv med roser, som er en virkelig god bog, hvis man interesseret sig for roser. Vi skulle egentlig bare lige hente noget RootBooster, som Ernst forhandler, men vi var så heldige, at få en rundvisning i haven, hvor der selvfølgelig er mange roser.
Igen glemte jeg at tage billeder, så der er kun billeder fra den sidste have vi besøgte.
Den sidste have vi besøgte var hos Malene, som har bloggen Ladromantikkenblomstre. Den bruger hun ikke så meget mere, men hun er aktiv på Instagram under samme navn og så er hun sprunget ud som havearkitekt.
Jeg har længe ønsket, at se Malenes have og nu skulle det være. De har nemlig sat huset til salg, så lige pludselig er det jo for sent.
Billederne blev desværre ikke særligt gode, solen skinnede og min tekniske viden rækker (heller) ikke til, at tage billeder i solskin, men jeg håber I kan få en fornemmelse af en dejlig have. Haven er ikke ret stor, men den er delt op i mange rum og virker meget større end den er.









Vi var først hjemme til midnat fredag aften, godt trætte, men fyldt med gode oplevelser.
Lørdag gik jeg en lille tur rundt i haven herhjemme. Jeg skulle lige se, hvad der var sket og hvad der skal gøres inden vi igen åbner haven på søndag.

Liljerne bliver bare ved.

Dagliljerne er godt igang. Desværre er en del af dem fulde af dårlige knopper på grund af galmider, som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved.




Georginerne er ikke så langt fremme og de er ikke så høje som de plejer, men der ser ud til at være masser af knopper.





Hortensia Pinky Winky

Russisk Kulsukker. Symphytum x uplandicum Axminster Gold

Lidt fra Skovhaven.

Broget Japansk Mynte, der er kommet i klemme ved en Hosta, den skal vist flyttes.

Astilber.

American Pilar er lidt sent ved den i år, den blev klippet ned i foråret.

Daucus carota Dara. Vild gulerod med lyserøde blomster.

Den gamle blå Hortensia

Hjertespand.

Fasanbusk


Lidt pynt til haven.

Glas fra Kunstnerhaven i Aalborg.

Keramik fra Birte Brovst lysstøberi.

Også fra Kunstnerhaven

Tirsdag havde vi besøg af en helt speciel havegæst, vores yngste barnebarn.


God uge.

14 kommentarer:

  1. Du har i hvert fald meget at vise, så selvfølgelig var folk tilfredse. Det har været en oplevelsesrig uge, hvor I har set lidt af hvert.
    Billederne fra Malenes have er også fine, jeg har selv været der, det er også en spændende have. Dejligt at gå rundt med sit barnebarn i haven.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt når folk giver udtryk for, at de kan lide det de ser :-)
      Ja vi havde en travl, men dejlig uge, denne er lidt mere rolig :-)
      Malenes have er så fin og fuld af gode ideer.
      Det er ikke så tit jeg viser billeder med børnebørnene, men denne gang var det vores svigerdatter, som selv tog billederne og sagde, at jeg gerne måtte bruge dem

      Slet
  2. Du har godt nok haft travlt med lutter gode oplevelser.
    Jeg er helt sikker på, at jeres havebesøgende også fik en masse gode oplevelser i jeres have.
    På billedet fra skovhaven er der tre grønne bladplanter. Hvad hedder den i midten? Den har næsten stribede blade i lyset.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. En rigtig god uge.
      Planten er som jeg har skrevet til dig en Pilea.

      Slet
  3. Hej Lene

    Alletiders med så positiv respons - have præsenterer sig nu også flot!
    Galmiderne har jeg erfaret er hårdt arbejde - når du ser en af de misdannede buttede knopper, så skal den af og destrueres. Og naboen skal gøre det samme....

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-)
      Ja jeg må prøve på den hårde måde, med nogle synes jeg det er svært at se om de er skadet. Heldigvis har vi langt til naboer :-)

      Slet
  4. Hej Lene!
    Låter som en trevlig tur, med fina upplevelser. Din egen trädgård ser klar ut, för att ta emot besök. Fasanbusk tror jag inte sett förut, mycket vacker. Den lille mannen var nog ett kärt besök.
    Ha det fint /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. En rigtig dejlig tur.
      Fasanbusken er en dejlig busk, den kan fryse lidt tilbage, men så klipper vi bare det visne af. Den sår sig selv og jeg har også prøvet at så den, det fungerer fint.
      Det er så skønt, at have besøg af børnebørnene, denne weekend kommer de to store :-)

      Slet
  5. Ja, det har da vist været en travl uge, men sikke mange dejlige oplevelser! Dejligt, at jeres åben have med haveforeningen gik godt, det lyder da til et pænt fremmøde. Den russiske kulsukker har jeg også anskaffet mig - den er simpelthen så fin i bedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. En rigtig god uge og bestemt et pænt fremmøde.
      Den russiske kulsukker er så fin, desværre ikke så let at få fat på.

      Slet
  6. Det er sikkert altid med kriller i maven når man inviterer havefolk indenfor - men I har så meget fint at beundre.
    Skønt med besøg ude i andres haver også, jeg har selv besøgt Ernst Jensens rosenhave for nogle år siden og også Marlenes, de er begge to perler.
    Synd at Marlene ikke blogger mere.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vil jo gerne at haven tager sig så godt ud som muligt nå vl åbner den for gæster 😊
      Det var nogle dejlige haver vi besøgte og rigtig gæstfrie ejere. Ja der er desværre flere , som ikke blogger mere, snakkede lige med Vivi om, at det er så hyggeligt med bloggere og også blogtræf 😊

      Slet
  7. Man bliver helt forpustet af at læse om sådan en uge, men selv hjemvendt fra bilferie i det jyske ved jeg at ferietiden er meget travl. Man har brug for at lande igen i ens egen have i ro og fred.
    Og du har jo meget skønt at vende hjem til!
    40 besøgende på én gang må være ret overvældende...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ferie kan være lidt fortravlet, men heldigvis var der også tid til ren afslapning og når man laver noget man kan lide er det jo heller ikke så ringe.
      Når der er mange havegæster, når man ikke rigtig at snakke med dem alle og for os er det noget af det sjove ved at vise have frem. Søndag havde vi åben have igen og der kom ca 30 fordelt over hele dagen, det var lige tilpas til at vi kunne få snakket lidt med alle.

      Slet