lørdag den 20. april 2013

Et hus til Gunner.

I mange år havde vi en stor gunnera, op til 3 meter høj var den hver år og den bredte sig og mange fik et stykke af den. Så et efterår for nogle år siden fik vi den ikke vinterdækket i tide og det så ud til at den var gået til. Men hen på sommeren var der pludselig et blad og så et til. Året efter var de så blevet lidt større og sidste år var der 2 pæne planter med flere blade hver.
Her i sidste uge fik vi så pakket Gunner, som vi kalder den, ud af sit vinterdække.
Med nu har de lovet frost til natten, så min mand har været ude for at lave et fint hus til den. Så nu kan den få lov til at stå og hygge sig i læ for frosten.


Huset er lavet af nogle buer og klar plast.

Ellers kan man nu godt mærke at det er blevet forår.
I løbet af de sidste par dage er vores vilde anemoner begyndt at komme frem og i dag lukkede de blomsterne op for første gang.
Vi har mange anemoner i marken, og for nogle år siden flyttede vi en del hjem. Her står de på en sydvendt skråning under nogle træer.

De er lige begyndt at åbne op.

Også i vores lille sø er der godt nok forår nu.
Der er en leben og vandet er helt uroligt, når alle tudser og frøer svømmer rundt mellem hinanden og en  gang imellem svømmer de ind i en fisk. Det ser sjovt ud, de bliver lige forskrækkede både fisken og frøen.
Jeg har opgivet at tælle hvor mange der er, men der er mange.
Frøerne er begyndt at lægge æg, jeg har ikke set tudseæg endnu.



Her er der en klat æg.

Her har jeg zoomet til ind.

13 kommentarer:

  1. Ha, ha, vi kaldte også vores plante for Gunnar.

    Det er så hyggeligt, når der kommer små haletudser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fint med et navn til planterne:-)
      Det plejer at være mange haletudeser, men desværre er der også vandkalve larver, og de elsker små haletudser. Med jeg har ikke set en vandkalv i år og sidste år var der heller ikke nogen så måske får de lov til at være i fred.

      Slet
  2. Min Gunnera har også fået sig et telt. Godt at din kom sig igen. Det ser dejligt ud med annemonerne.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. De passer så godt mellem træerne og de breder sig lige så stille år efter år.

      Slet
  3. Hvor spændende med liv i dammen. Jeg husker med glæde tilbage på min barndoms somre i momses sommerhus med vandhul i baghaven. Vi var dagligt på jagt efter frøer, æg og haletusser. God fornøjelse med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Vores barnebarn er for lille til at fange haletudser i år, men måske næste år.

      Slet
  4. Mine anemoner blomstrer knap nok endnu, men jeg har da set knopper. Det er godt, at I passer godt på Gunnar :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også kun de vilde, der blomstrer her, dem jeg har i haven er slet ikke fremme, men de står også i skygge det meste af dagen.
      Ja vi lærte jo af bitter erfaring, at det er nødvendigt at passe godt på ham.

      Slet
  5. Nu sover Gunner sikkert fint :D Om planerne imorgen ellers holder, så skal Manfred plantes ud ;) Her til aften fik han for en sikkerheds skyld "dyne" på i drivhuset...

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. fik du plantet Manfred ud, nu ser vejret da ud til at arte sig. Den frost de lovede lørdag nat gik heldigvis uden om os, men jeg kan forstå at der har været en del frost i midtjylland.

      Slet
    2. Vi lod Manfred blive i sin potte i drivhuset indtil igår. Og det var nok godt det samme, for vi fik et snert frost, så der var rim rundt omkring søndag morgen... Men SÅ kom han også ud - og poserer idag på min blog :D

      Hjerteligst

      Slet
  6. Godt I dækkede Gunner til, for vi har da haft frost i nat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde kun lige ned til fryse punktet, men der var rim i græsset, så det var fint at han blev dækket. Han vokser også hurtigere når han står i teltet, men vi skal huske at lufte ud om dagen.

      Slet