Første blogindlæg i 2018.
Nu har jeg haft min blog i 5 år og hvor er jeg glad for alt det bloggeriet har givet mig. For det første er det dejligt, at kunne gå tilbage og kigge i gamle indlæg og se hvordan tingene var og hvornår vi har lavet forskellige tiltag i haven, men som jeg har sagt og skrevet før, er det bedste nu den verden af søde havefolk jeg har mødt både her på bloggen og i det virkelige liv i forskellig haverelaterede situationer.
Det sidste er jeg sikker på vil fortsætte her i 2018, der er allerede flere bloggere, der har meldt ud, at de holder blogtræf og der bliver jo sikkert også træf for bloggere og andre havenørder på alle de dejlige markeder, der er rundt i landet.
Det med, at kunne gå tilbage i bloggen skulle faktisk gerne blive endnu bedre i år.
Mit "nytårsfortsæt" er at lave mindst et indlæg om ugen, så jeg kan følge haven tæt i løbet af året. Jeg håber virkelig det lykkes for mig, nu er jeg i hvert fald startet :-)
Jeg har ferie de 2 første uger af januar og meningen er at de 2 uger skal bruges på rengøring, ikke i haven, men indenfor. Det er bestemt ikke noget jeg er glad for, men det er dejligt når det er overstået og så giver det masser af tid til haven bag efter :-)
Jeg har dog bestemt, at weekenderne skal bruges i haven, hvis det er muligt.
I dag har vi været ude og vinterdække. Måske lidt senere end vi plejer, men her mod nord har vi næsten ikke haft frost så det har ikke været nødvendigt før.
Første billede er nu fra drivhuset, hvor vinen er blevet beskåret.
Gunneraen har fået et lag halm og plastik, så nu kan den hygge sig indtil foråret.
Vi bruger gran til at vinterdække.
I dag har mine kasser med overskudsplanter, den Californiske valmue, mine Fuchsiar og en lidt sart Inkalilje fået et lag gran om fødderne.
Roserne får et lag omsat hestegødning, men det bliver først i morgen.
De eneste roser, der får gran omkring er Maigold, den er slem til at frostspænge nederst i stammen og det hjælper lidt med grannet.
Selvom det var vinterdækning vi har gang i, er der nu tegn på forår rundt omkring :-)
Kirsebærkornel med store knopper.
Vinter Adonis titter frem
Rød Troldnød.
Masser af knopper, de plejer, at springe ud sidst i januar.
Stjerne Magnolie
Fuld af knopper, det bliver så godt.
Under roserne i gårdspladsen titter Krokus frem.
Nu vil jeg slutte for i dag. Jeg skal se håndbold :-)
God uge til jer alle.
Flot nytårsforsæt. Glæder mig til at følge haven. Smart ide med rionet til vinen.
SvarSletGod kamp.
Kampen gik ikke så godt, håber det går bedre med planerne😀
SletDet er rigtig godt med vinen på rionet, druerne hænger ned, lige til at plukke.
Hej Lene
SvarSletJa det var da noget af et nytårforsæt, god idé hvis du kan holde det, ellers kan to om måneden nok også gøre det, det er stadig en forbedring :)
Mon ikke vi ses et par gange hist og her i 2018, du ved, at du og Rita er velkomne her, hvis I får lyst til en tur, og kan du lokke andre med, er det selvfølgelig i orden.
Godt med lidt forårstegn, jeg har ikke vinterdækket noget, vi har jo heller ikke haft noget vinter endnu.
Hilsen Lisbeth
Jeg håber virkelig at det går som planlagt. Hele 17, har jeg faktisk udgivet mindst 2 om måneden 😀
SletJeg har snakket med Rita om det og måske lykkes det i år 😀
Vi har jo heller ikke haft meget vinter, men nu loves der lidt frost de næste dage, men lad os se hvordan det går 😉
Hej så fik jeg læst lidt på de forskellige blogs og må sige der er gang i planer rundt om også på din blog. Jeg er benovet over dit magnolia,s træ knopper ser lovende ud.
SvarSletHilsen Grethe
Med en stor have, er der mange planer.
SletStjernemagnolien kan man næsten altid regne med, men jeg tror godt nok, der er ekstra mange knopper i år.
Hej Lene
SvarSletGodt Nytår :o)
Imponerende nytårs forsæt du har :o) jeg vil glæde mig til at høre meget mere fra din have og man må da sige du allerede kan fremvise nogle dejlige billeder.
Masser af havehilsner fra Linda
Du skal være så velkommen til at læse med, håber mit fortsæt holder 😉. Der begynder langsomt at ske lidt og nu varer det ikke længe inden alle forårsløgene går i gang.
Sletmojn Lene
SvarSletGodt nytår :)
blogverden er bare superskønt :) :) - jeg er også utrolig glad for alle havevenner som jeg har fået her igennem bloggen :) - og jeg regner også med at dukke op til diverse blogtræf her i løbet af året...
Det er dejligt at mødes med andre, der har samme interesse, vi ses 😀
SletJa, blogverdenen er et herligt sted. Godt nok har jeg endnu ikke mød så mange havebloggere, men for hvert år der går, lærer jeg nye at kende, så det er fint :)
SvarSletDu må af sted til nogle blogtræf, det er bare så hyggeligt 😀
SletGodt nytår Lene, skønt nytårsfortsæt. Ja det er så dejligt at kunne kigge tilbage i blogindlæggene, de er gode til at understøtte hukommelsen :-) Glæder mig til at følge med i dit haveliv.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Vi bruger det allerede en del og regner med at det bliver endnu mere, hvis jeg kan holde mit fortsæt.
SletGodt nytår - det er skønt med sådan et nyt haveår forude - vi ses måske.
SvarSletGodt forsæt - jeg vil ikke love noget som helst med indlæg her i vintermånederne, da jeg kun blogger om aktuelle ting, så jeg dyrker lidt vinterhi indimellem.
Ja, jeg glæder mig meget til, at komme rigtigt igang. 😀 Vi ses sikkert, er der ikke noget med et blogtræf hos jer ?
SletHej Lene!
SvarSletDer er da gang i væksterne i haven.Dejligt med ferie og godt at have planer!Det med rengøring er heller ikke min yndlingsbeskæftigelse.Men det kan selvfølgelig give frihed til havearbejde senere,at gøre det nu!
God arbejdslyst!
Tak skal du have, ja det er bare med at få det overstået, så der er tid til noget andet 😀
Slet