mandag den 17. april 2017

17. april 2017. En dejlig påskeferie.

Så er en dejlig lang påskeferie næsten slut. 
Ferien er brugt på masser af hygge med familien og ikke mindst masser af tid i haven.
Der er ordnet bede (der er nu stadig en del tilbage), vasket drivhus og klippet roser. Der blev også tid til besøg hos Rita Blomstertøsenshave og et arrangement i Rosenkredsen.

Tirsdag var jeg på besøg hos Rita fra Blomstertøsens Have, sammen med en af Ritas veninder. Vi havde aftalt at vi skulle køre en tur til Silkeborg, hvor vi besøgte Lau og Korsbakkens Planteskole.
Lau vil jeg sammenligne med Billigblomst i Aarhus, et sted med masser af billige blomster og krukker. Planteskolen er bestemt et besøg værd, stor og med et stort udvalg af planter. Efter Silkeborg kørte vi tilbage til Rita, hvor vi fik en rundvisning i haven og her er der også mange fristelser, så bilen var fuld på vejen hjem.

Lidt af udbyttet fra dagen.

Vi fik også gjort drivhuset rent. Det er et stort arbejde, men hold op hvor er det dejligt når det er overstået. Vi tør ikke sætte de frostfølsomme planter ud endnu, så de blev sat ind igen, men nu i selve drivhuset og ikke i bobledrivhuset, som vi har pillet ned for i år.

Skærmliljer m.m venter på lidt bedre vejr.


Vinen er godt igang.


Inkaliljerne blomstrer.


Også den lyserøde.

Lørdag var jeg i Hjørring til et arrangement i Rosenkredsen. Det var om beskæring. En rigtig god og lærerrig dag, selvom vejret bestemt ikke viste sig fra sin bedste side. Det regnede en hel del, men heldigvis var jeg forberedt både med regnslag og gummistøvler.
Inspireret af dette, fik vi mandag klippet alle vores roser. Jeg synes egentlig ikke vi har så mange, men da vi begyndte at tælle kom vi op på ca 100, så en del er der da :-)


Her er det Pauls Himalayan Musk, der er blevet klippet godt tilbage. Den er meget stor og når langt op over tagrenden og ind i maskinhuset.

Til sidst lidt blandede billeder fra haven sådan en kold 2. påskedag.

 Narcisser langs maskinhuset. Man ser tydeligt, at der har regnet en del de sidste par dage.

 En gammel dobbelt påskelilje, der også stod her da mine svigerforældre havde stedet.

Nu er kobjællerne rigtig kommet igang.




Pæonerne begynder også så småt.




 Et kig hen over et par af bedene i den gamle del af haven.

 Det lilla bed er virkelig lilla lige nu.

 Hvid løjtnantshjerte.

 Gunneraen strækker hals, den skal vist dækkes natten til onsdag, hvor de lover frost.

Med et billede af en næsten udsprunget Stjernemagnolie, vil jeg ønske en rigtig god uge.
Lørdag skal jeg til Plantemarked i Kiekeberg.


17 kommentarer:

  1. Hej Lene
    Du har rigtig været omkring, det ser ud til, du har haft nogle hyggelige påskedage trods kulden. Din gunnera ser ud som min, jeg kan se, at dine bede også er lidt tomme endnu, det går heldigvis over inden længe.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var virkelig en dejlig ferie. Vi har lagt en sæk over Gunneraen, de lover frost i nat. Man kan næsten se planterne gror for hver dag der går.

      Slet
  2. Dejligt med tur med godt selskab og plantekøb. Her er rengøring af drivhuset også vel overstået og vi er godt i gang med at få gjort klart til at græssåning på stykket ved den nye hæk. Det var en ordentlig omgang roser I har, det kan jeg ikke hamle op med. Jeg er holdt op med at tælle krukker :-) :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid dejligt at tilbringe tid sammen med nogle, der har samme interesser. Jeg havde egentlig heller ikke regnet med at der var så mange roser.

      Slet
  3. Hej Lene
    Sikke du har været igang her i påsken 😊
    Glæder mig til at min gunnera bliver så stor som din. Fik min sidste år, så den er ikke så stor. De er så flotte når de står og vifter med de store blade. Kan huske at vi børn legede under gunneraen hos mine bedsteforældre 😊
    Det er en dejlig tid vi går i møde 🌞
    Mvh. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Gunneraen vokser rimelig hurtig. Vores er temmelig gammel, men ikke så stor som den har været. Den blev ikke dækket ordentlig for nogle år siden og vat nær gået ud, men den er på vej tilbage.

      Slet
  4. Hej Lene.
    Du har også fået en masse ud af påskeferien, hyggeligt at møde dig hos Annette. Tror at vores gamle påskeliljer er ligesom dem Annette havde mange af. Vi ses. Hilsen Ulla.

    SvarSlet
  5. Hej Lene
    Det lyder til at have været en rigtig hyggetur i har været på. Det ser ud til at være geode sager du har fået med hjem.
    Jeg glæder mig også til jeg skal over til Rita :o)
    Det er altid en fornøjelse at besøge hendes have.
    Og ellers har du jo haft en aktiv påskeferie må man sige.
    Masser af hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Ritas have er virkelig et besøg værd og hun er også godt selskab. Og der er altid lige et par planter man ikke kan modstå.

      Slet
  6. Hej Lene. Sikke meget du har nået i påsken. Herligt at du blev så inspireret med rosenbeskæringen:) Det lilla bed er helt forrygende flot. Det lyder til at have været en god tur hos Rita. Det har jeg stadig til gode. Det ser godt ud i jeres drivhus, jeg håber ikke der bliver for hård frost.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt at komme igennem roserne, så vi kan komme videre med bedene. Du må med ned til Rita engang.

      Slet
  7. Det er kommet lengre i Danmark enn hos meg ser jeg. Naturlig nok :)
    Rosen 'Pauls Himalayan' har jeg vært på utkikk etter, men ikke sett den i salg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes nu også, at det ser ud til I er godt igang i Norge. Pauls Himalayan Musk kan du købe hos Rosenposten her i DK.

      Slet
  8. Det skal jeg sjekke. Mange takk Lene.

    SvarSlet
  9. Hejsan!

    Härliga bilder av en trädgård som kommit en bit längre än här i svenska Sörmland. Vi har haft så kallt så nu väntar vi på vårvärmen.

    Pulsatilla är en av vårens höjdpunkter hos mig.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
  10. Min hvide løjtnantshjerte overlevede desværre ikke vinteren (selvom den ellers ikke var særlig hård.) 4 år fik jeg glæde af den. Tror ikke jeg køber en ny, kan sagtens bruge pladsen til noget andet :)

    SvarSlet