søndag den 21. oktober 2018

2018 uge 41 og 42. Efteråret kommer listende.

Så er en dejlig lang efterårsferie snart til ende. Jeg har virkelig nydt, at have ferie og bedst af alt, har jeg nået det jeg gerne ville.
Vi har haft besøg af børnebørn, jeg har haft besøg af nogle haveveninder, der er blevet gjort lidt hovedrengøring, vi har været i haven og Javsen er startet på at klippe pyntegrønt.
Noget af det jeg har lavet i haven, er at få sået stauder. Jeg såede en hel del stauder i foråret, men desværre var der meget af det, der slet ikke kom. De fleste sår stauder ude her i efteråret, så det har jeg bestemt mig for at prøve i år.

 Så er der sået, nu står de i Den Japanske Have med et net over, så fuglene ikke kan komme til at rode i dem.

 Jeg har også fået priklet den varigered Brunrod. Alle stiklinge har slået rod :-)

Inden Javsen gik i gang med at klippe fik vi lagt flis på stierne ved kasserne.

 Så er det bare, at gå i gang med trillebøren.

 Næsten færdig.

 Færdig :-)

Ud over flis og såning er jeg blevet færdig med at plante stauder i Den gamle Have og i dag har jeg sat de sidste ud i Parken. Dem regner jeg med, at få plantet i morgen, mandag er jo min fridag :-)
Jeg har da også nået et besøg hos Tina i Staudemarken. Jeg skulle bruge et par græsser og en Ligularie og så røg der lige et par Asters med også. Jeg overvejer faktisk om jeg er nødt til at køre derud en tur igen, der var et par andre Asters, som jeg vist har fortrudt, at jeg ikke fik med :-)

Til sidst nogle billeder fra de sidst to uger i haven. Selvom der nu er efterår er der godt nok meget, der stadig blomstrer i haverne rundt omkring
 Den Japanske løn er så flot om efteråret. Billedet er fra den 10. nu er bladene næsten væk.

 Geranium Sylvias Surprice.

 Staudesolsikke.

 Jeg viste også Oktober Marguriten sidst, men nu er den sprunget helt ud.

 Sargents Æble.

 De gule æbler er så fine.

 En rose, der virkelig har vist sig fra den gode side i år Mmm Alfred Carriere.

Fantastisk flot og sund rose.

På torsdag skal jeg til haveforedrag i Thisted, det glæder jeg mig til.
God uge.

18 kommentarer:

  1. Sådan...! Du har da virkelig fået noget ud af ferien.
    Egentlig ret logisk at så stauder udendørs om efteråret, for for de fleste er det vel deres cyklus. Spændende, hvordan de spirer 'i fangenskab' :-)
    God fri-mandag.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også godt tilfreds, nu håber jeg på ,at nå igennem bedene og få klippet lidt ned i løbet af november.

      Slet
  2. Herligt at du nåede det meste af det, du havde planlagt. Jeg kender godt det med at have fortrudt, man ikke købte noget mere, det gjorde jeg også i går :) men så er der mulighed for en tur en anden gang.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt med en god undskyldning for et besøg igen 😄

      Slet
  3. Hej Lene

    Det ser super ud - jeg sår også mere og mere om efteråret. Alt det der har godt af kulde især:)
    Madame Alfred har vist haft et godt år mange steder - hun blomstrer fortrinligt nu også her.

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har kun prøvet at så om efteråret en enkelt gang før, det gik ikke så godt, men det var vist et dårligt sted jeg havde sat bakkerne.
      Det har i det hele taget været et godt rosenår i år.

      Slet
  4. En dejlig masse du har nået den sidste uge. Det må da være meget tilfredsstillende. Og godt ser det ud med blomster, frugter og efterårsfarver!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt når man når det man sætter sig for. Farverne i efteråret er bestemt noget af det flotteste man kan finde.

      Slet
  5. Hold da op du har da også nået en del, det er godt når man får noget fra hånden. Ha den med at ønske at man havde købt lidt mere kender jeg også alt for godt og så er det jo bare med at komme afsted igen :o))
    Jeg kunne også godt bruge lidt, men må dy mig og se at få det plantet jeg i forvejen har stående. Men så kan man jo planlægge lidt til foråret.
    For første gang nogensinde har jeg lavet digitalis og de ser så fine ud. Spændende at se om de holder farven når de blomstre.
    Forsat god uge.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det blev til noget her i ferien. Jeg kunne se at du også har været godt igang, dejligt :-) jeg kigger med, men når desværre ikke altid at skrive :-(
      Digitalis er rigtig fine, jeg har også sået nogle i år, de skulle ellers være en slags, der skulle blomstre første år, men det har de nu ikke gjort.

      Slet
  6. Hej Lene!
    Din första bild fick mig att vilja så, brukar vänta till senare.
    Lönnen är riktigt vacker och de gula fruktklasarna på ditt träd är dekorativa. Det ser grönt och frodigt ut hos dig, här är marken täckt av alla löv som fallit ner från mina stora träd.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også været vant til at så tidlig forår, men nu prøver jeg. Her har vi haft noget blæsevejr tirsdag, så mange af bladene er også faldet af nu.

      Slet
  7. Skal da love for du oplever noget Lene.
    Lyder som en rigtig skøn ferie.
    Syntes det er spændende du selv sår stauder. Det kender jeg slet ikke til. Men er jo også ny indenfor haver. Tror jeg lige må undersøge det nærmere.
    Mme Alfred er en fantastisk rose. Jeg har to fra sidste år og den er allerede 4 meter. Den har blomstret i et væk. Den er jeg monster glad for.

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig dejlig ferie, med både tid til "arbejde" og fornøjelse.
      Jeg har sået studer før, men ikke haft held med det om efteråret, som jo egentlig er den rette tid. Jeg synes det er sjovt især, hvis det er lidt mere specielle stauder, som man ikke bare kan købe i planteskolen.
      Mmm Alfred er virkelig fantastisk.

      Slet
  8. Hold da op hvor får du noget ud af sådan en ferie. Så dejligt at nå så meget.
    Mm Alfred Carriere er så smuk, og din er jo helt imponerende.
    Rigtig god efterårsdag til dig

    Knus, Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. For mig er en god ferie, en hvor jeg får lavet lidt :-) men også hvor der er tid til hygge med familien.
      Ja hun er så flot og den er blevet stor på ingen tid, det er så skønt med noget, der gider at gro :-)

      Slet
  9. Uh, Staudemarken er et meget farligt sted at tage hen. Jeg var der på vores havetur i juni måned. Jeg skal INGEN planter have, så jeg kom naturligvis hjem med 13 styk...! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være farligt, at besøge Tina. Jeg bor ikke ret langt væk fra Staudemarken så det sker jeg kommer på besøg :-) og jeg er aldrig kørt hjem uden mere end jeg regnede med.

      Slet