onsdag den 23. marts 2022

Marts 2022. Blomster i haven lige nu

Tiden løber af sted. 

Jeg har været på kursus i 3 uger og fredag skete endelig det vi har ventet på i 2 år. Hele familien var samlet, alle børn, svigerbørn og børnebørn. Vi var på forlænget weekend i Rønbjerg Feriecenter og hold op, hvor var det skønt :-)

Jeg har slet ikke fået svaret på jeres kommentarer, det må jeg se om jeg ikke kan blive bedre til, for der er nu ikke noget som den kontakt man kan have og jeg synes selv, at det er dejligt når mine kommentarer bliver besvaret.

Vi har ikke fået lavet så meget i haven den sidste tid, men jeg håber at komme en del derud de næste par uger. Javsen har fået delt noget Feramol ud, de små snegle er allerede godt i gang og det er vigtigt, at få has på dem, mens de er små. En af de næste dage, skal han have givet gødning til vores Roser og så skal Påskeklokkerne have lidt kalk efter anbefaling af en på Facebook. Jeg har fået sået det sidste, jeg vil så denne gang og Tomaterne kom op efter få dage :-) 

Lidt billeder fra den sidste uge.

Gårdspladsbedet med Rhododendron 




Dorothealilje med gule prikker

Og med grønne

Lidt flere Påskeklokker








Færdig med at så.

Ny jernkrukke/vase til haven

Til sidst, den vilde hvide Anemone titter frem.




 

16 kommentarer:

  1. Du har jo haft nok at se til med kursus og dejligt møde med familien, så er der ikke tid til at svare på kommentarer. Det må have været dejligt for jer at samles alle sammen i familien. Så kan man leve på det et stykke tid.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der har været lidt gang i den, de sidste dage, men det har bare været så dejligt at vi endelig kunne samles alle sammen 😀

      Slet
  2. Dejligt at man nu kan samles med familien, hele familien på èn gang.
    Og nu kan du osse nyde foråret, og dine kommende frølinger. Jeg er osse igang i med frøsåningen. Men jeg sår i hold i en vinduskarm, der kan komme i drivhuset efterhånden som de spirer.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er skønt at det endelig kan lade sig gøre 😀
      De fleste af mine frøbakker står i stuen indtil de spirer, derefter sætter jeg dem køligt under lys. Jeg har også en del, der står i drivhuset fra start.

      Slet
  3. Jeg tænker at selvom haven er vigtig, så er den trods alt ikke vigtigere end familien, og det er dejligt du har nydt din tid sammen med de nærmeste. Vi når det vi når, og det nytter ikke af presse sig selv - mere end højst nødvendigt:)
    Tænk at du har anemoner på vej, så er det jo forår!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal altid være tid til familien, det er det vigtigste vi har.
      Der er først rigtig forår når de vilde Anemoner blomstrer:-).

      Slet
  4. Hej Lene!
    Det ser fint ut med alla vackra Helleborus och snöklockor. Skall se om jag kan få tag på snöklockor på trädgårdsmässan. De stannar inte kvar så länge i min trädgård. Helleborus har jag beställt från Danmark, är så förtjust i dem. Visst är det en härlig tid nu.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt med noget som blomstrer tidligt. Helleborus er så fine, desværre har Spiren, som har haft det største og flotteste udvalg her i Danmark, meldt ud, at det er sidste sæson. Hvor mon så vi skal finde dem ?

      Slet
  5. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at nå det hele, men det var da godt, at familiesammenkomsten blev til noget. Og så har du sørme også nået at så meget - godt gået.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så skønt, at vi endelig kunne samles alle sammen, det giver en masse skøn energi til at komme videre.

      Slet
  6. Hvor var det dejligt for jer, at hele familien endelig kunne samles. Jeg forstår, det har været en travl tid, når du også har været på kursus.
    Du har rigtig mange frøbakker, det er altid en glæde at følge de små frølinger. Hvor er det en spændende vase. Den har en meget smuk form.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at så og følge planterne, det er lidt hårdt når der er en masse, der skal prikles, men det hører jo med.
      Jeg er så glad for min krukke/vase, nu skal jeg lige have fundet det helt rigtige sted til den.

      Slet
  7. Jeg synes den perfekte have er den, hvor der altid er noget at lave, hvis du har lyst, men den kan sagtens passe sig selv i en tid, hvis du ikke har tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. En have bliver heldigvis aldrig færdig, der er altid noget at lave, det er jo sådan vi vil have det :-)

      Slet
  8. Det ser härligt ut :) Leucojum med de gula prickarna är en variant, v. carpathicum, av den vanliga snöklockan. Jag fick fel när jag först köpte och saknar den med gröna prickar.

    Härligt att ni kunde samlas hela familjen.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft Leucojum vernum i mange år, men fik for nogle år siden den med gule prikker. Jeg har et par gange uden held prøvet med Leucojum aestivum, som vi kalder Sommerhvidblomme, den er ikke så let, men jeg har prøvet igen i år.

      Slet