onsdag den 17. april 2013

Kalmia

Jeg har egentlig aldrig før lagt mærke til Kalmia, men sidste år så jeg den i blomst hos en haveveninde.
Hvor var den flot, sådan en bestemte jeg mig for, at skulle have.
Da vi så, i forbindelse med at vi byggede drivhus, lavede et nyt surbundsbed i gårdspladsen var chancen der til at få den.
Det skulle vise sig, at det faktisk ikke er så let at finde en. På nettet kunne jeg se, at Kridtvejs Planter på Mors skulle have dem. Jeg ringede derop og ganske rigtig, ville de få nogle hjem her i foråret.
Idag skulle jeg til stormøde med Anders Bondo på Mors, så da var lejlighede der jo lige pludselig:-)
Det kunne selvfølgelig ikke betale sig at køre derhen kun for den, så der røg lige et par andre planter med i købet.



Dagens høste.




Her er den så, den er ikke så stor, men den kan blive op til 1 meter og er rød i knoppen, men mere lys i udspring.




Jeg kunne heller ikke stå for den her Rhododendron, med fine røde knopper.




Min søn og svigerdatter har kat og vil gerne have en Katteurt, så den købte jeg til dem.




Lisbet fra Høneballehaven har det med at friste, så jeg købte en engforglemmigej.



Den her kunne jeg heller ikke stå for, det er en lungeurt i en sart blå farve.


Selvom det var en alvorlig dag med møde om den fortvivlede situation vi lærere står i, blev den alligevel god og så sluttede den af med at alle lærere både de lockoutede og tjenestemændene mødtes og spiste pizza sammen, det var rigtig hyggeligt.

7 kommentarer:

  1. Hej Lene

    Kalmia er totalt undervurderet af hele den danskehavebranche.
    Her er et link til nogen fantastiske:

    http://www.kalmia.info/html/foto_galerie_-_photo_gallery-_die_neuen.html

    Hyg dig med det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan jeg forstå og der var heller ikke mange steder man kan få dem

      Slet
  2. Hej Lene
    Jeg tænkte nok, at Karsten ville kommentere her, han er vild med Kalmia :) jeg har en, men kunne godt tænke mig en mere, de er flotte i de rigtige farver.
    Lækkert med besøg hos Kridtvejplanter, der var jeg sidste sommer, desværre regnede det meget voldsomt, mens vi var der, så det blev en billig tur.
    Engforglemmigej breder sig rigtig meget, du kunne såmænd godt have fået af mig, når du kommer herover, men det har du ikke behov for nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kridtvejs planter er et fint sted og de har mange spændende ting.
      Jeg har forsøgt med de almindelige forglemmigej flere gange, men de bliver ikke rigtig til noget, sikkert fordi min jord er for tung. Du fortalte om engforglemmigejen for et stykke tid siden, så nu prøver jeg den.
      Jeg håber ikke jeg får behov for at få en af dig, men nu ved jeg jo hvor jeg kan henvende mig, hvis den ikke overlever:-)

      Slet
  3. Håber at I snart kommer i arbejde igen. Fin lungeurt, jeg har set flere eksemplarer i blogland på det seneste - og sådan en kunne jeg også tænke mig -

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes de var så sød. Jeg har både en tofarvet, en hvid og en lysrød, så nu prøver jeg også med den lyseblå.

      Slet
  4. Hej Lene.
    Fedt med en tur til Kridtvejs planter.
    Jeg kendte slet ikke Kalmia, og blev meget overrakset over hvad det er for en skønhed, da jeg fulgte det link Karsten har skrevet her over. Jeg har også googlet for at læse mere. Jeg tror helt sikkert jeg kan finde en god plads til en Kalmia her hos mig. Eng-for-glem-mig-ej kender jeg utroligt nok heller ikke! Jeg har altid troet, at det var almindelig forglem-mig-ej, folk har, når de har store tæpper i hele haven. Det bliver ikke til det helt vilde her hos mig. Måske det har været eng-forglem-mig-ej jeg har set hos andre istedet?!
    Herligt med små haletusser. Det bliver sjovt at følge med i på tæt hold:-)
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet