Så er det tid at vise de sidste af mine georginer, de lilla.
Selvom det er de gule jeg har flest af, er det nok de lilla jeg holder mest af. De gule/orange er dejlig prangende og kan ses på lang afstand, hvilket er dejligt her ude på landet, men de lilla har et stille og roligt udtryk, som passer mig rigtig godt.
Den 1. i 1. række er en lille georgine jeg har haft i en krukke. Den hedder Dark Angel "Brave heart" og den er helt enkelt med rødt løv.
Nummer 2 i 1. række er en lilla pompon, den er meget lille i blomsten. Den hedder Oreti duk.
Nummer 3 er en kaktus, med en stor blomst, planten er ca. 70 cm høj.
Nummer 4 er en balle, den er meget rund, hvilket man ikke ser så godt på billedet, den er også ca. 70 cm høj og blomsten er mellem.
Den sidste i 1.række er en dejlig stor plante, der holder sig selv oprejst, den har jeg fået af en haveveninde.
Den 1. i 2. række kalder jeg Jettes georgine, jeg har fået den af en haveveninde, hos mig har den ikke været særlig høj, ca, 50 cm, men den blev sat temmelig sent sidste år og den skulle blive noget højere.
Den 2. i 2 række er rigtig flot, den er meget lys, men med lidt hvidt, den er ca. 110 cm høj og blomsten er mellem
Den 3. i 2. række ligner den sidste i 1. række, bare ikke på billedet, det må være lyset.
Nummer 4 i 2. række er en stor georgine, ca 120 cm høj og den er god til at holde sig selv oppe.
Den sidste i 2. række er lille, men har en gul/rød midte, den er ikke så høj, ca 60/70 cm og blomsten er mellem.
Så har jeg vist de georginer jeg har billeder af. Jeg har nogle stykker som jeg ikke fik taget billeder af i sommers, enten fordi de ikke blomstrede eller fordi jeg først købte dem så sent at der ikke var blomst længere.
Det varer ikke så længe inden jeg utålmodig begynder at vente ved telefonen. Det jeg venter på er et opkald fra Milbaks i Jerslev. Jeg har nemlig en del nye på bestilling deroppe og det er altid spændende at se, hvilke der bliver til mig. Når jeg kommer derop, kunne der også nemt være et par stykker, eller tre jeg ikke lige havde tænkt på i sommers:-)
Det bliver også spændende, at komme i kartoffelkælderen for at se, hvilke der har overlevet af alle mine egne. Jeg ved godt at man egentlig skulle tjekke knoldene i løbet af vinteren, men det er lidt besværligt, så det bliver aldrig rigtig til noget. Det plejer nu også at gå ok. lige med udtagelse af for 3 år siden, hvor alle var gået til, men det var nu ikke opbevaringen, der var noget galt med, men behandlingen af knoldene inden de kom i kælderen, de var ikke tørre nok, da de kom derned, men så lærte jeg det, på den hårde måde:-(
Så nu venter jeg bare på forår, det ser nu ud til at det varer nogen tid, når man ser ud af vinduet på sneen.
De er skønne, jeg er også mere til de lilla end de gul orange. Jeg har netop tjekket mine, endnu ser de godt ud, jeg plejer ikke at have held med dem, men måske lykkes det i år. Heldigvis plejer jeg ikke at have så mange, for du har jo rigtig mange, så det er ærgerligt, når de ikke overlever vinteren.
SvarSletHilsen
Lisbeth
Ja det var rigtig træls, da det skete og først havde jeg slet ikke lyst til at prøve igen, men da jeg fandt en forklaring på hvad der gik galt, fik jeg mod på det igen, så nu håber jeg det også går godt i år.
SletDe er vel nok yndige.
SvarSletHjerteligst
Ja jeg er også glad for dem
SletHej Lene!
SvarSletSmukke georginer du præsenterer idag.Du har mange flotte,som jeg håber at kunne se i virkeligheden.Bruger du stativer eller anden støtte til de høje planter? Vi er meget plaget af snegle her,såvel dræbersneglen som dem med hus.De elsker bl.a. georginerne.Plages du også af dem?
Hilsen
Lise
Du er meget velkommen til at komme og kigge.
SletVi sætter bambus pinde rundt om planterne med snor og enkelt binder vi op med en maxtang med grøn tape.
Jo vi har også vores del af dræbersneglene. De sidste år har jeg startet georginerne op i potter, det virker til at når de når en vis størrelse kan sneglene godt spise lidt af planterne, men de kan ikke holde dem nede, desuden er jeg flittig med feramol.
Jeg er også mere begejstret for de lilla georginer end de gule, og dem, du her viser billeder af, er vel nok smukke. Selv har jeg ingen, for jeg orker ikke at grave knolde op hver vinter. Håber, at dine knolde klarer sig.
SvarSletJeg synes nu ikke det er så stort et arbejde og så har georginer den fordel, at der ikke kan gro ukrudt under dem, så den tid jeg skulle bruge på at luge, bruger jeg på at grave:-)
SletEllers kan man jo bare bruge dem som sommerblomster, købe nye hver år og lade dem være til vinteren, de koster faktisk mindre en de fleste sommerblomster
Godaften Lene.Ja! jeg er også mest til de lilla/rosa og hvide.Jeg er da også spændt på om mine knolde klarer vinteren.Men sidste år gik det ok. Rigtig god aften Jette(mit lille gods)
SvarSletJa det er altid spændende, når man skal til at finde dem frem om foråret, heldigvis er der kun en lille måned tilbage at vente.
Slet