søndag den 15. april 2018

2018 uge 15. Forår i drivhus og skovbedet.

Uge 15 er gået stille og roligt. Jeg blev færdig med penicillin torsdag og jeg har det meget bedre, men er stadig temmelig træt. Så der skete ikke så meget i haven i løbet af ugen.
Torsdag fik jeg priklet de sidste af mine frøplanter. Jeg havde sået en hel del, men desværre er det ikke gået så godt med min såning i år, så der blev ikke så mange planter som forventet og dem der blev til noget er ikke så gode som de kunne have været, men så var der jo heller ikke så meget at prikle :-)
I weekenden har vi så til gengæld fået lavet en masse.
Lørdag fik vi vasket drivhuset og søndag fik vi ordnet skovbundsbedet.

 Det er lidt sjovt med en vin. Man går der og kigger om der ikke snart er liv, men nej kun en vissen pind og så pludselig en dag er den bare fuld af knopper.
 Drivhuset er ryddet og så går Javsen i gang med højtrykrenseren.

 Bord og stole er på plads igen, klar til eftermiddagskaffen.

 Endelig kom der blomster i Kameliaen, men kun i den ene, den anden har ingen blomster så den kom ikke tilbage i drivhuset, men blev plantet ud i bedet.

 Overvintringsdrivhuset er fjernet og reolen sat på plads så der er plads til tomaterne langs siden.

Uge 15 blev også ugen, hvor der virkelig kom gang i mange af planterne i haven.

 Adonis 

Endelig begynder Påskeklokkerne i skovbundsbedet at springe ud. Desværre har mange af dem taget skade af den sene vinter, men der er da nogle blomster.






En af de skønneste forårsblomster er efter min mening Lærkespore, Corydalis.
Den findes i mange udgaver og farver.





Det gamle bed med de enkle Påskeklokke er også begyndt at blomstre, her inde i haven har de ikke taget skade af frosten, men er lidt senere på den end de plejer.


Nederst i haven er den lyserøde Lungeurt godt igang.



Og se så her. Den gule træpæon står med store fine knopper, så den klarede også vinteren i år.


I dag fik vi som sagt ordnet skovbundsbedet. Det var virkeligt godt, at komme igennem det og se at mange af de stauder vi plantede i efteråret har klaret det.



Mens vi arbejde i skovbundsbedet fik jeg øje på vores Kirsebærkornel. De er så fine på denne årstid.


Til sidst må jeg lige fortælle, at nu har jeg endelig været i Billigblomst i Aalborg.
Fredag eftermiddag kørte jeg derud, direkte fra skole.
Jeg har hørt meget både godt og dårligt, men jeg må sige, at jeg synes det var helt ok. Jeg fik en held del forskelligt til en billig pris.


Rigtig god uge.

9 kommentarer:

  1. Hej Lene

    Alletiders med så meget du fik klaret!
    Det ser bare godt ud nu når det hele eksploderer derude!
    Tror bestemt din gule træpæon er en Paeonia ludlowii, det ligner den - den stammer fra Tibet og kan klare ret meget kulde:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Foråret er en dejlig tid.
      Jeg tror du har ret med hensyn til træpæonen. Den plejer at være blomstersikker, men der er nu også tit nogle af knopperne, der fryser.

      Slet
  2. Jeg tror også, at der er en enkelt knop i min gule træpæon for første gang, det er mange år siden jeg købte den.
    Jeg skal love for, at der er mange påskeklokker i dit bed, jeg har også nogle, der har taget skade af frosten.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt sjov med de træpæoner, den gule klarer sig fint her, men vi har også en rød, der slet ikke bliver til noget.
      Der er efterhånden blevet en del påskeklokker og der kommer lidt til hvert år, jeg kan ikke rigtig lade være 😀

      Slet
  3. Hej Lene
    Godt du er ved at være i bedring. Og det er så skønt når drivhuset bliver vasket, vi fik også vasket vores i weekenden, og jeg beundre de rene ruder hver gang jeg går forbi:-)))
    Lækkert og stort påskeklokke bed, sådan et drømmer jeg også om, og tror jeg igen i år kan dele planterne, her blomstre de også lystigt, og har endda plukket ind tiil en vase, uden det kunne ses:-)))
    Ift det sidste indlæg, det ser godt ud med alle de rohodoer ved huset.Fedt at i har maskinerne til hjælp
    Hilsner og god dag fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det går bedre hver dag, så det er dejligt.
      Jeg har aldrig prøvet at dele en påskeklokke, men de er flittig til at så sig.
      Vi er så glade for gårdspladsbedet.

      Slet
  4. Ja, lærkespore er en rigtig forårsblomst, det synes jeg også. Jeg så dem i skoven forleden.
    Det er et dejligt drivhus, du har. Skønt at I kunne sidde og nyde resultatet af rengøringen.
    Bedet med de mange påskeklokker er godt nok flot og overdådigt.
    Håber helbredet snart er i top. Vejret tegner fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også meget glade for drivhuset og bruger det meget, næsten hele året.
      Vi har det ikke så varmt her, men vejret har nu været helt fint.

      Slet
  5. og har endda plukket ind tiil en vase, uden det kunne ses:-)))


    บาคาร่าออนไลน์

    SvarSlet